Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Vi bygger en vej – byrådssatire spidder Odenses trafikfiasko

Lokalpolitik har alle dage været en guldgrube for satirikere. Og er det også på Odense Teater, hvor Vi bygger en vej med stort held udstiller det tragikomiske forløb med etableringen og lukningen af en firsporet trafikvej midt gennem centrum.

”I kunsten kan livet kendes,” står der malet højt over scenen i Odense Teater. Sjældent har det været mere sandt end i aftes, da premieren på Heinrich Christensens byrådskomedie Vi bygger en vej lod odenseanerne grine ad en klassisk Odense-historie: den tragikomiske opførelse og lukning af Thomas B. Thriges Gade.

Den er god nok: Stykket handler i al sin lokalpolitiske enkelhed om etableringen af en firsporet trafikvej lige gennem Odense centrum. ”Der må ik’ gå O’ense i den,” lyder det undervejs fra skiftende borgmestre. Men selvfølgelig gør der det.

Fra vedtagelsen i 1952 går der 18 år, før de 650 meter asfalt er klar til anvendelse. Håbløst. Hvad værre er: Vejen er en øjebæ, den kvæler bylivet, og der går ikke længe, før man vil af med den igen. Det sker imidlertid først i 2014. Er lokalpolitik ikke vidunderligt?

Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese
Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Skarp og folkelig satire

Ingen skånes i Vi bygger en vej. Et halvt århundredes byrådsmedlemmer, borgmestre og stadsarkitekter kommer og går i den tilrøgede byrådssal, som scenograf Lisbeth Burian har tilført varme, charme og smidighed. Alle portrætteres beslutningstagerne som opportunister, chauvinister og rene kvaj. Satiren er folkelig, men skarp.

Sekretær Rasmussens vuggende gang fikserer dem, selv da hun i anden akt er blevet et ringvrag og nu, ganske forrygende, spilles af en mand, Mikkel Bay Mortensen. Brunsviger kan også få deres opmærksomhed. Men borgerne interesserer dem ikke synderligt.

Det er forklaringen på prestigeprojektets fiasko. Man har glemt mennesket i byplanlægningen og ignoreret alle formaninger fra femfingerplanens fader, Steen Eiler Rasmussen. Han dukker ellers op i tide og utide – gennem døre, malerier og arkivskabe – for, med hårrejsende gysereffekter, at advare om risikoen for ”et ulægeligt sår” i bybilledet.

Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese
Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Gaden legemliggjort

Og der står hun så lige pludselig. I 1970. Thomas B. Thriges Gade legemliggjort som en akavet, skævrygget pige i Freja Klint Sandbergs i første omgang knivskarpt komiske gestalt. ”Tada,” udbryder hun, efter hun er vandret frem af en blå lysskærm og har brækket scenegulvet op på sin vej.

Sammen med Claus Riis Østergaards portræt af arkitekten Jan Gehl, der holder foredrag om den menneskelige skala til lyden af ambiente toner, er personificeringen af skandalegaden det eneste, der stikker ud fra komediens meget jordnære stil.

Og det fungerer faktisk ikke helt. Sandberg bliver hurtigt højrøstet, mens Østergaard bliver livløst foredragende. Det lykkes ikke Heinrich Christensen at forbinde dem ordentligt til de omgivende skuespillere. Morskaben går ikke tabt, men den bliver af og til anstrengt i anden akt, hvor de to er i fokus.

Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese
Vi bygger en vej, Odense Teater. Foto: Emilia Therese

Lange stræk af latter

Bortset fra det er Vi bygger en vej virkelig underholdende. Publikum, der selvfølgelig trakteres med ’brunner’ i pausen, er i lange stræk lagt ned af latter.

Oven i købet er der flere solide og tidstro sange skrevet af Jonas Munch Hansen – ikke mindst den smukke åbning på anden akt om Ruben og Julian, hvis kærlighed spoleres af den rædselsfulde vej. Den tager endda livet af dem begge!

Det er måske vanskeligt at forestille sig, at et teaterstykke om det lokale byråd kan blive så vellykket. Men det kan det. Også selvom man med fordel kunne have skåret noget af længden for at undgå en anelse repetition og tomgang undervejs.

Kom så med den musical om Ørestad og Aarhus Ø!

Manuskript, iscenesættelse og sangtekster: Heinrich Christensen. Scenografi, kostumedesign, research og tekstfragmenter: Lisbeth Burian. Komponist: Jonas Munch Hansen. Dramaturg: Sosha Teperowska. Lysdesign: Simon Holmgreen, Kim Malmose.

Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Louise Davidsen, Claus Riis Østergaard, Mathilde Lundberg, Niels Skovgaard Andersen, Klaus T. Søndergaard, Mikkel Bay Mortensen.

Spiller på Odense Teater 5. – 28. maj 2022.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Sune Anderberg
Sune Anderberg
Selvstændig kulturjournalist og kritiker, skriver fast for en række danske medier. Medlem af Reumert-juryen og Anmelderringen, cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...