Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...

Ny festival sætter fokus på følelsen af ubehag

Publikum får udfordret deres komfortzone, når Toaster og Live Art Danmark præsenterer kuraterede værker på performancefestivalen Managing Discomfort. Temaet for festivalen er ubehag. Den...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★★ Stor revykunst i Nykøbing F

Her er landets hidtil mest politiske revy, der uden at forfalde til letkøbte parodier eller billige karikaturer, tør pirke ved publikums moral, prikke lidt til skråsikkerheden, samtidig med at den samfundssatirisk, men upartisk, går i rette med de letkøbte løsningsmodeller, som vi både bliver, men også selv vælger at lulle os ind i.

Årets Nykøbing F. revy er ikke bare en af de bedste på stedet gennem flere år. Den er i år også i førerfeltet over de mest originale og velspillede på landsplan overhoved.

Der er ingen dårlige numre, og man er top-godt underholdt med det ene velfremførte og overraskende nummer efter det andet, tilsat Anders D. Jensens flotte og velfungerende scenografi samt Henrik Børgesens forrygende kostumer. Det hele er revy-garneret med gennemmusikalske arrangementer og nyskreven musik af blandt andet revyens nye direktør og kapelmester, Mickey Pless.

Nykøbing F. Revyen 2019. Pressefoto.

Teksternes tematikker er raffineret og skarpt vinklet og løftes fremragende af de mange glimrende fremførelser.

Henrik Koefoed sætter niveauet højt, når han fint tilbageholdt og boblende morsomt fx er auktionarius, der i Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards tekster bortsælger ubenyttede politiske visioner og overgjorte politiske luftkasteller, mens der langes ud til højre og venstre i Folketingssalen. Imponerende og stilistisk super godt udleveret og spillet og man kan ikke andet end tage hatten af, for dette er stor revykunst.

Rasmus Krogsgaard står for både tekst, musik og fremførelse af revyens bedste nummer Hemmeligt Forelsket, hvor han erklærer skuespillerinden Ghita Nørby sin store kærlighed, hvor der så krydsklippes mellem ham og den originale optagelse af Ghita Nørbys berømte og berygtede interview i Radio24/7 for nyligt. En samkøring mellem de faktuelle optagelser og så Krogsgaards fiktive tekst, der får totalt overraskende sider frem i denne nutidige og satiriske samtidstekst, uden at den letkøbt gør nar af Fru Nørby.

Original og meget morsom er også brugen / genbrugen af PH og Kai Normann Andersens Man binder os på mund og hånd, for i Pernille Schrøders versionering, og med en ny tekst skrevet af Jakob Fauerby, kommer det til at handle om et ældre ægtepar, der har genfundet sex-glæden via mandens introduktion af SM-sex. Man Binder os på mund og hånd får hermed en noget anden betydning end hos salige Liva Weel og man kan ikke andet end at overgive sig til det boblende grin.

Rikke Buch Bendtsen er lidt forfordelt ved ikke altid at have de bedste tekster, men alligevel gør hun sig, ikke mindst i Jan Svarrer og Rasmus Søndergaard-nummeret Ud med lortet. Her opfordres der til, at man skiller sig af med ubrugelige genstande, som man ikke har savnet det sidste år, hvorpå revyens kapelmester, udklædt som Rasmus Paludan, bliver smidt i en affaldscontainer.

Troels Malling er skøn i rollen som den svindelsigtede Britta Nielsen og sammen med revyens øvrige herrer danner han her trekløveret “Krænkerup Børnekor”, der som udklædte babyer og på sangen Fy, fy, skamme, skam, slut, forbudt langer godt og grundigt ud efter publikums dobbeltmoral i forhold til både klima-korrekthed, brokke-kultur og det at ansvarsfraskrive sig samfundsproblemer ved bare at tørre de upopulære beslutninger af på politikerne. Et super fint svirp, der rettet ud mod publikum, sidder lige som det skal.

Britta Nielsen i Nykøbing F. Revyen 2019. Pressefoto.

I det hele taget er dette landets hidtil mest politiske revy uden at forfalde til letkøbte parodier eller billige karikaturer. I stedet løftes perspektivet op på et metaplan, hvor alt beses ovenfra. Fx i Jan Svarrer teksten Der kommer altid no’en der er værre, hvor dét som en gang var politisk ikke-stuerent, i dag nærmest fremstår som midtersøgende, sammenlignet med de rabiate tendenser, der synes at være i tiden.

Forrygende og skarpviklet er også DR-indslaget, hvor en stor del af DRs mange og store serieproduktioner samkøres i person- og indholdsgalleriet, hvad der får vidtrækkende og samtids-debatterende sideeffekter. Igen et nummer, hvor meget antydes, men hvor det så er op til publikum selv, at drage de sidste konklusioner. Med andre ord. Dette er et godt eksempel på, hvad en god revy kan og bør turde gøre: Pirke ved publikums moral, prikke lidt til skråsikkerheden, samtidig med at den samfundssatirisk, men upartisk, går i rette med de letkøbte løsningsmodeller, som vi både bliver, men også selv vælger at lulle os ind i.

Nykøbing F. Revyen 2019. Pressefoto.

Der ér numre som burde være strøget, ikke mindst Rasmus Krogsgaards trivielle genbrugsnummer om tyrkeren Mehmet, et nummer der burde være gået på pension. Samme udrangering gælder den kedelige Modul 1-tekst skrevet af revyens ellers dygtige instruktør, Michel Castenholt. Men meget reddes i land, ikke mindst via Henrik Koefoeds fantastiske fremførelse af Vase og Fuglsang-teksten Ingen Gebyrer, der herremorsomt – og til Peter Bellis tåreperser – Ingen regning, får skovlen under diverse bankskandaler og deres omkostninger. En tekst og en fremførelse der får taget til at lette.

Denne superrevy kan og bør man sætte tænderne i, hvis man er til et godt grin med vid og bid.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Lars C. W. Wredström
Lars C. W. Wredström
er teateranmelder og kulturskribent ved Dagbladet Børsen
Annonce