Hand to hand – en dag med socialøkologiske, kunstneriske prototyper

PASSAGE Festival er en af fire partnere i projektet Hand to hand, der sætter otte yngre samtidscirkusartister sammen med forskellige erhverv i fire lande med et socialøkologisk fokus på at redefinere cirkus i en bæredygtig omstilling. ISCENE fulgte med, da de syv projekter blev vist som work-in-progress under festivalen.

Vi samles i morgengryet ved færgen til Helsingborg, og to kvinder i habit giver os en lille taske over skulderen. På rad og række som børnehavebørn bevæger vi os hånd i hånd op gennem Helsingørs små gyder, mens solen flammende stiger op som kulisse for de små nysgerrige stop på vejen mod Hal 16, en gammel værftshal, der nu er værksted for træsejlbåde.

Det sitrende morgenlys

Men i dag er værkstedet en af rammerne for vandringen Porøs, der indgår i Hand to hand-projektet, hvor otte yngre samtidscirkusartister skaber værker i en socialøkologisk ramme i mødet med forskellige erhverv i fire forskellige lande. Tysk-israelske Darya Efrat og franske Mathilde Roy er allokeret til Helsingørs maritime erhverv og integrerer deres respektive fokus på migration og kroppens aldring i Porøs. I Hal 16 vokser Roys krop ud af og med bådekroppen, og i marinaens bedding drages Efrat i vejrmøller mod havet og frastødes igen og igen, før de begge står i fuldendt balance ved molens kant.

Vi ender på Gummistranden efter en vandring, der sitrede i det årle morgenlys, der spillede en markant rolle som kulisse i den netop porøst fragmenterede fortælling, der blev klar og insisterende i kroppenes talende sprog.

De otte artister er fordelt med to på hver lokation, der ud over Danmark er Frankrig, Portugal og Kroatien. Artisterne er forskellige steder i deres proces, og Hand to hand-programmet er således også præsenteret som work-in-progress, hvor Porøs, der også havde hjemmebanefordel, fremstod som en af de mest gennemarbejdede.

LÆS OGSÅ: ISCENEs interview med Darya Efrat fra Porøs

Balancer og ubalancer

Et hjørne af Hal 16 lægger også scene til to af de andre præsentationer. En blå hånd titter ud af døren til hallen og et blåligt væsen inviterer os ind i en verden af krydsende fiskenet. I nettet sidder billeder og andet researchmateriale til Amphibia Matter, hvor estisk-argentinske Juana Ortega Kippes danseakrobatisk reflekterer over havets ubalancer og forbindelserne mellem fisk og mennesker, og sammen med publikum gradvist installerer universet med nye fotos og fællesnynnen.

Fransk-israelske Amir Guettas Sar-Tan foregik i samme rum. Sar-Tan betyder kræft på planeten, og præsentationen formede sig i et mix af lyd, breakdance og balance på skibsskrogets kant som en skabelsesberetning, der vendes til forfald i kraft af menneskets forstyrrelse af balancerne. De forskellige elementer faldt måske ikke helt i hak med hinanden på dagen, og den fysiske balanceren kunne fint have fået lidt mere plads, men teksten var til gengæld blandt de bedre i projektet.

Så gik turen til marinaen til Slowdown med franske Perrine Budan, som skabte en virkelig fin og rørende klovn i sin fortælling om al vor stress og jag. Hun har alt for travlt med sin skovl og spand og kommer hele tiden galt afsted. “I’m having a crisis,” smeltede hun næsten ned, før hun genfandt roen og balancen med den store skovl. En lille perle på vor vej, der præcist satte fingeren på et særdeles ømt punkt i det hastige, ubalancerede liv.

Anarki, burlesk og elegante bobler

Næste stop foregik i første omgang som lydvandring. Tre stop bragte os tættere og tættere på havet. Helt konkret i Helsingør, og i ørerne og på tungen til de kroatiske saltmarsker, hvor spanske Clara Cortés Soler har udviklet Baby don’t hurt me. På det tredje stop kigger vi samtidig gennem kikkerten mod det fjerde, hvor hun på det orange surfbræt skaber en akrobatisk hyldest til havet, og siden inviterer os på date og kærlighedssmerte i hjerteformet karaoke-mode. Det blev et ganske anarkistisk Total Eclipse of the Heart.

Lidt længere inde på stranden blev vi mødt af det yndigste blomsterhoved foldet i papir. Spanske Lucia Heege Torres har udviklet Petraloions, der problematiserer menneskets trang til at sætte sig selv i centrum, med inspiration fra fransk, traditionel papirproduktion, og papirhovedet, der siden forvandles til et skørt, sidder i hendes præsentation på skuldrene af det kontaminerede, der skal udrenses på papirfabrikken. Her bestemmer bossen, der dog ikke kan underkue den lille afvigelse, der smitter os alle med sin sorte streg og livsglade, burleske trin.

Rosinen i pølseenden er også udviklet i Frankrig, men i samarbejde med en champagneproducent. Så først springer proppen i Structures, hvor danske Mille Lund havde inviteret to lokale, unge dansere med. Den boblende lyd udløser først en modstand i gentagne, langsomme, elegante bevægelser, der dog gradvist skrues op i tempo og intensitet med vidnesbyrd om champagnehistorie og -produktion som lydtæppe, inden druen i centrifugen til sidst opløses i faldende, gribende, bølgepiskende bevægelser i havet.

Veje til at leve mere bæredygtigt

De syv meget forskellige præsentationer var i sagens natur alle underlagt kulissen i Helsingør, hvilket fungerede bedre for nogle end for andre. Nogle tog meget konkret afsæt i letafkodede problematikker i samspillet mellem samfund/menneske og miljø/klima, som det socialøkologiske perspektiv adresserer. Andre gik mere abstrakt til temaet. Med få undtagelser var præsentationerne dansebaserede eller havde definerede koreograferede sekvenser, og flere havde mere tekst, end man ofte møder i cirkus. Projektet løber ind i 2025 og værkerne kan derfor fortsat udvikles og lande med andre udtryk og formater.

Hand to hand-projektet handler om at bearbejde temaet æstetisk, men jo i høj grad også om mødet mellem erhverv fra meget forskellige sektorer. Samtidscirkus er i sit udgangspunkt ikke særskilt bæredygtigt, da det indebærer meget transport både for artister og publikum. Men genrens æstetiske greb fungerer frugtbart til at italesætte balancen mellem samfundets og økosystemerne, ligesom de relationelle møder mellem fagligheder og personligheder kan starte samtaler om, hvordan vi sammen skaber veje til at leve mere bæredygtigt på og med planeten.

Læs mere om Hand to hand-projektet her.