★★★★★☆ Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog

Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden på Baltoppen LIVE med tårnhøjt niveau i den idealistiske og samtidig forførende gennemførte Genesis, der i både tema og formsprog gør op med fastlåste positioneringer og blind individualisme.

Et glimt. En stor masse af krop. En mumlen, der lader enkelte ord slippe ud om at kunne noget sammen, om at tabe kontrollen. Så opløses massen i en marcherende hob, der bevæger sig sammen i firkanter, indtil de en efter en bryder ud i et par trin, en balance, en pose.

Som én krop

Så mødes de igen. Parvis i løft, hvor kønnet ikke bestemmer, hvem der løfter hvem. I 2-3-4 mand høj, så i seks gange tre mand høj i overraskende spring og løft, mens Leif Jordanssons originale, varierede score i dette moment lyder som en summende travl metro-buzz for siden at glide mellem klubbens insisterende rytme over det mere jazzy til helt spinkle, klassiske toner. Fortsat af og til isprængt ord, der finder vej fra tøven til tillid, fra dominans til balance.

Ord, der spejles i kroppenes flow. Ja, egentlig er det stadig bare én krop, hvor artisterne som partikler skiller sig ud et kort moment og så vender tilbage, fletter sig sammen i nye symbioser, spejlinger og statuariske positioner, der atter krøller sig sammen og ind i hinanden. Før de et kort øjeblik står stille foran os og atter er borte med et glimt af lys.

Overflod af ekvilibristiske færdigheder

Rummet skabes af lys og af massen, der selv skaber et univers, når den løfter de enkelte numre ind i en fælles sammenhæng. At have tyve (ved premieren nitten) akrobater på scenen er overvældende. Det er en overflod af ekvilibristiske færdigheder, men det geniale i Genesis er ubetinget at få alle disse individuelle udtryk til at smelte sammen i én kraftfuld historie, der beriger enkeltdelene, hvor bjergtagende de end også er, når en skikkelse blomstrer op fra en andens bryst, hvis fødder er dybt forankret i massen.

Når de svinger og slynger hinanden snart voldsomt, snart graciøst. Når de alle står i squat som samuraier eller danser overgivent. Når de slår vejmøller og tilsyneladende ubesværet springer direkte op på en andens skulder. Når de står ud fra hinanden i vilde geometriske positioner, når de leende vandrer fra arm til arm, fra skulder til skulder. Når de springer højt og lader sig falde dybt. Hele tiden omkranset og grebet af hinanden.

De vil en anden verden

Genesis betyder begyndelse og forestillingen føder således et håb. Et nyt perspektiv, der handler om at overkomme sig selv og tro på det fælles. Forestillingens ord smelter sammen med artistens vilkår, der også som oftest er afhængig af andres greb og handlinger, og tema og formsprog smelter sammen med opgøret med de fastlåste positioneringer og den blinde individualisme, der er en udfordring for de fleste i denne tid.

Copenhagen Collective er et helt nyt danskbaseret, internationalt kompagni og de vil en anden verden. Den ser vi i Genesis, der ikke bare er en forførende forestilling, hvor det imponerede gisp ikke er langt fra det lille smil. Det er også en forestilling, hvor alle elementer får plads fra teknikken til æstetikken. En ligeværdighed, der også elegant ligger implicit i ophævelsen af kønnenes roller i traditionelt cirkus. Her kan alle i princippet alt og det gøres der ikke et nummer ud af. Det er bare sådan.

Copenhagen Collective har med instruktørerne Patrick King og Johan King Silverhult i front for et fremragende kunstnerisk hold skabt en mageløs forestilling, der lover vanvittig godt for kompagniets videre færd og samtidig udvider den danske scene med endnu en trup, der kan formidle komplekse samtidsproblematikker i et forrygende artistisk sprog.