Thomas Warberg indleder turneen på sit nye show på Blaagaard Teater. Du har det ikke fra mig tager på klassisk standupvis forholdet mellem kønnene op i et uhyre underholdende show, der måske ikke udfordrer den heteronormative spændetrøje, men til gengæld leverer fuld valuta med sin overlegne dramaturgiske struktur og fine skrøbelighed under den kraftfulde kropskomik.
“Det er bare dårlig timing”
Thomas Warbergs show Du har det ikke fra mig bindes sammen af varianter af denne replik, som han har samlet op fra en følelsesbeklemt falstring i et reality-datingprogram.
Du har det ikke fra mig er lige det modsatte af den småtriste replik. Warbergs timing er uhyrlig god båret af en stærk dramaturgi i en sammenhængende fortælling om slægt og følelser.
Hvad bliver det næste?
Falstringens mor døde før jul, hvilket åbenbart er dårlig timing på de kanter. Det er sjovt i sig selv, men giver også nøglen til showets skæve blik på mænds akavede måder at verbalisere følelser på. Timing kan vi tale om, sorg er lidt sværere.
Timing kan vi tale om, sorg er lidt sværere
Man kan mene mange ting om den heteronormative spændetrøje, der ligger implicit i denne kønsopdelte præmis. Men det gør Warberg også selv ved simpelthen at være en nybagt far sidst i 30’erne, der forsøger at gebærde sig i tidens diskurser, hvad enten de handler om mere barsel til mænd eller forældregenerationens “Hvad bliver det næste?” om flydende kønsidentiteter.
Pissefulde sædceller og træ-kærester
Warberg formår trods det arkaiske perspektiv på kønnenes forskelligartede følelseskompetencer at forme et reflekteret og særdeles underholdende show om intimsfæreproblematikker med sin overlegne sans for det narrative, hvor enkelte fortælleelementer dukker op igen og igen og skaber sammenhæng og overgivne grin.
Særligt holdt jeg af de pissefulde sædceller, der tilmed kunne transformere sig til bryster, og kærestens savlende drengevenner Theis og Alexander. Kedelige typer de to skal det vise sig. Teorien om træer som kærester – det med den flydende kønsidentitet – havde bestemt også noget for sig.
Særligt holdt jeg af de pissefulde sædceller, der tilmed kunne transformere sig til bryster
I optaktens miserable kærlighedsforhold, der forsøges reddet med en rejse til Italien ud fra devisen “Lad os have det dårligt varmere”, bevæger vi os over den ene ydmygelse efter den anden, før Warberg målrettet forsøger at gå i forfald, for det er jo det, mænd gør, når livet og ordene svigter.
Det er dog knap så nemt, når man hverken ryger eller drikker, men svært virtuost udført i Warbergs kraftfulde kropskomik. Snart vralter han afsted med diarré, snart gurgler han som blenderen, snart vimser han som den toksiske veninde fra helvede, snart sætter han sig fortroligt på skødet af en tilskuer og søger råd om at blive far.
Sådan har jeg fortalt den historie, men …
Vi får den tragiske fortælling om den mandlige Warberg-slægts skidte kobling mellem druk og følelser i et opfindsomt skruet, men stringent greb fra 1864 til Putin, før brikkerne falder på plads i en fuldtonet kærlighedserklæring til både partner, søn og forældre.
Umiddelbart klassisk standup, men får alligevel punkteret og nuanceret sit kønstema med en fin skrøbelighed
En anden gennemgående fortællebro er nemlig udsagnet “Sådan har jeg fortalt den historie, men …”. Og ja, Du har det ikke fra mig er umiddelbart klassisk standup, men får alligevel punkteret og nuanceret sit kønstema med en fin skrøbelighed og et perfekt doseret metatouch, der forstærker båndet til publikum og sætter den faktiske fortælling om følelser i relief.
Af og med Thomas Warberg.
Du har det ikke fra mig spiller 11. – 27. januar på Blaagaard Teater og tager derefter på turné i hele landet.
