Er man til revy, som vor mor plejede at lave den tilsat et fint underspillet og moderne input, så er Menstrup Revyen 2020, Ren Revy, der spiller på Menstrup Kro, ikke til at komme udenom.
Menstrup Revyen 2020 – Ren Revy er på én og samme tid traditionel og diskret fornyende – her kombineret med en god portion publikumsrevselse, der heldigvis ikke virker alt for let eller alt for plat. Og skuespillerne leverer teksterne forrygende.
Eminent Thomas Mørk
Thomas Mørk er eminent! Ikke mindst i sit eget nummer Mister Pandona. Mister Pandona er en sketch, hvor det langsomt kommer frem, at han i virkeligheden er en Corona-virus, der stille og roligt bevæger sig rundt i salen blandt publikum. Bare for lige at skabe en langtidsstemning, som publikum kan tage med hjem bagefter – også til glæde for resten af familien.
Galgenhumoristisk og djævelsk morsomt får Thomas Mørk her det bedste og mest kærligt ondskabsfulde frem i denne dødedans. Sjældent har jeg moret mig så godt over så sort en humor. Stort kompliment skal lyde herfra, selvom flere i salen under fremførelsen sad som forstenede med åben mund, som tvivlede de på, om de nu også havde hørt rigtigt.
Det interessante er her, at Thomas Mørk gennem en stor del af revyen både over- og underspiller på én og samme tid. Skal man sammenligne den stil med noget, minder det lidt om de greb Chaplin også gjorde brug af i sine stumfilm.
Fine præstationer
Revydebutanten Mette Ladekarl gør det fint i flere numre, og med lidt mere indlevet og ikke bare udvendig farlighed, vil hun virkelig kunne nå langt.
Revyskuespilleren og opsætningens instruktør, Jesper Søgaard, står for sjette gang bag den kunstneriske rorpind, samtidig med at han også optræder på scenen. Som det var tilfældet sidste år, slipper han overordnet godt fra begge dele, fordi han får twistet nye revydrejninger med det gammelkendte.
Det gør han fx i gensynet med tekstforfatteren Simon Nøiers fornøjelige Sølvbryllupsklar, der for flere år siden i Gillelejerevyen blev fremført af Jesper Søgaard og Ann Hjort som en heteroseksuel parsketch. I den ny-twistede udgave står Søgaard igen på scenen, men denne gang med Thomas Mørk som partner. Pludselig kommer der helt nye minoritetssider frem i teksten, hvad der både er overraskende og meget morsomt – heldigvis uden at fremførelsen forfalder til gammeldags bøsse-klicheer.
Jens Hauvgaard Jepsen spiller godt men småt. Han har simpelthen fået alt for få gode tekster og indslag at gøre godt med, hvilket er en skam. Langt bedre går det for Ann Hjort, der er forrygende i både i Rasmus Krogsgaards tekst Sikke en protest og i Jakob Fauerbys Smæk for skillingen, hvor hun i sidstnævnte morsomt sætter trivial-ægteskabet til vægs, samtidig med at hun giver den som spankende S/M-mama på deltid.
Der er meget at hente og meget lidt at sortere fra i denne overordnet set rigtig gode revy.
I disse tider er en del af landets teaterpublikum bange for at begive sig i kast med en forestilling. Men sjældent har jeg været et sted, hvor alle corona-reglerne overholdes så punktligt og så effektivt, som det er tilfældet til denne midtsjællandske revy. Også på den konto er man i gode hænder.
Læs mere her.
