Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

Danser Marie ’Gumdrop’ Paldrup: “Jeg kommer til at arbejde antiracistisk i alt, hvad jeg gør”

Danser, producent og underviser Marie ’Gumdrop’ Paldrup er stærkt optaget af at skabe respekt om afroamerikansk dansekultur. Efter en årrække i New York og Brasilien er hun nu igen i Danmark.

Hun er danser, producent og underviser. I denne og næste sæson er hun på turné for Dansehallerne med Impure Company og KORA-forestillingen Skal have en titel. Derudover laver hun egne projekter og bliver hyret ind på forskellige uddannelser for at undervise og lave workshops om dans. Fælles for det hele er, at Marie ’Gumdrop’ Paldrup har klare holdninger til, hvordan – og hvor – hun arbejder.

”Som det er nu, underviser jeg ikke på skoler, der ikke har en antiracistisk politik, for det mener jeg simpelthen er nødvendigt,” siger Marie.

Fokus på strukturel racisme

Igennem hele sit danseliv har Marie ’Gumdrop’ Paldrup været optaget af genrer, der har rødder i afroamerikansk dansekultur, og det er afgørende for hende at arbejde for at fortælle om, hvor for eksempel hiphop kommer fra og at gøre det med respekt. Hun taler om at være gæst i en kultur – og altid at huske at opføre sig som en gæst.

”Det handler ikke om, hvorvidt vi som hvide må bruge danse fra en sort kultur, for det må vi godt. Vi skal bare gøre det med respekt, så i stedet for at glemme, hvad der kommer fra en sort kultur, skal vi være med til at fortælle om det og højne respekten om det. Der er jo ingen her i Danmark, der gør noget for at nedgøre andre, men det er bare vigtigt at huske historien, og hvad dansene kommer af,” siger hun.

De senere år har der været et stort fokus på den såkaldte strukturelle racisme, ikke mindst i USA.

”Sagen om George Floyd har gjort, at der er kommet mere lydhørhed over for spørgsmålet om kultur og racisme,” siger Marie, hvor strukturel racisme i de kommende år fortsat vil være et omdrejningspunkt for hendes arbejde som danser. ”Jeg kommer til at arbejde antiracistisk i alt, hvad jeg gør som danser, underviser og producent,” slår hun fast.

Har ikke altid danset

Modsat mange af sine kolleger har Marie ikke altid danset. Hun begyndte som 12-13-årig at danse til musikvideoer hjemme på stuegulvet, hvor nogle af de kunstnere, hun så op til, altid havde dansere i baggrunden.

”Min mor prøvede at sende mig på danseskole, men det gik ikke, for der var ikke nogen, der skulle fortælle mig, hvordan jeg skulle danse. Jeg mente jo, jeg kunne lave noget, der var bedre end det, de lavede deroppe foran,” siger hun med et grin.

I stedet fortsatte hun med at freestyle, kopiere og improvisere. Tidligt gjorde hun, hvad hun kunne, for at blive en del af det københavnske klubmiljø. ”Allerede da jeg var 15, sneg jeg mig ind på klubber for at danse – afhængigt af, hvor jeg kunne slippe forbi en dørmand”.

Dansen var hele tiden et frirum for Marie, og først som 23-årig søgte hun ind på den etårige danseuddannelse på Stepz, og derfra fortsatte hun med dansen. Efter Stepz rejste hun til New York for at lære mere.

Marie ’Gumdrop’ Paldrup. Foto: Amanda Baroni
Marie ’Gumdrop’ Paldrup. Foto: Amanda Baroni

Seks år i New York

”Min lærer Tine Salling på Stepz fortalte mig om nogle O.G.’s inden for hiphop og house i New York, og jeg fandt nogle dygtige mentorer og blev en del af club-miljøet derovre”. Planen var at blive i tre måneder, men det endte med, at hun boede i New York i seks år fra 2008-2014.

”I Danmark er det svært at nå et højt niveau inden for afroamerikansk dansekultur, hvis man bliver her. Man er nødt til at rejse ud og møde kulturerne og lære dansen, hvor den hører til. Ellers lærer man det her af hvide mennesker, og det bliver aldrig helt det samme. For os, der har været en del af miljøet, er det altid i respekt for, at vi er gæster i det, og hvis man som jeg er uddannet i New York og har fået kulturen ind, så kan man ikke skille mennesket fra kulturen. Jeg er oplært midt i det, og det er altså noget andet, hvis man kun har lært det i et klasseværelse og ikke i miljøet,” mener Marie og tilføjer:

”Som hvid, dansk kvinde kommer jeg aldrig til at mestre dansegenren på samme niveau, fordi jeg ikke er sort og ikke er LGBTQ+ og ikke har levet i New York i den tid, dansen blev skabt. Men jeg kan teknikkerne og reglerne og kan derfor også sætte mig fri af dem. Jeg har fået en forståelse for, hvordan mine egne livserfaringer kan bidrage til mit kunstneriske udtryk, og jeg forstår også, at jeg ikke behøver at slette sort historie for at gøre det”.

Dansepolitisk arbejde

Ud over at være udøvende danser og producent er Marie som tidligere nævnt også sikker på, at fremtiden byder på dansepolitisk arbejde for hende. Blandt andet med at påvirke de mange danseskoler, der har hiphop – eller TikTok-dans – på programmet.

”Den slags danseskoler er der 100 af her i landet, og det vil sige, at de 100 altså gør brug af sort og brun dansekultur, og det er der ikke noget galt i, men vi må bare ikke slette, hvad det er for en kultur, dansene kommer fra. Derfor har vi et ønske om, at danseskoler og institutioner vil være med til at videreuddanne sig, så vi i fællesskab kan lære, hvordan vi bedst arbejder antiracistisk for et sundere miljø med et højere niveau”.

Sammen med Den Intersektionelle Højskole og kunstnerne Marie Kaae, Sara Jordan, Mica Oh, Asta Sekamane har Marie skabt et Antiracistisk Danse Seminar for danseskolerne. 

KORA er Dansehallernes indsats for de 0-16-årige. Der præsenteres dans og koreografi for børn i daginstitutioner og skoler.

I sæsonen 2021-22 gav KORA:

20.000 børn fra 0-16 år et sanseligt møde med dans og koreografi, 500 forestillinger i daginstitutioner og skoler, 32 professionelle kunstnere chancen for at vise deres forestillinger for et stort publikum. 11 kommuner muligheden for at give børn kulturelle oplevelser.

Fælles for alle forestillinger er, at de er udviklet til at blive vist ude i daginstitutioner eller på skoler, og fælles for dem alle er også, at de inddrager publikum, som bliver medskabere af oplevelsen.

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Mona Østerlund
Mona Østerlund
Journalist
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...