★★★★☆☆ Quality Cattle – effektiv og underholdende publikumsinvolvering

Assemble Theatre Collective kalder med et glimt i øjet på publikums etiske engagement i den immersive performance Quality Cattle om corporate spirit, dehumanisering og rå ambition.

Vi bliver alle tildelt en udspecificeret rolle, da vi ankommer til Teaterhuset. Vi er nyansatte i firmaet Collins Quality Cattle og sidder lidt akavede i grupper og forsøger at konversere ud fra vores roller, der er nøje beskrevet på et A4-ark. En overstrømmende dame opfordrer os til at skrive et fun fact om os selv og hænge sedlen op på væggen blandt de mange plakater med firmaets slogans. Det visuelle univers er uhyre gennemført ned til værdi-handouts, visitkort og en brandingfilm med svulstig musik og billeder af smuk natur.

Corporate-hysteri

Passion, Sisu, Think Big og All Together er CCC’s værdier. Sisu afslører dets finske forankring. De øvrige er lige så generiske, som ethvert andet firmas. De skal leves for at give mening, som man typisk siger i konsulentbranchen. Og det skal jeg da så også love for, at vi får lov til. På bedste hysterisk opgejlede corporate-vis entrer endnu en kvinde rummet under høj musik og orkestrerede klapsalver.

Venla og Linda, som de hedder, emmer af passion og stoisk udholdenhed (sisu), mens de fortæller os om firmaet, der tænker stort, og som vi alle er sammen om. Mimma Määttälä og Roosa Honkanen har fuldstændig greb om corporate-diskursen fra den monomaniske selvglæde til det passivt-aggressive samspil mellem topdog og underdog på firmaets rangstige.

Det bedste stykke kød

Vi spiller med. Griner og klapper. Ja, vi griner såmænd også af brandingfilmen, hvor det fremgår, at firmaets råvare er mennesker. Først da Venla trækker et af disse kvæg ind og fremviser de bedste stykker på hendes nøgne krop, flakker blikkene lidt. Men det er jo bare teater, så vi fortsætter med at quizze og grine. Enkelte er sågar oppe og klappe og fodre kalven i den indlagte kaffespause, der i parentes bemærket indeholder sin egen kannibalistiske pointe.

Så er det tid til fælles aerobic i stadig mere forceret tempo. Men så knækker filmen for Venla og forestillingen tager en drejning. Det handler stadig om dehumanisering og udnyttelse, men nu i et forskudt perspektiv, hvor kalven, der går under navnet DM72, også får mæle og de tre kvinder bliver deres skuespillerpersonaer med nye magtforhold og konflikter. Handsken af corporate newspeak ryger af og ambitionens blodige jernnæve slår til.

Et gear mere

Hvor ender det? Slutningen på hver enkelt performance er afhængig af publikums indgriben. Det immersive greb, hvor vi bliver medvidere og dermed også medvirkende, er effektfuldt, og Quality Cattle balancerer godt mellem det tåkrummende og det underholdende, inden den til sidst sætter os kniven for struben med Leah Serinskys dramatiske plottwist, der klædeligt giver fortællingen et gear og et fiktionsniveau mere.

Konceptet minder om flere af Fix&Foxys forestillinger, tematisk er den især beslægtet med Viljen til sejr om nazificering. Men Quality Cattle leverer fint i sit eget lille, kompakte format, og det er godt set af Teaterhuset at kuratere Assemble Theatre Collective, der med sin internationale sammensætning energisk og humoristisk angriber presserende, etiske problemstillinger.