Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har forskellige kropslige forudsætninger og bevægelsesmåder? I Carmina Burana mødes professionelle dansere fra både Holstebro Teaters Dansekompagni og det sydafrikanske kompagni Moving Into Dance med unge dansere fra Dansk Talentakademi og Balletskolen Holstebro. Danserne, med og uden handicap, undersøger sammen, hvordan forskellige kroppe og erfaringer kan præge både arbejdsprocessen og det sceniske udtryk.

Den 20. oktober har Holstebro Teaters Dansekompagni premiere på Carmina Burana, skabt af koreograf Melody Putu i samarbejde med Moving Into Dance. Med Carl Orffs musik som afsæt samles dansere fra forskellige generationer og med forskellige erfaringer i en fælles forestilling. Marie Brolin-Tani, koreograf og kunstnerisk leder af Holstebro Teaters Dansekompagni, der har udviklet koncept og idé sammen med Putu, udtaler i pressemeddelelsen:

“Med Carmina Burana bygger vi videre på vores lange relation til Moving Into Dance og viser samtidig, hvordan dansen er bindeled mellem forskellige kulturer, kroppe og kunstneriske traditioner. For os handler forestillingen derfor ikke udelukkende om kunstnerisk kvalitet. Vi ønsker også at udfordre barriererne for, hvem der kan stå på den professionelle scene og vise den kraft, der opstår, når forskellighed mødes og får plads.”

Men hvordan skaber man et scenisk udtryk, når danserne ikke nødvendigvis bevæger sig på samme måde? Og hvordan kan den enkelte bevare sin egenart til at udfolde særlige kunstneriske pointer samtidig med at alle indgår i en fælles koreografi? Det har ISCENE spurgt koreografen og nogle af de medvirkende om.

Samme intention, forskellige kroppe

For koreograf Melody Putu er det interessante ved at vende tilbage til Carmina Burana, at selve konceptet stort set er det samme, mens danserne og deres bevægelser ændrer oplevelsen af værket.

“Konceptet har ikke ændret sig ret meget, siden vi arbejdede med det første gang. Det vigtigste, der har ændret sig, er dansernes forskellige kroppe. Det gør processen interessant og giver værket en ny energi hver gang. Hver danser tilfører konceptet sine egne kvaliteter, bevægelser og sin personlighed. Derfor føles oplevelsen forskellig, selv om selve konceptet er det samme.”

Det stiller også særlige krav til koreografien. Bevægelsen skal kunne fungere med forskellige kroppe og forskellige måder at bevæge sig på, uden at den fælles intention går tabt.

“Bevægelsen ser måske ikke helt ens ud fra den ene danser til den anden, men intentionen bag den skal være den samme. Hver krop bringer sine egne kvaliteter og muligheder ind i bevægelsen. Det skaber variation og gør koreografien mere interessant. Danserne kan udtrykke den samme intention på deres egne måder, samtidig med at værkets grundidé bevares.”

Plads til individualitet

For Igea Noioso, der er ensemble danser i Holstebro Teaters Dansekompagni, er det netop vigtigt, at dansen giver plads til den enkelte frem for at fastholde en bestemt forestilling om, hvordan en danser skal se ud eller bevæge sig.

“Som danser sætter jeg stor pris på, at kompagniet har fokus på mangfoldighed og giver plads til forskellige mennesker og kroppe. Jeg synes, det er vigtigt at udfordre forestillingen om, at der findes én bestemt krop, alder eller måde at bevæge sig på, som definerer, hvordan en danser skal være.

For mig er dans mest interessant, når vi kan bringe vores individualitet ind i den – vores erfaringer, følelser og endda vores uperfektheder. Jeg tror på, at hver krop har sin egen historie og sin egen måde at kommunikere på, og jeg sætter stor pris på at være i et miljø, hvor det bliver betragtet som en styrke.”

Variation i bevægelser

At give plads til forskellighed handler ikke kun om, hvem der står på scenen, men også om, hvordan danserne arbejder sammen, og hvad de hver især kan bidrage med til koreografien. Tebogo Lelaletse fra Moving Into Dance fremhæver, at mødet mellem forskellige erfaringer og discipliner kan give større variation i bevægelserne og i de perspektiver, der kommer til udtryk på scenen.

“Styrken er, at alle bidrager med noget nyt til forestillingen. Forskellige kroppe, kulturer, erfaringer og discipliner skaber større variation i bevægelseskvaliteter og perspektiver, frem for at alle udtrykker sig på præcis samme måde. Vores forskelligheder er med til at gøre forestillingen interessant og autentisk. De tilfører scenen variation og rigdom og viser samtidig, hvordan dans kan skabe forbindelser mellem mennesker med vidt forskellige baggrunde.”

Forskellene bliver en del af det materiale, koreografien udvikler sig gennem og dermed til den samlede fortælling om, hvordan ønsker til at kunne forme sit eget liv har forskellige forudsætninger for forskellige kroppe.

Følelser, der går på tværs af forskelle

I Carmina Burana mødes danserne nemlig ikke kun om en koreografi, men også om et værk, der kredser om genkendelige menneskelige erfaringer. Kærlighed, liv og død er temaer, som Igea Noioso oplever kan rumme mange forskellige perspektiver.

