Den seneste måneds tid, nærmere bestemt fra 1. – 25. november, har festivalen Move Your Mind trukket tilskuere fra nær og fjern til Bora Bora i Aarhus. Og det var da også et meget alsidigt og velkurateret program, som kunne opleves på årets festival.
”Det store mål med Move Your Mind er at bevæge krop og sind. Det gør vi ved at sammensætte et program med en mangfoldighed af dansens udtryk og et off-program med formater for både dybe og sjove samtaler, workshops, hvor man selv kan danse, og en dansedokumentarfilm. Ønsket er at åbne veje til at forstå dansen som kunstart og hjælpe publikum ind i refleksioner, som løfter oplevelsen til både at opfatte krop og sanser, tanke og refleksion,” fortæller leder af Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen, da jeg forud for festivalen spørger hende om teatrets egne ønsker for festivalen.
Move Your Mind afvikledes for første gang i 2020, og årets udgave af festivalen bød på et alsidigt program med fire væsensforskellige danseforestillinger. Hver af festivalens fire uger bød således på en ny forestilling udover de øvrige programpunkter med workshops og aftertalk-events mv.
Internationale værker
Årets udgave af Move Your Mind indledtes med et brag, da britiske Hofesh Shechters energifyldte, underholdende værk Contemporary Dance 2.0 åbnede festivalen. Der var stuvende fyldt i Store Sal, da otte forrygende danserne (Tristan Carter, Cristel de Frankrijker, Justine Gouache, Zakarius Harry, Alex Haskins, Oscar Jinghu Li, Keanah Faith Simin og Chanel Vyent) med hvert deres unikke særpræg i såvel udseende som i bevægelsesstil førte publikum gennem værkets fem dele: ”Pop”, ”With feelings”, ”Mother”, ”Contemporary” og ”The end”.
Her fik alle de fremmødte mulighed for at opleve dans i verdensklasse, der bød på elementer for dansekendere og –novicer i sin form og udtryk. Contemporary Dance 2.0 formåede at være humoristisk, finurlig og på samme tid få ekstremt komplicerede trin til at fremstå legende lette. En eksplosion af danseglæde og en sand fornøjelse at være tilskuer til.
I festivalens anden uge var portugisiske Liliana Barros’ Techno Fauna på plakaten. Trods Martin Mitterstielers markante, sansebombarderende lydbillede, der for de mere sarte øregange gjorde ørepropper nødvendige, var koreografien en mere afdæmpet og tankevækkende oplevelse. De tre danseres (Amie-Blaire Chartier, Laura Cornejo og Cristian Cucco) bevægelser var indledningsvist tydeligt inspireret af naturens fauna. De fremstod som mærkværdige, levende organismer. Her blev krøbet reptilagtigt og udført stive bevægelser med bagudvendte skuldre, som ledte tankerne hen på en edderkops forsigtige gang. Men her var også en udvikling til noget sært og ukendt fremtidsagtigt, hvor teknologi og ikke-naturlige elementer potentielt kan blive en del af vores kroppe, da de tre dansere iførte sig lange stænger fastgjort til hænder, fødder eller ansigt.
Sociale fællesskaber gennem dans og musik
Festivalens to sidste forestillinger havde fællesskab som fællesnævner. I islandske Ásrún Magnúsdóttirs Listening Party stod 13 lokale unge i alderen 13-17 år på scenen. ”Vi spiller nogle af vores yndlingssange,” forklarede én af de unge. Altså en form for lyttefest, hvor Magnúsdóttir til hvert nummer havde skabt en enkel koreografi i fællesskab med de unge selv. Hele tiden med anerkendelse og rummelighed i centrum.
Således var resultatet en oplevelse af fællesskab – også mellem scene og sal, da publikum inviteredes til at danse med på scenen – hvor ingen former for bevægelse eller musiksmag var mere værd end andre. Og med et musikalsk lydbillede, der bl.a. bød på så forskellige kunstnere som Nirvana, Adele og Blæst. Det var et interessant koncept, der måske ikke som rent kunstnerisk slutprodukt var i top, men som kommentar til sociale fællesskaber kunne noget helt særligt.
Som festivalens inkluderende afslutning kunne man i sidste uge ikke bare opleve, men selv være del af, Mette Ingvartsens The Dancing Public. Allerede på vej op ad trappen til salen kunne det pulserende beat fra Mette Ingvartsen og Anne van de Stars musikalske kompositioner høres og mærkes i kroppen. Stolene til publikum var væk og i stedet var dansegulvet klart til at modtage publikum. Som en værtinde dansede Ingvartsen omkring mellem publikum alt imens hun rytmisk fortalte en historie. Først om pesten, men siden om epidemier af dans – ”a dancing plague” – der som en anden bevægelsesvirus bredte sin smitte ud over Europa indtil mennesker i hobetal dansede og ikke kun stoppe igen, trods udmattelse og blødende kroppe.
Mette Ingvartsens stærke, dansende krop, hendes nærhed til publikum og imødekommende blik gav langt de fleste blandt publikum et uundgåeligt behov for at danse med og spejle hendes bevægelser. Også de, der måske normalt ville have foretrukket en plads bagerst eller at stå stille i et hjørne og se på. Derved blev The Dancing Public på sin vis også en fysisk manifestation af Ingvartsens fortælling. Blot i en noget mere behagelig udgave, hvor alle hver især selv kunne vælge, hvornår man ville stoppe med at danse for igen at forlade salen.
Væsentlig rolle for dansen – også under Move Your Mind
”De fire forestillinger viser til sammen fire markante retninger i dansen lige nu – det ekspressivt og energiske, det stramme og præcise, det community-baserede og det publikumsinvolverende med performancepræg. Til sammen udgør de fire forestillinger et program af højeste kunstneriske kvalitet med både danske og udenlandske kunstnere, som der er tilgængeligt og appellerende både for erfarne dansefans og helt nye publikumsgrupper,” forklarer Lotte Kofod Ludvigsen og tilføjer:
”Den høje, internationale standard med fx Hofesh Shechter gør, at festivalen også tiltrækker vores stampublikum i stor stil. Vi har gæster, som kommer både fra Hamburg og København alene for at se forestillinger i Move Your Mind festivalen”.
Det er da også lykkedes for Bora Bora at kuratere et alsidigt og absolut seværdigt program. Med stort set fulde huse til alle de forestillinger, jeg besøgte, virker Aarhus Kommunes spareforslag, der vil flytte Bora Bora til mindre og uegnede lokaler, om muligt endnu mere paradoksalt. For hvor skal aarhusianerne – og andre danseinteresserede uden for hovedstadsområdet – så tage hen for at opleve nationale og internationale danseværker? Og hvor skal kunstnerne arbejde med skabelsen af deres værker? Som fx Liliana Barros’ Techno Fauna, der er co-produceret af Bora Bora, bl.a. under et kunstnerophold i Aarhus.
Move Your Mind præsenteres af Bora Bora – dans og visuelt teater i samarbejde med Øst For Paradis og Performing Arts Platform.
