Del

PASSAGE Festival 2021  er for alvor tilbage med et skarpt kurateret overflødighedshorn af gadegøgl,  artisteri, poesi, performances, komik, bevægelse og tankeudfordrende støjkunst.

PASSAGE Festival kan opleves i al slags vejr, for både kunstnere og publikum går langt for at gennemføre og opleve det ambitiøse og varierede program, der ud over de her omtalte forestillinger blandt andet også bød på oplæsning af Poesi i baggårde og  det stedsspecifikke, tværeuropæiske ungdomsprojekt PEOPLE POWER PARTNERSHIP og meget, meget mere.

Det starter under en brændende sol onsdag eftermiddag. Festivalen skydes officielt i gang, efter at have krabbet sig nærmere Helsingør fra oplandet over ugens første dage. Efter taler og klapsalver til alle involverede, går turen for mange til havnefronten, hvor solen bager ned over Kulturhavnen. Her er vi så heldige at opleve franske La Mette og deres 78 Tours. Forestillingen blev aflyst de følgende dage, da stærk blæst forhindrede det på alle måder dumdristige nummer.

Titlen angiver rammen, nemlig de otteoghalvfjerds omgange, dødsdromen kører rundt, mens de to artister med skødesløs, men absolut koncentration kaster sig med og mod hjulene. Det er sus i maven, når de tripper på toppen. Det er skæv humor, når de undviger på jorden. Det er en både blød og hård maskulin leg, der skal vise sig at gå igen i senere forestillinger. Duoens makker på jorden, musikeren, lægger med spilledåser, stortromme og alskens strengeinstrumenter et inciterende, melankolsk, legende og momentvist skrøbeligt lydrum omkring dem. Nummeret har glimt af narrative forløb, men lever i vores tilbageholdte åndedrag og den forløsende latter, der akkompagnerer den tilsyneladende, men brillante lethed, der måske mest af alt fortæller os, at leg skal tages alvorligt.

Passage Festival 2021
Bakéké på Passage Festival 2021. Foto Karsten Piper.

 
Spande på tværs

Fredag blæser det voldsomt, og solen veksler med piskende byger. Men vi er beredte og snører hætten til om hovedet og titter ud på dagens første forestilling. Mødre, fædre og især bedsteforældre med børnebørn flokkes på bænkene i klosterhaven, hvor italienske Fabrizio Rosselli straks bedårer os med sine skiftevis stålsatte og opgivende attituder, mens han med jonglørens nonchalance fejler for siden at sejre stort.

Bakéké, der betyder spand på hawaiansk, er en på mange måder klassisk klovneforestilling for de mindste … og os andre. Spandene vil ikke altid som Rosselli, men selvfølgelig lykkes det til sidst, ikke mindst ved god hjælp af en mand og en dreng fra publikum, som let følger Rosellis talende mimik og præcise håndbevægelser. Det er publikumsinddragelse på den mest inviterende vis. Publikum spiller ofte en rolle i gadeteatret, og her udløser både Rosellis genvordigheder og drengens snarrådige medvirken hvin, klukken, kram og mange kommentarer fra de yngste i publikum.

Verden på hovedet og en slagtet Barbie


På havnefronten holder flere korte forestillinger til i små pavilloner, som vi i den korte styrtregn var taknemmelige for. DEEP er en kort forestilling, der bogstavelig talt står på hovedet. I teltet står vi omkring en inddækket firkant og kigger ned i gulvet, der åbenbares som et spejl. Heri kan vi følge hollandske VolDaans eventyrrejse. En mand, et skrivebord, to årer, et viskestykke, en globus og en papirsflyver. Mere skal der ikke til at få luft under vinger og fantasi, når det hele foregår med hovedet nedad. En lille, poetisk fortælling at glide videre ud i festivalen på. Solen er kommet frem, og trods blæsten stiger publikumsmængden støt.

Passage Festival 2021
DEEP på Passage Festival 2021. Foto Daan Mathot.

Ovre ved byens madmarked finder vi hollandske Pikzpalace, der byder velkommen fra deres blodbestænkede slagterbod i Boucherie Bacul. Søster er venlig – for det meste – brormand er mest intimiderende, dog med en vis sans for orden, som han drysser rundt og tørrer blod af inde i vognen. Her er alt vegetarisk og glutenfrit. Sådan må det være, når det er Bambi og Barbie, der er på menuen. Barbies ven Ken kan man ikke spise. ”Han har for hårde boller”, som søster lakonisk bemærker. Også her er der fuld publikumsinddragelse, ja nogle er endda så heldige at få smagsprøver med hjem, sirligt pakket ind i rosafarvet papir. Boucherie Bacul er en morbid og underspillet sjov kommentar til klimakrisen og politisk korrekte spisemønstre.

Passage Festival 2021
Boucherie Bacul på Passage Festival 2021. Foto Karsten Piper.


Et bankende hjerte for legen i livet

Belgiske Be Flat byder på anderledes byvandring i Follow Me, der starter ganske lokalt i banken Spar Nords baggård. Udstyret med hver sin lille klapstol ser vi de to artister klatre op af husmuren som adrætte insekter, når de da ikke lige sætter os i gang med at klappe med stolene eller tage dem på nakken. Snart forlader vi baggården og begiver os som en uordentlig række ud i gader og stræder. Lidt hersen må der til, før vi retter ordentligt ind på rækkerne, så de to herrer kan lave deres imponerende tounge-in-cheek krumsping mellem os på gaden.

