Hvorfor griner vi? Og hvilke humoristiske træk kendetegner revy? To forskere indkredser humor med lån fra litteratur, filosofi, medievidenskab og eksempler fra aktuelle revyer. 

Lisbeth Kjærulf og Gordon Kennedy står overfor hinanden som henholdsvis Inger Støjberg og syriske Hassan. Emnet er den berømte håndtryksregel, men i denne scene ender det som en reel armbrydningsmatch, og i salen vrider publikum sig af grin. Vi befinder os hos Kerteminderevyen 2019, hvor der deles lussinger ud til både den venstre og højre del af det politiske spektrum, mens heller ikke publikum går fri.

Det er sjovt, satirisk, skørt og skævt. Men for at nærme os en definition af humoren i de danske revyer, tager vi først et skridt baglæns og spørger: ”Hvad er humor egentlig for en størrelse?”

Hvis der er nogen, som kan hjælpe med at svare på det spørgsmål, må det være den aarhusianske humorforsker Stefan Kjerkegaard, der har forsket i emnet og udgivet en bog af samme navn i Tænkepause-serien ved Aarhus Universitetsforlag.

Humorforsker Stefan Kjerkegaard. Foto: Morten Fauerby // Montgomery

Han fortæller: ”Det interessante ved begrebet humor er, at ingen i forskningen har kunnet definere præcist, hvad humor er. Jeg kommer fra et filosofisk og litterært perspektiv på humor, og her er det tydeligt, at humor helt grundlæggende er med til at definere os som mennesker. Der er faktisk ikke andre dyrearter, der har humor.”

Humor handler om overskridelse af grænser

Men humor er ikke nødvendigvis en uskyldig størrelse, påpeger Stefan Kjerkegaard. Det har en både inkluderende, men også en kraftig ekskluderende effekt, når vi griner af andre. Som han påpeger, så er det godt at grine sammen, men bedre at grine ad nogen. På den måde kan humor være med til at forbinde bestemte grupperinger og skabe en sammenhængskraft.

En anden interessant pointe er, at vi også tit griner, når vi bliver bange. Kognitions- og hjerneforskningen har vist, at de centre, der bliver aktiveret, når vi griner, også bliver aktiveret af frygt. Og hvis vi selv tænker efter, så har de fleste sikkert oplevet den reaktion, at man ofte griner, når man har været rigtig bange. Som når man får et kæmpe chok eller ser en gyserfilm.

”Når man ser på nogle af de menneskelige reaktioner, vi har, så er der ikke så langt mellem frygt og humor. Derfor kan en definition af humor også være, at det er en godartet overtrædelse af de gældende regler, som vækker en reaktion. Man rykker i situationen en grænse for herefter at restituere og opdage, at det ikke var så slemt alligevel. Og så griner man,” forklarer Stefan Kjerkegaard og fortsætter:

”I revyen er der en vis accept af, at regler skal overtrædes. Herudover kan man påpege, at der er noget særligt ved den danske humor, som handler om, at vi skal kunne grine af os selv. Derfor er det faktisk også rigtig vigtigt for politikerne, at de ikke bliver sure eller fornærmede, når de bliver parodieret på scenen.”

Lars Løkke skulle derfor igen i år kunne holde til at blive udsat for Lisbet Dahls parodi i Cirkusrevyen, som en flaksende statsminister, der ikke ved, om han skal holde til højre eller venstre. Alt andet ville i Danmark være et ansigtstab.

Lars Løkke Rasmussen sammen med sin dobbeltgænger skuespiller Lisbet Dahl under Cirkusrevyen 2019. Foto: Henrik Petit

Og på den måde kan humor også være forskellig fra land til land. I 2016 gjorde en tysk stand-up komiker grin med Tyrkiets præsident Erdogan ved at fremføre et digt, der blandt andet refererede til størrelsen på Erdogans tissemand. Det blev en diplomatisk krise af større skala, fordi Erdogan ikke ville finde sig i joken. Den slags kriser, kunne man nok ikke forestille sig i Danmark, påpeger Stefan Kjerkegaard.

Her må Inger Støjberg blandt andet finde sig i at blive iscenesat i en spydig parodi i Odense Sommerrevy, hvor hun synger om integrationsforholdene i Danmark, mens Sønderborg Sommerrevy giver topcheferne i Socialstyrelsen et hak i tuden for ikke at have styr på sagen om Brittas millionsvindel.

