Satiregruppen MAGT er på vejen med deres nye show Al magt til folket. Det spidder dansk politik med forrygende musikalitet, kropslig komik, tæt timet samspil og begavede tekster, der kan give enhver revyforfatter præstationsangst.
Satiregruppen MAGT er atter på banen med et knivskarpt politisk satireshow båret af et nærmest blæret musikalsk overskud og en intelligent pen, der spidder politiske personager og sager hele spektret rundt. I Al magt til folket springer den musikalske sekstet ud som nyt parti, for ”hvor svært kan det være?”
Temmelig svært finder vi ud af undervejs – og så alligevel ikke. Hvis man lyver, snyder og kvajer sig nok, sprænger man de politiske kurver og går direkte til start i meningsmålingerne. Det gælder både den ønskværdige grønne Lars Løkke-kurve, hvor man kvajer sig lige til kanten, men mirakuløst formår at blive i spillet, og den farlige røde (tungeformede) Frank Jensen-kurve. Hvis nogen også associerer Trump og Magnus Heunicke med en planche, er de ikke helt galt afmarcheret.
Svirp med satirekrabasken
I Bremen Teater sad de rigtige politikere tæt. De nød tilsyneladende de læsterlige svirp med satirekrabasken, som føg i en hastig strøm fra scenen. #metoo, undskyld til alt og alle, konspirationsteorier og sølvpapirshatte, spin, COVID-19-restriktioner, udrejsecenter og klimakrise. Al magt til folket griller det hele. Gruppen er inspireret af revyens politiske satire, og den har de styr på. I skal stå tidligt op derude i revyland, hvis I skal følge med deres sprudlende, begavede snit gennem dansk politik anno 2021.
MAGT-partiet har ingen politik selv. De forlader sig på folkestemningen og de øvrige partiers dumheder. ”Kom og giv en stemme til Konservastiv”, lokker den første swingende partisang. Den følges op af ”fra ung idealist til karrieresocialist” i Socialdemokratiet. DF runder 1. akt af med alle kernesegmenter inklusive papretriever på scenen, mens Enhedslisten, der kræver ”Distortion til alle og Vesterbro til Ejderen”, åbner efter pausen. Venstre nævnes kun indirekte, når partimedlemmerne tørrer lortesager af på formanden.
Fiskeliv matters
Det går over stok og sten med lutter gode numre. Nogle mere bizarre end andre, men det er med til at give dynamik i et forrygende flow. Barbara Bertelsen skælder ud på telefonsvareren, mens Claus Hjort Frederiksen gentagne gange lægger længselsfulde beskeder om at komme med i partiet. Politisk korrekthed er sat udenfor døren, og nogle gloser vil formentlig falde visse for brystet. Man må dog være aldeles humorforladt, hvis man ikke falder i afmagt af grin over de to krænkelsesparate fiskefileter, der lider under flatshaming og protesterer under parolen ”Fiskeliv matters”.
De seks herrer supplerer hinanden i et fremragende samspil, hvor tempo, rytme og tone holdes stram fra først til sidst. Morten Munk og Christoffer Christensen fyrer den af bag instrumenterne. Steffen Jespersens imponerende stemme giver en særlig kant til de skælmske rim. Thomas Neergaard kæmper heroisk som alvorens (og Guds) stemme, mens Jonas Stimoses timing og Mads Andersens sans for deadpan komik imponerer.
Integrationspolitik fremført som musical af seks hvide mænd til tonerne af ABBA og det guddommelige folkekvad om dronning Jette og Søren Skodrøm væltede salen. Den var ud over politikere fyldt med fans parate til fest. Den fest hopper man hurtigt med på, for Al magt til folket er indsigtsfuld satire, sat skarpt i scene og fuldstændig fænomenalt pakket ind i musik og kropslig komik.
Se turneplan her.
