★★★★☆☆ Making Space – meditativ rumrefleksion i billedskabende flow

Kompagniet Cikaros skaber med Making Space en meditation over kroppe i rum, der er i stadig forvandling. Forestillingen har et hypnotiserende, billedskabende flow, der suger os ind i den stilfærdige, men uafbrudte transformation af rum.

Gulvet er dækket af rør i forskellige længder. De største skaber en kvadrat, hvor de mindre ligger sirligt op mod kanterne. En lille hvid, kvadratisk kasse bryder mønsteret og er sig selv. Signe Løve Anderskov og Henriette Aarup træder ind i firkanten og begynder det fortsatte flow, der først stopper en lille time senere. Da er rørene samlet til tredimensionelle kvadrater og vi er vugget ind i det transformationsbillede, de skaber sammen med de to kroppe.

Det visuelle sug

Men først skal der samles. De løfter små rør i slowmotion, lader dem svaje lidt, lader dem dreje om egne og og de andres akser, før de klikkes sammen og med små effektive vrid skrues fast. Det er næsten som at se et par samle et IKEA-møbel. Blot uendeligt meget fredeligere.

Tempoet er langsomt og indbyder i stilheden til at fordybe sig. Til at drage med ind i billedet, som det langsomt skabes og forvandles for øjnene af os. Making Space taler op til os i sin lange, insisterende tavse start, der kalder på koncentrationen og faldet ned i refleksionen over de rumlige mønstre og strukturer, der materialiserer sig for snart efter at være på vej et andet sted hen. Siden føjer sporadiske lydbidder sig til det visuelle sug.

Banker på til de mentale rum

Scenografien er hovedpersonen i dette koreografiske flow, der forener praktik med koreografi og cirkuselementer. En håndstand der, en balance her. En tøvende fod op ad røret, en sikker knæhase foldet om et andet. Den bløde krop mod det hårde stativ. Den lille trækasse midt imellem, der skubbes fra hjørne til hjørne og agerer snart trædesten, snart hvileplads, snart opbevaringsboks.

De to er skiftevis i bevægelse og i stilstand. Den ene betragter den andens klatren i stativet fra dets modsatte hjørne, men snart er de begge i gang med at twiste trækassen i den lille stålkvadrat, og så den lille i den store, så perspektivet forskydes og nye formationer træder an. De arbejder med en afslappet præcision, der giver forestillingen en stærk visuel kraft, der poetisk åbner det fysiske rum og banker på til de mentale.

Svimlende smuk balance

Making Space er som en akvarel, hvor de flydende farver er kroppe i rum i et hypnotiserende, billedskabende flow, der kan opleves helt abstrakt, men også pirker til en refleksion om de mønstre og strukturer, vores adfærd og normer bevæger sig indenfor, og om de huller i mønstrene, hvor vi kan bryde igennem.

De to performere kan noget tilsyneladende ganske ubesværet med deres linjer, som deres kroppe tegner på kryds og tværs i alle niveauer af rummet. De peaker i en svimlende smuk balance, vippende i vægt og modvægt over den lille kvadrat, før de flytter de tre objekter på plads i en lige så fuldendt balance, forlader firkanten og længselsfuldt kigger tilbage på deres værk.

Signe Løve Anderskov og Henriette Aarup bygger videre på de cirkuskoreografiske takter fra Omvendt (2018) og På bænken (2021), men tager i denne forestillingen kombinationen af objekt, dans og cirkus et andet sted hen, der nærmer sig billedkunsten. Making Space er som en poetisk perpetuum mobile, hvor man hviler i forandring i en principielt uendelig bevægelse. Det er anderledes og dybt fascinerende cirkus udført af to artister i total kontrol, men med nysgerrigheden intakt.