★★★★★☆ Revykøbing-Nykøbing Falster Revyen 2023 – overlegen, original elegance

Revykøbing – Nykøbing Falster Revyen 2023 kandiderer igen i år til titlen som årets revy med et tårnhøjt tekstniveau, et sejt cast og et unikt, elegant udtryk fra det visuelle til det musikalske og det satiriske.

Rasmus Krogsgaard er Nykøbing Falster Revyens stjerne. Ikke blot som elegantier på scenen, men også fordi han bidrager med lidt over en håndfuld tekster af høj kaliber. Der skal ikke mangle noget lyder det i hans og Mickey Pless’ åbningsnummer, og selvom man i nummeret sparer både lys, et ærme på kostumet og til sidst en skuespiller væk, så mangler vi ikke noget i salen i denne perlende revy, der på sin helt egen måde kombinerer satire med absurd komik.

Ledere uden grænser

Rasmus Krogsgaards bedårende privilegieblinde rigmand er helt konfus i hans egen The Blues. Det er naturligvis IRMA, det handler om, i dette originale greb på et af årets faste temaer. Københavnernes mangel på proportionssans vækker tilsyneladende latter i alle dele af landet. Jon og Lizette er også faste gæster på dette års repertoire, og Bente Eskesen og Rasmus Krogsgaard har et af de foreløbigt bedste bud med Vase & Fuglsangs skarpe vers. “Hvor blev det af, det lille hyggeovergreb” synger de to forurettede “Ledere uden grænser”.

I Nykøbing har de et særligt flair for at bruge patos graciøst. Således også i Rasmus Krogsgaards fine hyldest til afdøde Dario Campeotto, som revydirektør Mickey Pless selv synger. Alvoren banker også på, men på en helt anden måde i Jeg havde det ellers lige så godt om stress, der kan ramme alle. Det viser klasse at have en så sprød og nænsom tekst med – og at få publikum til at lytte.

Klamme sygdomme og virtuos leg med rim

Bente Eskesen er med for anden gang og er fortsat en gave til hvert et nummer, hun medvirker i. Særlig skøn som Lars Løkke, der jovialt-aggressivt tager mål i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens Nye gardiner, mens han lige så målrettet fortrænger Mette Frederiksen fra hendes kontor. Hun er perfektionspræcis med Rasmus Krogsgaard i hans Budget-Visen, hvor de til tonerne af Johann Strauss får snart sagt hvad som helst fra pincetterne til nervetabletterne til at rime på “budgetterne”. Visen adresserer bag den virtuose leg med rim vores forvrængede fokus på inflation fremfor “den lille russer og alle kadetterne”.

Troels Mallings Thøger er skønnere end nogensinde med sine uhørt klamme sygdomme og småskavanker. Han excellerer i år i kropssekreter, inden han på vanlig krænkervis uddeler kindheste og det, der er værre, til SOSU-assistenten. Malling giver også et fint nuanceret Claus Hjort Frederiksen-portræt i Leif Maiboms Hjortens flugt, og doserer med ynde sin evne til underspillet vanvid i alle entreer.

Hvor mange dværge var det nu, der var?

Lisbeth Kjærulff er tilbage i Nykøbing Falster og brillerer med et mix af komik og musik i sin egen Jeg synger LIVE. Karen-Marie Lillelund debuterer med bravour og tilfører de lokalnyt-rapporterende, atonale folkesangere et endog mere mut udtryk. Hun koketterer saftigt i sin egen Jobskifte. Tiden er jo ikke til at være bakkesangerinde, der er alt for mange krænkelsesfaldgruber, så hun har slået sig på en ny karriere som insekthotel i en af kostumier Henrik Børgesens fantastiske kreationer.

Særlig henrivende er Karen-Marie Lillelund dog som svævende Klokkeblomst i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens hysterisk morsomme Disneyfejring Når du får et hekseskud. Snehvide er blevet dement, de tre små grise går rundt og prutter, Askepots mus opfordrer hende til at få kjolen syet i Bangladesh, og Peter Pan har svært ved at tænke på “det bedste, du ved”, for han kan ikke “huske en skid”. Det er absurd dumt på den virkelig sjove overskudsmåde.

Et unikt udtryk

Disney lukker første del på toppen, men vi har stadig det bedste ensemblenummer til gode. Først giver holdet dog en anden – lidt lang – fuldtræffer med den ultimative musical: Matador møder Margrethe. At nogen undervejs må erklære “denne musical for forvirret” er med god grund, for her får gakkeriet frit løb, før nummeret smukt samler sig som en hyldest til Lise Nørgaard.

Til slut får vi det skønneste medley over Bamses Venners bagkatalog, Venner kom og se. Elegant og enkelt arrangeret med fuldt fokus på det velsyngende hold, der giver sangene nyt liv med respekt for originalen.

Scenografien er i år lagt i hænderne på Lars Rødbroe, der har skabt et enkelt, smukt scenerum, hvor lyset kan få plads som medspiller. Michel Castenholt har instrueret med vanlig sans for timing og det gode sammenspil. Gode tekster er altafgørende for en revy, og selvom der er smuttet et par småbedagede flovsere med, fastholder Nykøbing Falster Revyen 2023 sin position i toppen med Castenholts iscenesættelse og Mickey Pless suveræne musikalske ledelse, der giver revyen et helt unikt udtryk, der forstærkes år for år.