Del

Live Art for Børn
9.-16. okt 2019
Teater Nordkraft

Børn har et meget mere nysgerrigt blik på verdenen, mener de to stiftere af festivalen Live Art for Børn Ellen Friis og Henrik Vestergaard. Festivalen finder sted på Teater Nordkraft i dagene 9.-16. oktober 2019 – og her skal de mindste ikke bare kigge på. Det taler ind i en generel samfundstendens, hvor børn får mere indflydelse, påpeger forsker.

Nu kan børn og unge komme i direkte dialog med store træer, når canadiske Johannes Zits inviterer dem med i Karolinelund i Aalborg. Eller måske har du lyst til at skabe ny musik ved at spise kartofler med tomatsovs i selskab med den colombianske kunstner David Sebastian Lopez Restrepo på Teater Nordkraft? Du kunne også tage dit eget venlige monster med på tur i byens gader eller være med til at skabe store offentlige værker i byen. Mulighederne er mange i forbindelse med festivalen Live Art for Børn, som Live Art Danmark afholder i samarbejde med Teater Nordkraft i Aalborg i dagene 9. – 16. oktober 2019. Temaet for festivalen er denne gang ”børn som medskabere og medperformere i og af værker.”

Hvorfor skal børn deltage?

Bag Live Art Danmark står blandt andet stifterne Ellen Friis og Henrik Vestergaard, der har arbejdet med performance og børns deltagelse i 15 år. De mener, at børn helt klart er i stand til at deltage i kunstneriske processer, og at man slet ikke skal være så bange for at præsentere husstandens mindste for performancekunst. Børn er i gang med at lære om verden, og de undersøger hvad man må, og hvordan man gør det. Derfor stiller de spørgsmålstegn, udforsker og eksperimenterer med alt fra naturoplevelser til normer – præcis som kunsten jo også altid har gjort det, påpeger de to kuratorer.

”Vores kunstnere skaber værker, hvor børn kan lege. Her får de ofte mulighed for at ændre på virkelige strukturer og forhold indenfor legens rammer – med værktøj og strategier lånt fra leg. Legens regler kan sammenlignes med samfundets regler og love, der jo også konstant forhandles mellem borgerne. Gennem vores Live Art-projekter oplever børnene altså, at legen kan overføres på virkeligheden, og at de med fantasi og viljekraft kan påvirke det samfund, de er en del af. De er også borgere,” understreger Henrik Vestergaard.

Ellen Friis fremhæver et eksempel på en oplevelse, hvor kunstneren Stine Marie Jacobsen inviterer børn med ind i et rollespil, hvor de skal gennemspille en retssag som henholdsvis forsvarer og anklager: 
”Her er det idéen om, at man kan introducere samfundets spilleregler i et rum, hvor børnene får lov til at gentænke dem. Vi har også arbejdet med, at børn prøver at skabe deres egen valuta, og på den måde arbejder de jo med magtstrukturer i praksis”, påpeger hun.

Live Art for Børn
Law Shifters, Kulturen Laboratorium, Øhavsmuseets retssal, 2018. Foto: Liv Møller Kastrup

Er der noget på spil?

Den publikumsinvolverende genre kan fungere på mange måder, men det kan nogle gange være svært at gennemskue, hvorvidt der egentlig er noget på spil – og om publikum har en reel magt eller blot skal reagere indenfor et på forhånd bestemt handlingsmønster. Hvordan fungerer den balancegang hos Live Art for Børn? Tør kunstnerne frigive magten helt?

