Populært lige nu

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...

København Danser vil redde verden med scenekunst

Duoen Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth står bag det succesfulde initiativ, festivalen København Danser. Formålet er at udvælge de bedste internationale dansekompagnier og åbne...

Afgangsreading: Nye dramatikere med sædekomedie og fantasydramatik

Dicte C. Houmøllers Udstop mor når hun dør og Nana Anine Jørgensens Fluxin drops viser spændvidden i de nye, debuterende dramatikere fra Den Danske Scenekunstskole....
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ TURBO – ny, interessant stemme har forrygende fart på

Sydhavn Teater og Mungo Park har på tre uger produceret Frederik Timms slang-katapultiske TURBO om en mand, der erstatter følelser med fart. Det er blevet til en lidt ujævn, men egensindigt rørende forestilling, der næsten opleves som at være i en følelse.

Findes der overhovedet kørestolsporno?

Svaret får vi ikke, men spørgsmålet rammer lige ned i hovedkarakteren Turbos eksistentielle fortvivlelse, da han diagnosticeres med en form for muskelsvind. Hans navn signalerer fart, men den fart er det slut med nu, selvom Turbo efter bedste evne forsøger at holde dampen oppe og de nærmeste fra livet i Frederik Timms slang-katapultiske manuskript, der ligesom Mille Maria Dalsgaards iscenesættelse helt konkret bruger fart og mangel på samme til at skabe fortællingen.

TURBO
TURBO. Sydhavn Teater og Mungo Park. Foto Rumle Skafte.

Skejs og væksthormoner

Farten er der i starten, hvor Turbo groggy vælter rundt mellem sine to junkievenner, Svampen og Pelikanen, og sin gravide kæreste Sally. Vennerne pumper jern i anledning af foråret, men fortaber sig lynsnart i fantasier om ”skejs” og rejser til Marokko. Malik Grosos og Søren Birch Plum klæder hinanden forrygende som dette helt sammenvævede par, skæve på alt fra tjald og væksthormoner til iskolde Coronaer. Den ene evigt eksplosiv, den anden distræt dagdrømmende som en syret, moderne udgave af Gøg og Gokke. De er sjove på en virkelig sær måde – og det skal tages som den ros, det er.

Maria Carmen Lindegaard får alt ud af meget få tekstsnapse og giver sin Sally både sart sødme og slagkraftigt selvværd. Hun er ikke ude efter Turbos skejs, der ligger gemt under topmadrassen. Det er kun i hans fantasi, at hun er afhængig af designertasker og knepper med hans (fantasi)læge Bruce.

TURBO
TURBO. Sydhavn Teater og Mungo Park. Foto Rumle Skafte.

Gakket up-tempo

Teksten farer manisk ud og ind af real- og fantasiplan, men har os med hele vejen, fordi spillestilen trods sit opkørte tempo tager os i hånden. Noget fungerer bedre end andet, og særligt en slowmotionscene mellem Turbo og Sally blev mig en tand for dramapædagogisk. Det skal retfærdigvis siges, at samarbejdet har kørt med en kort produktionstid, hvilket giver en uhyre friskhed, men netop også en lidt ujævn rytme, som ville være landet mere præcist i et lidt længere prøveforløb.

Langt hen ad vejen er den tidsstyrede spillestil, der veksler mellem frys, gakket up-tempo med diverse mellemstationer særdeles velvalgt til at forløse fortællingen om en ung mands mareridt – at blive lænket til en kørestol. At denne er af guld med indbygget vodkaholder, hjælper ikke rigtigt, selvom vennernes intention er god.

TURBO
TURBO. Sydhavn Teater og Mungo Park. Foto Rumle Skafte.

Til sidst er alt stille

Alexander Mayah Larsen giver stakkels Turbo en vifte af facetter, mens fornægtelse forvandles til erkendelse. Vi er i hans mareridt, hvor latteren bliver hul, og vi genkender paranoiaen udløst af mindreværd, der i dette tilfælde har en del at gøre med individets sammenstød med systemet, her dansklæreren Anne-Dorte. Det er en på alle måder en grum historie og mod slut er det hjerteskærende. Nu står alt stille. Farten er væk og lyset slukkes på hans sammensunkne skikkelse. Havde Alexander Mayah Larsen ikke været så god en spiller, havde det næsten været for svært at være i dette slutbillede, der står i voldsom kontrast til iscenesættelsens indtil da frembrusende turbulens.

Frederik Timm har skrevet TURBO, mens han var i praktik på Sydhavn Teater som led i sin dramatikeruddannelse på Teaterhögskolan i Malmö. Hans tekst fletter på en overraskende, sproglegende og helt selvindlysende måde socialrealistiske og surrealistiske elementer til noget, der opleves mere som en følelse end en forestilling. Det er bestemt ikke alle, der kan det, så varmt velkommen til denne nye, interessante stemme.  

Ide: Frederik Timm og Anton Honik. Dramatiker: Frederik Timm. Instruktør: Mille Marie Dalsgaard. Lyddesignere:  Brian Larsen og Jakob Folke Ivarsson. Lysdesigner: Brian Larsen.

Medvirkende: Maria Carmen Lindegaard og Malik Grosos (Sydhavn Teater), Alexander Mayah Larsen og Søren Birch Plum (Mungo Park).

TURBO spiller i perioden 14-25. februar, se spillesteder her

Seneste

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok...

★★★☆☆☆ Parents Playlist – børnesange og boomerhits i hjertevarmt men rodet livsportræt

Med Minna Johannesson i instruktørstolen tager Teater Nordkrafts på...

★★★★☆☆ Ritual – Rejsekammeraten – sanselig sorgrejse i rivende toner

Sew Flunk Fury Wit afslutter smukt dette års sæson...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks i metaniveau, hvor revyens forskellige elementer diskuteres og adskilles som del af flowet. Om den...

★★★★☆☆ One for the Sea – tankevækkende lydvandring om og ved havet

The Ocean Race, der er verdens hårdeste kapsejlads, gør i disse dage stop i Aarhus, som den første danske by nogensinde. I forlængelse heraf...

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...