Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

Publikum får central rolle med Virtual Reality-teknologi

5 spørgsmål til Johan Knattrup Jensen, filminstruktør og kunstnerisk leder af filmproduktionsselskabet Makropol.

Johan Knattrup Jensen. Foto: Tobias Selnæs
Markussen

Hvorfor er I hos Makropol særligt interesserede i Virtual Reality (VR) i øjeblikket?
“Vi var særligt interesserede i at gøre filmens fortællerform fysisk. Jeg var lige kommet ud af filmskolen, og var lidt skuffet på filmens vegne. Jeg ønskede, at filmen skulle være verdensforandrende og omvæltende, og jeg ønskede, at filmen skulle have en fysik. Altså at tilføre et tidsbaseret medie nogle skulpturelle dimensioner. Derfor blev VR et svar på den søgen, for teknologien tvang os til at omdefinere vores forståelse af filmen og publikums rolle i en kunstnerisk oplevelse. Det har betydet, at vi har åbnet vores øjne for at blande film med performative og skulpturelle kunstformer.”

Hvad er VR’s potentialer for teatret? Hvad kan VR gøre for teatret og publikum?
“VR har rykket min bevidsthed om publikum helt frem i værket, således at værkets fortælling og oplevelse tænkes sammen i en helhed allerede i de første tanker. Det vil sige, at jeg er tvunget til at opfinde et nyt sprog for hvert værk, som argumenterer for, hvorfor værket skal opleves på netop dén måde.

Hvis man ser VR som et slags ormehul ind i en fiktiv virkelighed, som kræver et aktivt valg og konkrete handlinger fra publikum (fx at tage VR-masken på), så er publikum ikke længere passive vidner til en fortælling, men er nu centreret i oplevelsen. Det er fra publikum, at fortællingens verden begynder. Publikum er blevet til den egentlige hovedperson i oplevelsen. Jeg tror, at den centralisering af publikum er det egentlige potentiale ved VR, om man så bruger teknikken eller ej.”

Hvad er udfordringerne ved at bruge VR i teatret?
“VR er en spritny teknologi, og kræver som sådan, at man opfinder as you go. Det vil sige, at man kommer til at bruge meget energi på det, hvis man vælger at bruge det. Man skyder sig selv i foden, hvis man tænker på VR som en frisk lille add-on til et eksisterende forestillingskoncept.

I Makropols VR projekt Doom Room åbner filmen med, at man får oplevelsen af at skyde sig selv. Er der nogen grænser for, hvad man skal opleve med VR?
“I min forståelse handler kunst om at udforske grænserne for den enkelte. Nogle vil måske finde et værk for grænseoverskridende, mens andre vil føle, at vi ikke gik langt nok. Det synes jeg fortæller mere om den enkelte publikummer end om værket.

Stillbillede fra billedkunsteren Rikke Benborgs VR-værk til Makropols installation Anthropia.

For mig er VR en kunstnerisk og personlig udtryksform, der gør det muligt at indføre publikum i sin forestillingsverden og/eller følelsesrum, hvilket kan være en meget sårbar og nøgen proces. Spørgsmålet er så bare, om publikum har lyst til at opholde sig i den pågældende kunstners fantasi. Det er et valg, man træffer, når man tager masken på.”

Hvordan tror eller håber du, filmkunsten og teaterkunsten udvikler sig?
“Jeg håber, at filmkunsten vil lære af teaterkunsten og blive mere bevidst om, hvordan publikum oplever værket, fremfor at overlade det til fremmede biografer, der ikke har begreb om, hvordan publikum skal føres ind i netop dét univers.

Jeg håber til gengæld, at teaterkunsten tør lade sig udfordre af de teknologiske muligheder, som filmen altid har udforsket, og lade sig påvirke af dem.

Jeg håber for begge kunstarter, at de forstår at rykke sig ud af formler, rigiditet og pudetrang. Det gælder for både film og teater, at man er blevet bange og ikke tør gå i nye retninger. Det er som om, man ikke længere tror på, at kunsten overlever alt. Jeg håber inderligt, at teatret holder op med at opsætte så mange nyfortolkninger af klassiske stykker. Det samme gælder for film, hvor man mener, man har fundet opskriften på den gode fortælling. Men publikummet dør langsomt, hvis ikke vi genopliver dem med nye fortællinger, nye verdner og nye indgange til kunstens rum. VR kan være én af dem.”

Seneste

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Annonce

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere være priskategorier, som peger på køn i Årets Reumert-show. I stedet indføres to nye kategorier,...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...