“Jeg synes, det smukke er, at vi ikke alle oplever verden på samme måde, og at det bliver synligt på scenen. Hver danser bringer sin egen historie, energi og fysik med sig. Når alle de forskelle mødes, føles resultatet mere menneskeligt og ægte. Det er særligt stærkt for mig i Carmina Burana, fordi værket handler om ting, vi alle kan genkende – kærlighed, begær, glæde, frygt, skæbne, liv og død. De følelser tilhører ikke én bestemt alder eller én bestemt type menneske. De tilhører os alle.”

For Noioso giver den sammensatte gruppe temaerne flere ansigter og perspektiver. Publikum møder dermed ikke nødvendigvis én samlet fortælling om, hvordan mennesker oplever livet, men forskellige udtryk, der eksisterer side om side. Hun oplever også, at det har betydning for følelsen af fællesskab på scenen:

“Som danser synes jeg også, det er meget bevægende at være en del af en gruppe, hvor vi kan være helt forskellige fra hinanden og alligevel skabe én fælles verden på scenen. Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen. Jeg tror faktisk, at vores forskelle gør værket stærkere. For mig bliver Carmina Burana en fejring af det at være menneske – med alle vores forskellige kroppe, aldre, følelser og erfaringer.”

At lære af hinanden

For Amanda Schiffer, praktikant fra Dansk Talentakademi, er det en særlig oplevelse at medvirke i forestillingen sammen med dansere, hun længe har set op til. Hun beskriver deltagelsen som noget, hun næsten må knibe sig selv i armen over for at forstå, at det faktisk sker.

“At medvirke i Carmina Burana betyder så utrolig meget for mig. Jeg er en ung danser, der stadig mangler flere års læring og erfaring inden for denne kunst. Så det, at jeg deltager på scenen med de helt utrolig dygtige dansere, jeg længe har beundret, er noget, jeg samtlige gange bliver nødt til at knibe mig selv i armen for at afgøre, om jeg virkelig oplever. Jeg er så taknemmelig for denne oplevelse, og jeg ved, det bliver en forestilling, jeg for evigt vil huske og se tilbage på!”

For Amanda handler forløbet dog ikke kun om at stå på scenen. Det har også givet hende et indblik i den professionelle danseverden og i de krav, der følger med arbejdet i et kompagni.

“Jeg tror med stor garanti, jeg vil tage hele arbejdsprocessen med videre. Det har givet mig et indblik i, hvordan man arbejder som professionel i et kompagni, og hvordan en ‘normal’ arbejdsdag kan se ud. Det er også en utrolig god forberedelse til fremtidige auditions, fordi jeg konstant skal være på, følge med, blive udfordret og kunne koreografierne nærmest med det samme! Og selvfølgelig tager jeg en masse inspiration fra de fantastiske dansere, jeg er så heldig at have lært at kende.”

At lære gennem bevægelsen

En del af materialet er allerede etableret koreografi, som danserne arbejder videre med. Amanda oplever derfor ikke, at hun selv har bidraget meget til selve det koreografiske materiale. Alligevel tager hun nye erfaringer og bevægelser med sig.

“Som udgangspunkt har jeg faktisk ikke bidraget med en masse. Det materiale, vi laver, er allerede sat repertoire, vi genskaber. Dog kommer jeg tilbage som en endnu stærkere danser med en masse nye bevægelser, dynamikker og udtryksformer!” siger hun. Og for Amanda har bevægelserne også en følelsesmæssig betydning. Hun oplever, at forestillingen udfordrer publikum til at forholde sig til samfundets problematikker, og at hun som danser derfor bliver grebet af bevægelsernes følelsesmæssige intensitet.

For ti-årige Medina Andreea Bîrleanu, elev på Balletskolen Holstebro, har det været både sjovt og spændende at medvirke i forestillingen. Hun fremhæver især mødet med de voksne dansere og danserne fra Sydafrika: “Det har virkelig været sjovt og spændende at være med og danse med de voksne og især med de sydafrikanske dansere. Vi har lært mange nye bevægelser og har også inspireret vores koreograf, Melody Putu, med nogle af vores egne bevægelser.”

Gensidig inspiration

Medina tager også en bredere erfaring med sig fra arbejdet med forestillingen. For hende har det været interessant at opleve, at mange forskellige kroppe og nationaliteter kan være sammen på scenen. Det perspektiv supplerer Amandas beskrivelse af at lære af mere erfarne dansere. De unge deltager med forskellige erfaringer, men er ikke kun modtagere af ny viden og inspiration. Deres egne bevægelser kan også inspirere koreografen og indgå i det fælles arbejde.

I Carmina Burana skabes en fælles koreografisk fortælling gennem dansernes forskellige kroppe, erfaringer og personlige udtryk. Arbejdet handler både om at finde ind i værkets fælles form og fortælling og om at bringe egne bevægelseskvaliteter og personligheder ind i den. Danserne bidrager på forskellige måder og inspirerer dermed også hinanden.

Det fælles sceniske udtryk bliver dermed til i mødet mellem koreografiens ramme og de mennesker, der udfylder den. Det lyder som et værk, der hylder friheden til at være den, man er, men også minder os om, at drømme ikke altid kan realiseres alene. Nogle møder flere barrierer end andre, men vi har alle brug for relationer, der giver os plads, inspirerer os og støtter os i at udfolde vores muligheder.

Se trailer fra forestillingen her.