Programmet til weekendens pilotudgave af Musicalens Folkemøde i Fredericia blev indledt med en åbningstale af journalist, radiovært og operasanger, Stine Rosengren, som kan læses her i sin fulde længde.
Det er en stor glæde at stå her i dag og få lov til at åbne Musicalens Folkemøde i Fredericia. Som radiovært og operasanger har jeg altid haft en stor kærlighed til musicals – det var her, jeg følte mig hjemme for første gang.
For nogle år tilbage havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med musicalperformer Silas Holst i radioprogrammet The Sound of Musical på P2. Her dyrkede vi vores kærlighed til musicals. Men ikke nok med det – vi undersøgte musicalens væsen. Vi talte med alle. Lige fra de glitrende stjerner på scenen til dem, der sørger for, at parykkerne sidder helt rigtigt og kostumerne kan skiftes på rekordtid.
Vi besøgte skræddersalen på Det Ny Teater og mærkede deres passion for at sidde og sy kostumer til den lyse morgen, og på bagscenen lærte vi, at der skal mere tøris til at dække scenegulvet i Phantom of the Opera, end man lige skulle tro! Med andre ord – vi kom hele vejen rundt om denne kunstform, som vi kalder musical.
Men hvorfor griber musicals os så dybt?
Jeg husker tydeligt første gang, jeg så filmudgaven af The Sound of Music som barn. Jeg mærkede suset af musikken, kærligheden og historien. Den greb mig hårdt og voldsomt – ja, så hårdt, at jeg en overgang overvejede at blive nonne! For derefter selvfølgelig at blive guvernante, få syv børn og forelske mig i en vis kaptajn.
Som årene gik, blev jeg ikke mindre grebet. Da jeg blev teenager, tog jeg de strammeste sorte gamacher på og indøvede hele slutscenen i Grease sammen med mine klassekammerater, og sang “you’re the one that I want”. Musicalen havde fanget mig, og det har den stadig.
Første gang jeg så en musical uden for tv-skærmen var på Østre Gasværk Teater i København. Det var Miss Saigon – det var kærlighed og storpolitik – og der var tilmed en helikopter på scenen! Jeg var solgt. Sikke nogle skæbner, sikke nogle stemmer, og sikke en teatermagi. Alt sammen lige foran øjnene på mig. Det var her, jeg for første gang forstod musicalens kraft og evne til at skabe uforglemmelige oplevelser.
Men når vi spørger: “Hvad skal vi med musical?”, så lad os først erkende én faktuel ting: Der er penge i skidtet! Gang på gang har musicals bevist, at de kan fylde teatersale til bristepunktet. Folk strømmer til teatrene, og de gør det med en begejstring og loyalitet, som er vældig imponerende.
I Danmark har musicalen gennem årene udviklet sig til en betydningsfuld del af vores kulturarv. Fra de store scener til lokale forestillinger rundt omkring i landet har musicalen formået at samle folk på tværs af generationer, baggrunde og interesser.
Den tilbyder en platform, hvor vi kan se vores egne historier afspejlet samtidig med, at vi får et vindue til andre verdener og oplevelser. Musicalen har evnen til at røre os på et dybt personligt plan, uanset om vi sidder blandt publikum eller selv står på scenen.
Fredericia har været – og er fortsat – et knudepunkt i denne musicalvækst. Her er der blevet skabt og udviklet musicals, som har trukket fulde huse og sendt bølger gennem hele den danske teaterverden, og som har fået selveste Broadway til at kigge i vores retning.
Denne succes er ikke gået ubemærket hen. De store ronkedor-scener har fået øjnene op for potentialet, og var de ikke med på musical-bølgen, ja så er de kommet det. Musicalen er blevet en fast bestanddel af det danske kulturliv, og det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi fortsætter med at tale om musicals.
For selvom salene er fulde, publikum strømmer til med mersalg hos restauranter og cafeer, er musicalen – ligesom så meget andet kulturstof – ikke prioriteret særligt højt i vores medier. Både i radio, tv og de trykte medier kunne man ønske sig, at musicalen fik mere opmærksomhed. Vi skal tale så meget om musicals, så det bliver The Talk of the Town. Så meget, at Nyhederne – bare en gang imellem – sender Sporten og Vejret på bænken.
Jeg lærer hele tiden noget nyt af og om musicalbranchen. Det er ikke en lukket klub. Den viser gerne rundt på hele musicalmatriklen. Hvad vil du vide? Spørg, og du får et svar.
Jeg har en dyb respekt for musicalgenren og for de mange mennesker, der arbejder utrætteligt for at bringe den til live, forny den og udbrede kendskabet til alle dens facetter. Denne respekt har jeg med mig i dag, og det er en respekt, som musicalen fortjener bredt.
Musicalen skal ikke stå i skyggen af andre kunstformer. Musikken skal ikke stå i skyggen af andre musikgenrer, og musicalen skal ikke forfladiges, bare fordi de taler direkte til dig og mig. Sagt på musicalmanér: “Nobody puts baby in the corner”.
Musicalen er en kunstform, der kan samle os, få os til at grine, græde og tænke – den rører os på en måde, som få andre kunstformer kan. Og det er derfor, vi er her i dag, for at fejre musicalen og dens betydning i vores liv og samfund. En kunstform, som aldrig står stille, som er i evig bevægelse.
Den formår at minde os om vigtigheden af det nære. Den giver os plads til at være sammen i det svære, og den har et blik på fortiden og et fast greb om nutiden. Så lad os nyde folkemødet her i Fredericia, hvor vi de næste dage dykker ned i musicalens univers, og så husk på:
Musicalen fortjener at blive set, hørt og værdsat. Lad os sikre, at den fortsætter med at være en central del af vores kultur – og lad os hylde alle dem, der gør det muligt.
Godt folkemøde!