Som den danske filosof Harald Høffding har påpeget, så er modsætningen til humor ikke alvor – men selvhøjtidelighed.

Social eller politisk satire?

Ifølge Gyldendals Store Leksikon så taler man indenfor komikkens område om satire som ”den angribende latterliggørelse”. Og satire kan måske derfor bedst beskrives som den form for komedie, der bruges til at kritisere ting, der ikke er, som de burde være gennem greb som ironi, overdrivelser eller skæve vinkler. De danske revyer gør ofte brug af disse virkemidler, påpeger medieforsker Hanne Bruun. Hun har beskæftiget sig med satire i mange år, og hun forklarer, at den satire, vi kender i dag, har rødder i blandt andet Holbergs komedier, der med deres didaktiske elementer, både ville more og opdrage.

Medieforsker Hanne Bruun. Pressefoto

”Revyen er en genre, der oprindeligt lod sig inspirere af mange ting. Både af revyer ude i verdenen, morskabsteater, vaudeville med musik, visesang samt satiriske viser. Det handler om at kommentere på livets gang på den ene eller den anden måde,” forklarer hun.

Derfor har revyens humor også altid et stærkt aktuelt element. Som i Gilleleje Revyens behandling af #metoo eller Kerteminderevyens fokus på Danmarks inden- og udenrigspolitiske panda-syn. Valget har selvfølgelig været en joker, da det faldt midt i sæsonen i år, og i Sønderborg har de løst den udfordring ved fikst at indsætte nogle korte breaking news scener, som kan skiftes ud løbende.

Indenfor satiren definerer Hanne Bruun to forskellige genrer: den politiske og den sociale satire. Hvor den politiske satire kritiserer magthaveren, er den sociale satire mere jordnær i sin pegen fingre af skæve eksistenser – og begge dele finder man i de danske revyer.

Satirens nyeste udvikling ses måske alligevel mest tydeligt på TV, påpeger Hanne Bruun. Her er der med programmer som ”Quizzen med Signe Molde” og ”Tæt på Sandheden” med Jonatan Spang åbnet op for en fornyet interesse for politisk satire.

Jonatan Spang kysser Pernille Vermund i showet ‘Tæt på Sandheden’ på DR.

Men hvor denne type af satire stadig kritiserer magthaverne, så arbejder programmerne også med en mediedimension, hvor de ofte reflekterer og gør grin med egen rolle og platform. På den måde får satiren et ekstra, mere tvetydigt og moderne lag, når Jonatan Spang spiller rollen som sig selv og kysser med Pernille Vermund for åben skærm. Her gør han egentlig både grin med sig selv, Ny Borgerlige samt hele det ”mediedanmark”, der ser forargede til og bagefter diskuterer indslaget. Eller når radioens mestersatiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (spillet af Frederik Cilius Jørgensen) på Radio24syv gang på gang karikerer mediernes handlemønstre, eller får politikerne til at spille sig selv.

Pressefoto fra Det Skide Show. Foto: Seth Nicolas

Tendensen, som Hanne Bruun taler om, vækker også genklang hos humorforsker Stefan Kjerkegaard: ”Humorformatet er i dag knyttet meget an til medielogikker. Vi ser det alle steder. Som i tv-serien Klovn, hvor skuespillerne ’spiller’ overdrevne versioner af sig selv, eller når komikerparret Ditte & Louise smider tøjet for åben skærm. For begge eksempler gælder det, at kroppen er meget til stede i formaterne, og det bliver så tåkrummende pinligt og selvudleverende, at det kan gøre næsten fysisk ondt på publikum. Så den type af humor handler også om at turde lægge krop til,” forklarer han og afslutter:

”Jeg tror, at vi på sigt vil se, at revyerne også vil arbejde med nogle af de her tendenser – også fordi nogle af de mennesker, der arbejder med den type humor, bliver optaget i revyerne. Kunne man i dag forestille sig Ulf Pilgaard spille Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen? Der er vi måske ikke helt… men mon ikke det kommer?”

HUMOR OG REVY:

I forbindelse med ISCENEs tema om de danske revyer, sætter vi over tre artikler fokus på begrebet humor.

Læs de øvrige artikler her og her