I sidste uge meddelte Husets Teater, at Jens Albinus har valgt at stoppe som kunstnerisk leder ved udgangen af denne sæson. I dag offentliggøres det, at instruktør Liv Helm, der bl.a. står bag den nuværende iscenesættelse af Lille Eyolf på Husets Teater, overtager posten efter Jens Albinus.
”I de kommende tre sæsoner vil jeg undersøge begrebet Worldmaking og ikke reproducere køn, race, klasse og andre stereotyper,” lyder det fra Husets Teaters nye kunstneriske leder Liv Helm, som her fortæller om ambitionen for fremtiden til ISCENE.
Hvorfor vil du gerne være kunstnerisk leder af Husets Teater?
En af de første forestillinger jeg lavede som nyuddannet hed OG NU: VERDEN, som jeg instruerede på Husets Teater i 2016. Det var under ledelse af Simon Boberg og Mads Wille. Siden har jeg arbejdet på teatret hvert år, og derfor betyder huset noget særligt for mig. Jeg har altid oplevet en stor kunstnerisk frihed og risikovillighed, som man har brug for at møde, når man skaber værker. Det er jeg ekstremt stolt og opsat på at føre videre og dele med andre.
Hvad er det for en kunstnerisk profil, du vil have?
På Husets Teater møder du essensen af teater: Her møder du mennesker, der står og kalder på scenen, som er et sted mellem torvet og templet – mellem det jordiske og det hellige – mellem aktualiteten og evigheden – mellem kloakken og de højeste tinder. Her står mennesker og kalder og ser, om noget af det de siger og gør, ræsonnerer ude i os publikummer.
Husets Teater skal skabe intime møder med store scenekunstnere og være dagsordensættende for udviklingen af det dramatiske og performative teater. Det gør vi ved at være et sted, der eksperimenterer og driver nye strømninger, så vi kan præsentere forestillinger i særklasse.
Hvad kommer programmet til at byde på?
I de kommende tre sæsoner vil jeg undersøge begrebet Worldmaking. I teater skaber vi jo altid verdener på scenen, og her er det vanvittigt vigtigt at skabe verdener, der åbner for muligheder og ikke reproducerer køn, race, klasse og andre stereotyper.
Husets Teater kommer til at lave både klassikerfortolkninger, litterære, dramatiske og performative værker og sci-fi fortællinger. Og vi vil altid tage stilling til, hvor vi stiller os i fortællingen. Det handler om repræsentation og subjekt-perspektiv, når vi vælger, hvem der fortæller historien.
Vi lever i en verden, hvor vi er udfordret på vores virkelighedsopfattelse. Verden er ikke, som vi troede, og vi begynder at forstå, at der er behov for noget andet, men vi ved ikke, hvordan vi skal komme ud af den aktualitet, vi står i: Den segregering vi lever i, det arbejdspres vi accelerer, de klimaforandringer vi negligerer, og de familier og den kærlighed vi har brug for men også fejler i. Alt dette er et kriselandskab, og det er her teatret findes som et sted for vores fantasi.
Hvilke nye kunstneriske tiltag glæder du dig mest til at sætte i søen?
Jeg ser det som helt centralt, at vi som institution udvikler scenekunsten fra eksperiment til færdigt værk. Der er brug for at give kunstnere plads og tid til at skabe det, der er absolut nødvendigt for kunstarten og den offentlige samtale. Det har kunsten og publikum brug for.
Jeg ønsker blandt andet at knytte kunstnerskaber og kompagnier til teatret, som får mulighed for at udvikle sig over længere tid, og det glæder jeg mig til at kunne fortælle mere om.
Hvad ser du som de største udfordringer for scenekunsten netop nu? Og hvordan vil du arbejde for at løse det som kunstnerisk leder?
Folk i min generation og yngre kommer ikke til at overtage organisationer i vækst. Vi er vokset op med nedskæringspolitikken og idéen om, at hvis noget går godt, så kan der helt sikkert spares. Tag bare en succesfuld institution som Husets Teater, som for nyligt stod til at skulle miste 20% af sin driftsstøtte. I alt for mange år har jeg hørt mange i kulturbranchen sige, at så må vi stramme bæltet og vise, at kunsten altid overlever på trods. Med det resultat at lønnen trykkes, mens der er færre mennesker om mere arbejde, og stress og prekarisering præger det enkelte menneskes liv.
Samtidig ser jeg mange, der bærer nye dagsordener frem, når det handler om bæredygtig scenekunst, mangfoldighed, arbejdsvilkår og kunstnerisk udvikling. Det hylder jeg, og det er virkelig en spændende tid at tage del i.
Nu bliver jeg så selv leder, og det er virkelig med stor ydmyghed og samtidig stor forandringskraft, at jeg vil arbejde for at tale kunsten op og skabe bedre arbejdsvilkår for kunstnere og medarbejdere i vores branche. Det kommer jeg måske – forhåbentligt – til at bruge hele mit arbejdsliv på.
Læs anmeldelsen af Liv Helms iscenesættelse af Lille Eyolf her.
