Sanger og musicalperformer Pernille Petersson, født 28. april 1973, er 17. oktober 2023 død efter længere tids sygdom. Mikkel Rønnow skriver her et personligt mindeord.
Søde, dejlige, hjertelige, inderlige Pernille Petersson er død. Det er helt uvirkeligt at skrive, og vi forstår det stadig ikke. Hun tabte kampen mod kræften, og der er ingen form for retfærdighed i det spil. Hun blev 50 år.
Pernille rørte alle, hun var i nærheden af. Med en sjælden tilstedeværelse, både privat og på scenen. Uselvisk, ukrukket, ærlig, ordentlig og knusende dygtig. Hun sang sig ind i et meget stort publikums hjerter, i den ene rolle efter den anden gennem de mere end tre årtier hun fik lov at virke i. Store og små partier, men altid fuldt investeret og altid sunget fra hjertet med den reneste, sjælfulde stemme. Blandt de allersmukkeste.
Selvom Pernille sang for hele landet allerede ved Dansk Melodi Grand Prix 1991 (med ørehængeren Casino) er det uden tvivl musicalen Atlantis (93/94) der skabte den store folkelige udbredelse af Pernilles overlegne musicalstemme. Som prinsesse Adalena var hun med til at udødeliggøre musicalens soundtrack med respektindgydende indspilninger af sange som Vi er blinde og Hvis der er en hersker. Få år senere landede hun endnu en hovedrolle på Østre Gasværk Teater, som den vietnamesiske pige Kim i Miss Saigon. Det var dengang man som skuespiller godt kunne spille karakterer med anden etnisk oprindelse end ens egen. En kæmpe vokal præstation – igen både på scenen og på cd.
Utallige roller og musicals fulgte efter, også på tv og i “Korsbæk på Bakken”, hvor hun gennem flere sæsoner gik op og lagde sig som Maude Varnæs. De seneste år brillerede hun blandt andet som Svetlana i Chess i Tivoli (2018) og med et genbesøg af Atlantis i Tivoli (2021), men nu i en ældre rolle som den unge helts mor, Salene. Musikken fra begge musicals blev udgivet med Pernilles dejlige præstationer, og står derfor som fornemme minder om en desværre alt, alt for kort karriere. For den kunne have været meget længere. Der var bud efter Pernille, nærmest som aldrig før, og det seneste sygdomsramte år medførte aflysninger af fantastiske roller, som Pernille skulle have sunget og spillet for os på de danske teatre.
Nu står vi i stedet, venner og kolleger, tilbage i chok. Med stor sorg. Vores lille trøst er at have fået den store gave i vores liv at møde Pernille, at lave teater og musik med Pernille, at blive rørt af Pernille. Min taknemlighed er i hvert fald stor for det pjank og pjat og de sjove koncerter, vi har lavet sammen. For de mere end hundrede smukke aftener i teatret, hvor jeg har fået lov at musicere med Pernille. For hendes direkte forbindelse til det væsentlige i enhver tone og følelse. Og for hendes venskab og kollegaskab, som var et af de sjældne. Og sjoveste.
Med håbet om, at Pernilles nærmeste og alle os omkring Pernille finder en vej gennem denne ubærlige sorg.
Tak for alt, Pernille. Du bliver ikke glemt.
