Det er ifølge Mikkel Harder en kæmpe udfordring for freelancere i scenekunstbranchen at skulle stå for alt fra produktion til fondsansøgning til marketing og alt derimellem. Alt sammen udfordringer, som Udviklingsplatformen for Scenekunst prøver at hjælpe freelancerne med at overkomme.
Der er mange freelancere i scenekunstbranchen, der deler drømmen om at kunne leve som scenekunstner. For nogen tager det mange år at slippe gennem nåleøjet og komme ind på de eftertragtede uddannelser. Og når du er kommet ind, stifter du gæld, for studiet er for tidskrævende til at have studiejob. For ikke at tale om uddannelse i udlandet, som er egenfinansieret.
Når du endelig er færdiguddannet, kan du håbe på, at der er nogen, der har lagt mærke til dig. For et job som scenekunstner bliver ikke slået op på Jobindex. Du kan kun få et job, når en teaterleder, en instruktør eller en koreograf har lagt mærke til dig og tror, at du måske vil passe ind i den næste produktion.
Der er undtagelser, selvfølgelig. Og det hænder da, at et teater laver en audition. Men det hører til sjældenhederne her i landet.
Den selvproducerende schweizerkniv
For mange kunstnere er løsningen at skabe en forestilling selv og håbe, at nogen vil komme og se den. Og det er her, Udviklingsplatformens kernemålgruppe bliver født. Nemlig de professionelle selvproducerende scenekunstnere og producenter. Dem, som selv skal gøre det hele. Alt. De selvproducerende schweizerknive, som ikke kun har en funktion, men 10.
Og det koster penge at være freelancer i scenekunstbranchen. For spillesteder er ikke gratis. Og hvis det skal virke professionelt, skal man holde prøver i mange uger. Man skal have lys og lyd, kostumer og scenografi. Og man skal have penge til at markedsføre projektet, så man kan blive set, så man måske kan få et rigtigt job.
Det økonomiske benspænd
Freelancere i scenekunstbranchen er nødt til konstant at søge penge i de store danske fonde og hos Statens Kunstfond. Også hos dem er det svært at komme igennem nåleøjet. Og hvis du bliver godkendt og får et økonomisk bidrag, skal du pludselig betale otte procent i arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet fra f.eks. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Derfor er ganske mange scenekunstnere havnet i en gældsspiral, fordi de har søgt penge til produktion på deres eget personnummer.
Udviklingsplatformen for Scenekunst har forsøgt at hjælpe freelancere i scenekunstbranchen med disse problematikker, blandt andet ved at afholde webinarer, hvor vi inviterer eksperter ind for at gøre freelancere klogere. Som da vi fik hjælp til at forstå hele polemikken omkring at søge på CPR fra en jurist og en administrator. Heldigvis er Skat blevet gjort opmærksom på problematikken, som har stået på i nogle år. Og der er håb om, at problemet er ved at blive løst.
… og de mange andre benspænd
Det er selvfølgelig ikke kun økonomien, som kan være svær at holde styr på for freelancerne i scenekunstbranchen. For hvordan stifter man nu lige en teaterforening? Og hvad med de der sociale medier, hvordan bruger man dem i sin marketingstrategi? Og hvad er en marketingstrategi overhovedet? Som freelance scenekunstner skal du ikke bare være en god kunstner. Du skal kunne det hele. Og selvfølgelig kan du ikke det. Det er noget, du skal lære. Og her tilbyder Udviklingsplatformen for Scenekunst forskellige værktøjer til at overleve i en virkelig hård branche, hvor man skal kunne meget, meget mere end at være en god kunstner.
Læs mere om Udviklingsplatformen for Scenekunsts formål og strategi her.
Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.
