Peter Kirk er direktør for Teaterøen, men ikke meget længere, da han sammen med sine kollegaer i Asterions Hus vil koncentrere sine kræfter om arbejdet på Teater Møn. Han fortæller i denne kommentar, hvorfor de har truffet den beslutning.
Som jeg har skrevet lidt om tidligere, så er det økonomiske grundlag for en åben platform for scenekunst ikke tilstede i København. Helt grundlæggende er det en dybt problematisk tilskudspolitik fra Statens Kunstfond, der gør, at professionelle brugere af et sådant sted ikke er i stand til at betale markedsleje, hvilket jeg tidligere har beskrevet her på ISCENE.
Så for vores vedkommende er der ikke politiske vinde eller vilje i København til at understøtte det projekt, vi har drevet gennem de sidste 10 år. Teaterøen har været åben scene, kontorfællesskab, åbne værksteder og prøvefaciliteter for masser af kompagnier, teatre, dansere, sangere, performere i alskens afskygninger og alle mulige formater. Festivaler, gæstespil, teater tapas, residencies, talks, protreptik, seminarer, konferencer og meget, meget mere. Stort set hele branchen har brugt prøvesale – fra vækstlag over kunstfond, fra støttede grupper, egnsteatre til Det Kongelige Teater, masser af skoler og uddannelsesinstitutioner og masser af internationale projekter.
Vi har alle årene forsøgt at skabe en balance mellem iværksætteri og en institution med offentligt tilskud. Det har det offentlige og forvaltninger haft svært ved at forstå, måske; men et sådant projekt var aldrig blevet skabt uden vores ildsjæle-energi og egen risikovillighed. For eksempel, da vi havde mest tilskud, var tilskuddet mindre end den samlede årlige husleje. Vi har hele tiden skulle skabe forretning og det gør man altså bedst, når man kan se, at egne investeringer på en eller anden måde kommer hjem – og så arbejder man nogle gange solen sort. For der er ikke råd til personale.
Det holder ikke for os længere
Vi har derfor også drevet forretning på stedet. Bryllupper, seminarer og workshops for forretningslivet, og de sidste par år har vi drevet det helt uden tilskud. Det kunne vi sådan set godt blive ved med, der er stort behov for store, poetiske rum til mange typer arrangementer og i forretningssammenhæng, men vi har for nyligt valgt, at vi ikke vil bruge vore tid på at drive den type forretning. Teatre og kunsten har færre og færre midler og vi bruger alt for mange økonomiske og menneskelige resurser på at facilitere teatrene i København. Og vi gør det ved at servicere brancher, der har råd til at betale, hvad det koster.
Det holder altså ikke for os længere.
Vi vil bruge vores energi for teateret, vi vil fortsat skabe indhold og vise det i mange andre sammenhænge – og ja, vi vil blive ved at skabe rammer for teatre, kunsten og poesien. Men det vil vi gøre mest på Teater Møn og så på Magneten på Teaterøen. Det er på ingen måde synd for os. Vi finder andre græsgange.
Kom nu, Danmark, kom ind i kampen
Men det er dælme ærgerligt, at der er så dårlige betingelser for scenekunsten for tiden, og det er dælme ærgerligt, at man ikke kan se, at man med ganske få midler ville have kunnet opbygge et helt særligt miljø for scenekunstbranchen. Noget der i den grad er brug for!
Vi i Teater Asterions Hus er netop på turné og har været gennem Tyskland, hvor vilkårene for den frie (scene)kunst er LANGT bedre end i Danmark, og nu i Frankrig, hvor vigtigheden af (scene)kunst er LANGT større. Kom nu, Danmark, kom ind i kampen.
Nå, men for Teaterøen er det nye tider. Det er lykkedes at sende en del af Teaterøen videre til andre. Først og fremmest vil Trevor Davies og KIT løfte Annekset videre. Det vil sige, at et par prøvesale er sikret. Bådehuset bliver et lille musiksted og flere andre mindre projekter kommer ind, men det er ikke lykkedes at skabe et økonomisk fundament for Kasernen og dermed ser hjertet på Teaterøen ud til at forsvinde. Teatersalen, cafe/foyer og et par mindre prøvesale stopper ved udgangen af 2022. Vi har sagt det op, men har aktiviteter til 31. december.
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