Ellen Friis svarer: ”Hvis du skal afgive magten helt, skal du selvfølgelig også afgive magten over det færdige produkt. På festivalen er det forskelligt fra værk til værk, hvordan de arbejder med det. Vi har blandt andet arbejdet med 12 unge fra henholdsvis Sverige, Danmark og Finland – samt to kunstnere – i et live action rollespillet Mundane Heroics, hvor værket er blevet 100 procent til i samarbejde med børnene. Her kræver det, at man tør give slip og give børnene reel magt,” forklarer hun og fortsætter:
”Det giver en masse fordele, hvis du tør slippe kontrollen og lade børnene styre i processen. Børn har et andet blik på verdenen, og jeg vil faktisk sige, at børn er meget mere beslægtede med videnskabsmænd i deres nysgerrige tilgang til verden. På den måde kan vi få en undersøgelse i gang, som vi ikke havde før – i stedet for blot at reproducere gamle mønstre.”

Hvor står børn i samfundet generelt?

Ellen og Henriks tanker om børns rolle i kunsten, kan på mange måder perspektiveres til samfundet generelt. 
Hanne Warming er professor ved RUC, tidligere medlem af børnerådet, og har forsket i børn/unge samt levet medborgerskab. Hanne Warming peger på, at der i stigende grad er kommet et fokus på børn som borgere i samfundet, der også har en stemme i forhold til at løse problemer. Greta Thunberg er blot et af de mange tydelige eksempler på, at børn i stigende grad har fået en stemme. Men vi står stadig med udfordringer i forhold til at inddrage børnene på en velfungerende måde, påpeger hun:
”Jeg plejer at sige, at det her med at inddrage børn og lade dem deltage, er det nye sort. Men det er også en svær øvelse, som er fyldt med dilemmaer. Nogen gange kan børnene komme til at føle, at de bliver symbolsk inddraget. Når vi lytter til Greta Thunberg, så gør vi det ofte også med den distance, at vi også ser hende som et barn med en diagnose,” påpeger hun og fortsætter:
”Min pointe er også, at vi opfatter børn som sårbare og mindre vidende. Det er de måske også på nogle punkter, men det er der også voksne, som er. Hvis vi skal tænke indflydelse og deltagelsesmuligheder anderledes, så skal vi skabe nogle systemer, hvor vi passer bedre på hinanden, så vi understøtter forskellige måder at reflektere, kommunikere og udvikle løsninger på.”

Live Art for Børn
BBB Johannes Deimling, colorblind III. Foto: Monika Sobczak

Og hvordan kan vi konkret gøre det, så der er plads til flere i debatten?
”Voksne har nok en tendens til at tale mere og gøre mindre. Vi skal se på den måde, som vi sætter ting i gang på, hvor vi måske skal være mere handlingsorienterede og prøve nogle ting af. Vi skal være åbne for andre kommunikationsformer end det talte ord, der ofte har fokus på det stærke argument,” påpeger hun. 

LÆS OGSÅ: Kan alle se performance?

Et sted at starte med mere børneinddragelse i samfundet generelt kunne måske være at se på, hvordan performanceteateret åbner op for de yngste borgeres deltagelse. Det er, om ikke andet, et skridt på vejen:
”Vi vil gerne frigøre os fra den pædagogiske vanetænkning, hvor børn sættes ind i en bestemt kategori. Det handler både om, at man ikke behøver at have en kunst, der kun er for børn, for de kan sagtens deltage i konceptuel performancekunst. Men det handler også om rammerne, hvor børnene her får lov til at skabe selv. Vi vil gerne gentænke måden at forstå børns deltagelse på,” afslutter Henrik Vestergaard.

Artiklen er udgivet i samarbejde med Live Art Danmark

Om Live Art
Live Art Danmark er en kunstnerdrevet kuratorplatform for performativ kunst, der blev grundlagt i 2004 af Ellen Friis og Henrik Vestergaard. Målet for Live Art Danmark er at præsentere, udvikle og diskutere performative undersøgelser for og med det bredest mulige publikum. Performancekunstens insisteren på at stille spørgsmål til det givne; til at udfordre og ophæve vedtagne sandheder; er et væsentligt og effektivt værktøj til at undersøge verden med.
- Vil du opleve festivalen i Aalborg, kan du læse mere om de forskellige performances her