Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Unge Strunge tur/retur – hvad kan borgerforestillingen som koncept?

Teater Vestvolden har torsdag premiere på Unge Strunge tur/retur, en borgerforestilling, der kan opleves med bus rundt i Hvidovre. ISCENE talte med en af forestillingens instruktører, teaterleder Stephan Pollner, om arbejdet med forestillingen.

Unge Strunge tur/retur er en borgerforestilling – kan du fortælle lidt mere om det koncept og hvorfor I har valgt at arbejde med det?

Borgerforestillingen er ikke et nyt koncept for Teater Vestvolden, faktisk er der en lang tradition for, at teatret i Hvidovre laver et egnsspil/borgerforestilling. Det står ovenikøbet i teatrets egnsteateraftale, at teatret forpligter sig til i hver tilskudsperiode at lave en større teaterproduktion, som inddrager byens befolkning. Så borgerspillet er en stolt tradition og et ønske fra Hvidovre Kommune, som jeg med stor glæde og nysgerrighed viderefører i min tid som leder af teatret. Borgerforestillingen var faktisk også én af grundene til, at jeg i sin tid søgte stillingen som teaterchef på Teater Vestvolden.

Der var måske nok en lidt fasttømret ide om, hvordan et egnsspil skulle være eller iscenesættes, da jeg kom til, og en masse historier om byen og egnen havde allerede været opført, så jeg havde lyst til at prøve at udfordre ideen om, hvordan man laver et egnsspil. Sidst vi lavede borgerspillet Stemmer fra Hvidovre blev publikum kørt rundt i et tivolitog, mens en masse tableauer udfoldede sig på gader rundt om teatret. Forestillingen dykkede ned i Hvidovres dna og skildrede de mange foreninger, forskelligheder og mangfoldigheder, der i dag lever i og er Hvidovre.

Unge Strunge tur/retur
Prøver på Unge Strunge tur/retur. Foto: Teater Vestvolden.

Hvidovre-poesi

Med egnsspillet Unge Strunge tur/retur dykker vi igen ned i lokalhistorien og skildrer en stor poet og nærmere bestemt hans poesi! I en gammel bybus fra 1976, som er lånt fra sporvejsmuseet, kører publikum denne gang over længere stræk rundt til forskellige steder i byen. Det er blandt andet steder, som havde en betydning på godt og ondt for digteren og bysbarnet Michael Strunge.

Det er ikke en biografisk fortælling om Michael Strunge. Vi fortolker udvalgte digte, og publikum kommer til at opleve en rejse ind og ud gennem en by, der som så mange andre forstæder har sin helt egen dagsorden, rytme og skønhed. Sammen får vi chancen for at se byen i et andet – poetisk – lys. Var det Hvidovre, der skabte en poet? … Poesien kommer i hvert fald til udtryk med og hos alle de medvirkende. Og hvem ved. Måske ser vi anderledes på Hvidovre i morgen?

Alle gør, hvad de kan 

Hvordan fungerer samarbejdet mellem det professionelle team og amatørerne/borgerne?  

Vi startede allerede prøver i april under corona, så de medvirkende har øvet op i mindre hold og grupper med hver sin lærer eller instruktør. Det har denne gang været nødvendigt at dele os op i hold. Så ud af de over 70 medvirkende, der i alt deltager, er vi delt op i hold på 33-36 medvirkende per forestilling. Vi har både frivillige borgere, der ikke er tilknyttet en forening, og vi har også glæden af at have andre foreninger og teatre med på holdet denne gang, fx Hvidovre Amatørscene og Hvidovre Dramaskole, der hører under Teater Vestvolden.

36 børn og unge fra dramaskolen har øvet i 3 hold med deres faste dramalærer Christina Bech, der også medvirker som skuespiller på forestillingen og udgør det professionelle team sammen med Ulver Skuli Abildgård, der binder historierne og scenerne sammen. Det professionelle hold består yderligere af scenograf Annika Nilsson, dramatikerne Jane Rasch og Tomas Lagermann Lundme, og resten af Teater Vestvolden, som står for iscenesættelsen af helheden af forestillingen, instruktion af de professionelle og en mindre gruppe borgere samt teknik lys, lyd, scenografi og kostumer.

Unge Strunge tur/retur
Prøver på Unge Strunge tur/retur. Foto: Teater Vestvolden.

Råd og udfordringer

Udfordringerne ved at arbejde med frivillige er selvfølgelig, at de går til teater ved siden af deres arbejde, skole og ungdomsklub. Og i en tid, hvor man kan gå til alt muligt, og går til så meget, er der en del arbejde med at få puslespillet til at gå op, når der skal prøves. Og så er der selvfølgelig forskel på, hvor trænede og øvede de forskellige er, men jeg synes faktisk, det er det mindste, for alle gør, hvad de kan. Og de gør det supergodt og derfra, hvor de er. Nogle har større roller, fordi de har været klar og har turdet tage imod udfordringen. 

Jeg kunne komme med en lang remse om, hvor vanskelige forhold vi faktisk har skabt denne forestilling under pga. corona og usikkerhed om, vi overhovedet kunne spille, men nu er vi klar og alle restriktioner er ophævet. Så nu er det ud over stepperne og publikum vil gerne i teatret. 

Hvilke råd vil du give andre, der har lyst til at arbejde med borgerinddragende koncepter?

Det kræver en masse tid, kræfter og en professionel organisation samt stor lyst til at løfte opgaven. Vi præsenterer borgerspil en gang i løbet af hver egnsteaterperiode, som løber i fire år, men vi arbejder løbende med opgaven i hele perioden. Borgere melder sig ikke bare til ud af det blå, men skal rekrutteres.

Vi har til hverdag en dramaskole, og en rigtig god kontakt til de andre teaterforeninger i byen, for uden dem kunne en forestilling som denne slet ikke lade sig gøre, så samarbejde på tværs er vigtigt!

Alle kan være med!

80 % af de medvirkende er denne gang børn og unge under 18 år, størstedelen af dem kommer fra Hvidovre, og det glæder sgu mit teaterhjerte at se dem stå der og prøve, turde og spille med alt, hvad de har i sig og give en masse liv og kraft til scenerne, de hver især medvirker i. Flere står på en teaterscene for første gang, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi med denne form for forestilling giver dem en oplevelse af de helt store. En oplevelse, de vil huske tilbage på. Hos os er der ikke audition – alle kan være med!

Et er at arbejde med eller have lyst til at prøve kræfter som skuespiller og lave drama i sin fritid noget andet er, når tæppet går for en større produktion.

Unge Strunge tur/retur
Unge Strunge tur/retur-bus. Foto Teater Vestvolden.

Vi får alle sammen en stor gave

Vi får alle sammen en stor gave ved at lave en forestilling som denne. Vi kommer tæt på foreningslivet, vi giver erfaringer og viden videre. Teatret kommer tæt på borgere, børn og unge, der medvirker, vi kommer tæt på hinanden og vi kommer tæt på vores publikum med en historie, der er skrevet specielt til dem, og som handler om deres by og deres liv set fra en Hvidovrepoet.

Der er udsolgt til alle 17 forestillinger inden premieren på torsdag. Og en prøvedag er blevet inddraget til forestilling. Så Hvidovre tager også godt imod forestillingen. Når jeg møder folk på gaden i Hvidovre, så mærker jeg en glæde og spænding forud for årets borgerspil. Det er, som jeg startede med at fortælle, en stolt tradition og en glædelig begivenhed.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...