Populært lige nu

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...

København Danser vil redde verden med scenekunst

Duoen Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth står bag det succesfulde initiativ, festivalen København Danser. Formålet er at udvælge de bedste internationale dansekompagnier og åbne...

Afgangsreading: Nye dramatikere med sædekomedie og fantasydramatik

Dicte C. Houmøllers Udstop mor når hun dør og Nana Anine Jørgensens Fluxin drops viser spændvidden i de nye, debuterende dramatikere fra Den Danske Scenekunstskole....
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Hamlet har det hele</span<

Esben Smed og Sara Viktoria Bjerregaard lyser som vor tids Hamlet og Ofelia i Mortens Kirkskovs overrumplende moderne iscenesættelse af Shakespeares klassiker om uskyldstab og magtspillets konsekvenser. 

”Hvad er et menneske, hvis al dets gavn af tiden er at sove og at æde? Et dyr og intet mer”. 

Sådan åbner Mortens Kirskovs overrumplende moderne Hamlet, der viser os, at mennesket ikke er et dyr, men måske nærmere en spiller, der først for sent forstår prisen for sin indsats. Kirkskov lader kønsidentiteter flyde med en kvindelig Polonius og en mere plural-kønnet Horatio, men det er ikke en pointe i sig selv, blot en understregning af et univers, hvor værdier ikke er så nemme at fastholde, hvor alle kysser (incestuøst) med alle, og hvor handlinger får andre konsekvenser end tilsigtet.

Minder det om noget, vi kender? Vi inddrages i hvert fald i scenografiens store spejl, før spillet går i gang i en tekst, der blandt andet indeholder replikken: ”Der er råddenskab i Danmarks Rige”. 

”Glem mig ikke”, siger Hamlets far, da han som genfærd afkræver Hamlet at hævne sig på Claudius, farens bror, der dræbte ham og erobrede hans trone og dronning. Hvilken byrde at lægge på et ungt menneske, der ud over sorgen også må lade tvivl og hævntørst tage plads, hvor letsind, idealer og forelskelse burde have plads. 

Hamlet Det Kongelige Teater
Hamlet, Det Kongelige Teater. Foto Emilia Therese

Kåd elskovsleg giver dybde 

Esben Smeds Hamlet og Sara Viktoria Bjerregaards Ofelias lystfulde kærlighed bobler i de første scener. Sara Viktoria Bjerregaards erotiske og handlekraftige Ofelia lever fuldt op til Esben Smeds intenst charmerende Hamlet. Ofte haster opsætninger forbi kærlighedsscenerne, men det er jo netop dem, der giver dybden til sorgen. Hamlet svigter Ofelia mest af alle og dermed også sig selv. Det mærker vi i hjertet imod slutningen – især fordi deres kåde elskovsleg sidder ætset på nethinden fra start. 

Niels Brunses fabelagtigt musikalske oversættelse flyder direkte over i Kirkskovs iscenesættelse, der melodisk lader replikkerne med rytme, tone, præcision, hvad enten det er Stine Schrøder Jensens Polonius’ vanvittig morsomme, distræt-febrilske rablerier eller Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tanis enfoldige forsøg på forræderi til technorytmer som Rosenkrantz og Gyldenstjerne.

Stærkest står Sara Viktoria Bjerregaard, der synger flere af sine replikker med skiftevis amourøs glød og nøgen sorg, og Esben Smeds helt suveræne samspil mellem stemme, mimik og krop. Snart trækker hans formfuldendt modulerede stemme os mod øst, for så at blive kastet mod vest af hans krop som en knivskarp klinge. Desperationen, tvivlen, vreden – og spillet. Hele tiden forstyrres vi. Er denne Hamlet en skræmmende kontrolleret iscenesætter eller den mest ulykkelige af os alle? I slutbilledets gru er vi ikke i tvivl. 

hamlet phillipp fürhofer
Hamlet, Det Kongelige Teater. Foto Emilia Therese

Scenografien er et horror house 

Tyske Philipp Fürhofer, der også stod for scenografien på Kaper Holtens Drot og Marsk sidste år, har skabt en dårende, dragende scenografi, der knagende skifter fra dunkle borgsale til abstrakte, mentale landskaber. Scenografien er som et labyrintisk spejlkabinet, som et horror house, hvor alt kan lure i tågen om hjørnet – som i sindet.

Grebet forlænges i spillestilens perfekt doserede genreglimt fra zombie- og vampyruniverser, der fx lader Hamlet gå rundt sminket som dødningehoved fra slutningen af 1. akt til han rent faktisk dør efter en af de mest fortættede slutscener, jeg mindes at have set. Her opløses den grålige belysning og bliver gylden. Nu er alt blotlagt, og der er ingen vej tilbage. Spillerne har gjort deres indsats. Nu forstår Claudius, hvad han har sat i gang. Nu forstår alle, hvordan de er blevet brugt. Nu forstår Hamlet. 

Morten Kirkskov har skabt en helt moderne og let tilgængelig Hamlet-forestilling, der fastholder fortællingens kompleksitet og tilføjer den tematisk aktualitet, stor visuel skønhed og en dirrende hyper-reel spillestil. Esben Smed er vor tids Hamlet med sit fuldstændigt frygtløse svæv mellem kontrol og fortabelse. Sara Viktoria Bjerregaard er en flyvende stjerne, der giver ham modspil, kærligheden smerte og tragedien dybde. Tag teenagerne med i teatret – Hamlet er også til dem. 

Læs interviewet med scenograf Philipp Fürhofer her.

Læs mere om Shakespeares Hamlet i denne artikel.

Seneste

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

★★★☆☆☆ Parents Playlist – børnesange og boomerhits i hjertevarmt men rodet livsportræt

Med Minna Johannesson i instruktørstolen tager Teater Nordkrafts på...

★★★★☆☆ Ritual – Rejsekammeraten – sanselig sorgrejse i rivende toner

Sew Flunk Fury Wit afslutter smukt dette års sæson...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks i metaniveau, hvor revyens forskellige elementer diskuteres og adskilles som del af flowet. Om den...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør i disse dage stop i Aarhus, som den første danske by nogensinde. I forlængelse heraf...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...