Årets julesatsning på Randers Egnsteater er en kommerciel hyldest til den moderne jul. Universet glitrer fængende, men fortællingen er for vag til rigtig at fange interessen, selvom der fyres op for lidt fin komik i skikkelse af en topmoderne actionhelt og reklamepige.
Guldglimmer, gran, store reklameskilte og en rulletrappe. Vi er i et stormagasin, og midt i det hele sidder han så. Julemanden. Eller rettere skuespilleren Flemming, der er på arbejde juleaftensdag. Han er træt af at lytte til de mange (snot)ungers gaveønsker, og han er bitter over den skuespilkarriere, han aldrig fik. Ikke engang rengøringsdamens varme smil kan få hans ”ho ho” til at lyde ægte. Og da han falder i søvn på toilettet og bliver låst inde i stormagasinet, starter forestillingens fortælling om, hvordan han skal komme ud igen.
Hvad du ønsker er en juleforestilling med stormagasin-magi og kommerciel ironi i et genkendeligt univers fra virkeligheden. Rengøringsdamen Birthe, spillet af Lisbeth Knopper, er et muntert indslag, når hun vasker gulv og fyrer vittigheder af i rask tempo, og man føler med den udslidte julemand, spillet af Uffe Kristensen, når det igen annonceres i højtalerne, at han er klar til at tage imod ønsker. Men på den anden side har teksten ikke givet dem meget mere at arbejde med, og vi får så lidt at vide om deres baggrund og følelser, at begge forbliver endimensionelle karakterer i forestillingen – ligesom fortællingen om ’julemandens flugt fra storcenteret’ heller ikke rummer den store modstand eller dramatiske udvikling.
Reklamepigen Miss Sense og actionhelten Titan står klar til at guide julemanden gennem hele forestilling. Men deres roller bliver hurtigt udspillet, fordi de aldrig træder i karakter som andet end hjælpere i Flemmings historie. Til gengæld står de for forestillingens bedste gimmick, da de træder ud af et reklamebanner og får alle børn i salen til at måbe.
Momentvis kommer vi tættere på en vedkommende historie, da en mor og hendes søn, taler med julemanden. Her gemmer der sig en skilsmissehistorie, betror moderen julemanden i et par inderlige øjeblikke, hvor vi fornemmer en dybere fortælling om julens kvælende krav på at skabe den perfekte aften for en hel familien. Men vi vender aldrig rigtig tilbage til den problematik, ligesom fortællingen forholder sig forbavsende lidt til julens forbrugerisme, til
trods for, at den er iscenesat midt i et stormagasin. Hvad betyder det egentlig for vores opfattelse af julen, at nisserne er byttet ud med en actionhelt og en reklamepige?
Som helhed minder historien i Hvad du ønsker lidt om en vandet omgang risengrød. Det smager lidt af jul, men man bliver ikke helt overbevist. Hvad vil forestillingen os egentlig? Og hvad er de enkelte karakterers drivkraft? Det er spørgsmål, vi aldrig rigtig får svar på, og derfor har forestillingen måske også svært ved at fænge i alle 55 minutter. Julestemningen dukker op i små glimt i slutningen, hvor karaktererne samles om julebordet. Men herudover mangler der troværdige figurer og dramatisk udvikling i julefortællingen fra stormagasinet.