Op igen, afsted to og to som børnehavebørn og siden alle sammen som futtog med lyd på. Ind ad den menneskelige svingdør, trommehvirvel, hjælp med stigen, kom med, stolen over hovedet! Vi er – trods anseeligt antal – på hele vejen til vi til sidst måbende følger himmelflugten op i tårnet på havnen og den afsluttende artistiske  tour de force for to mand og en stige. Charmerende, bjergtagende og atter med et bankende hjerte for legen i livet, som festivalen blandt meget andet er en fremragende ambassadør for.

Passage Festival 2021
Follow Me på Passage Festival 2021. Foto Karsten Piper.

Så var det tid til en lille pause på havnefronten, men nej også her er der selvfølgelig en forestilling i gang. Den norske performance Fictions of the Flesh er skabt ud fra et afkoloniseret perspektiv og udtrykker sig gennem bevægelse. En skikkelse i noget, der lignede en krydsning af en dykkerdragt fra forrige århundrede og en sci-fi-dragt fra fremtiden bevægede sig uendeligt langsomt rundt på kajen, afsøgte rummet og tiden. Hvad skulle den formummede person? Hvor kom den fra? Hvor skulle den hen? Der var ingen svar i den ordløse, stilfærdigt dragende performance, der gav en fin kant til de mere tilgængelige, publikumsappellerende indslag.

Sprogmaskinen går amok

Mens aftenen falder på, rykker vi indendørs. Kulturværftet lægger mere end halvtom sal til italienske Romeo Catellucci og Societas monumentane videoinstallation THE THIRD REICH. Catellucci er på festivalen for fjerde gang. THE THIRD REICH er ikke en publikumspleaser. Nok snarere et overgreb, hvor formen er fortællingen. Et bombardement af ordbilleder og en kakofoni af lyd, der opløser enhver form for linearitet og rationel meningsskabelse, men i stedet banker sanserne til blods.

De enkelte ord optræder så kort, at betydningen nivelleres og bliver til grød – eller hvid støj, som festivalen selv benævner det. Forestillingen spørger til sprogets iboende indoktrinerende kraft med lyden som magtfuld forstærker. Jeg oplevede den da også som næsten hypnotiserende, eller faktisk søvndyssende. Jeg fik en umådelig trang til at danse med, at gå ind i trancerummet i stedet for at sidde som passiv beskuer som en anden Alex i A Clockwork Orange. Dystopisk var det. Muligvis også en anelse prætentiøst. Prisværdigt er det dog under alle omstændigheder, at PASSAGE Festival bringer internationale kunstnere af Catelluccis kaliber til Danmark.

Erotisk leg i brandstationen

Så går turen til den nedlagte brandstation, hvor det danske kompagni Sew Flunk Fury Wit trækker fuldt hus til dagens sidste forestilling, The Fox Cave. Muligvis fordi den sælges ind som en ”sanselig, gådefuld omsluttende fortælling om erotisk besættelse og magt”. Det leverer forestillingen til dels også på. Honning, dun, ler, is, vand og reb er sansepirrende elementer, der let konnoterer erotiske magtspil i følgeskab med støn og berøring. Men gådefuld er forestillingen nu ikke. Nærmere lidt retningsløst repeterende det historiske spor af performance/scenekunst, der har brugt lignende virkemidler og afsøgt lignende rum i det seneste  århundredes tid.

Passage Festival 2021
The Fox Cave på Passage Festival 2021. Foto Bjarne Stæhr

Der er fine elementer og øjeblikke undervejs, ikke mindst i lydsporet og særligt i koloratursopran Nina Sveistrup Clausens aldrig svigtende evne til netop at omslutte – eller indkapsle – en stemning. Synderlig ægget eller på anden måde berørt blev jeg nu ikke, men inkluderingen af såvel THE THIRD REICH som The Fox Cave er godt tænkt ind i PASSAGE Festivals særdeles udmærkede ambition om at bringe gadeteatret sammen med andre typer scenekunst.

Årgang 2021 var en PASSAGE Festival i topform. Liv i alle hjørner. Artisteri og performance i velvalgt balance. Noget for de små, noget for de unge, noget for de altædende og noget for feinschmeckerne. Sikre vindere, men også noget på spil. Helsingør kan noget særligt på kulturfronten. Det skyldes ikke mindst PASSAGE Festivals aldrig svigtende nysgerrighed og evne til at bringe verden til Danmark.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Passage Festival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

PASSAGE Festival arrangeres af Helsingør Teater og Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Festivalen er én af Nordeuropas største internationale gadeteaterfestivaler. I 2021 blev festivalen dog kun afholdt i Danmark.

I 2021 udforskede PASSAGE Festival Helsingørs kosmopolitiske hjerte i Europa. Mere end 50 europæiske performere, digtere, kunstnere præsenterede deres værker i Helsingør og særligt inviterede unge fra 10 europæiske lande deltog i Helsingørdelen af PEOPLE POWER PARTNERSHIP, som er 13 forskellige stedsspecifikke forestillinger, der præsenteres fra juni til oktober 2021 i hele Europa.