Populært lige nu

Danmarks Teaterforeningers priser 2024 er uddelt

Danmarks Teaterforeninger uddelte i går aftes foreningens fire priser til kunstnere og kompagnier på det årlige Teaterseminar, mens Kulturkongens producentpris gik den modsatte vej...
Annonce

ISCENE guider til helt ny dramatik

Foruden de dramatiske klassikere af fx Shakespeare og Henrik Ibsen har vi, i de seneste år, set en stor repræsentation af forestillinger, der har transformeret romaner, film og tv-serier til scenekunst. Men hvad rører der sig egentlig af nyskreven dramatik ude på de danske teaterscener? ISCENE guider til fem nyskrevne forestillinger.

Annonce
Hold så kæft, Lars på Aveny-T. Foto Emil Indiana Holm.
Hold så kæft, Lars!, Aveny-T. Foto Emil Indiana Holm

Hold så kæft Lars! – turné

Hold så kæft Lars! er ny dansk samtidsdramatik skrevet af Mette Søndergaard Nielsen om en ung selvmordstruet kvindes depression. Det er en komisk tragedie, der med lige dele komik, smerte, humor og absurditet tager fat om roden på depression. 

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af forestillingen

Hold så kæft Lars! spiller på Aveny-T 31. august – 21. september 2024 og er herefter på turné rundt i Danmark. Læs mere her.

Tronfølger, Mungo Park. Pressefoto
Tronfølger, Mungo Park. Pressefoto

Tronfølger – Allerød

Hans far er en vaskeægte helt, og han har altid elsket at dele sin livshistorie. Fra teenageværelset i 70’ernes pulserende Iran med lårkorte kjoler og James Dean på væggen, til den heltemodige flugt i 80’erne fra præstestyrets brutalitet og kampen for et nyt liv i Danmark med dansk kernefamilie og parcelhus. En lykkelig slutning!

Annonce

Men for syv år siden pakker faren pludselig en kuffert og flytter tilbage til Iran og det regime, han flygtede fra. Tilbage står sønnen splittet mellem to verdenssyn og fuld af spørgsmål. I Tronfølger åbner han sin fars livshistorie op på ny for at finde svar – men kan sønnen klare sandheden? 

Tronfølger er efterfølgeren til Alexander Mayah Larsens Som brødre og kan opleves på Mungo Park 13. september – 7. december 2024. Læs mere her.

Bag Facaden, Team Teatret. Pressefoto
Bag Facaden, Team Teatret. Pressefoto

Bag Facaden – Herning

Ann-Katrine skal afsted på en hårdt tiltrængt weekendtur til London med sin kæreste for at få pustet lidt tiltrængt romantik ind i forholdet igen. Så ringer det på døren. Udenfor står hendes store datter Cecilie og fortæller, at hun er stoppet på sit studie. Hun spørger, om hun må bo hos Ann-Katrine og hendes kæreste, indtil hun finder ud af, hvad hun så skal. Ann-Katrine får hurtig en lidt ubehagelig følelse af, at der er noget andet og mere på spil. At Cecilie vil hende noget, som ikke bliver sagt højt.  

Bag Facaden er skrevet af Thomas Markmann og er fortællingen om det – ikke altid så nemme – forhold mellem mor og datter. Den spiller på Team Teatret i Herning 19. september – 12. oktober 2024. Læs mere her.

Måske skulle vi lave et band? Nørrebro Teater. Pressefoto
Hvorfor laver vi ikke et band? Nørrebro Teater. Pressefoto

Hvorfor laver vi ikke et band? – Nørrebro

Hvorfor laver vi ikke et band? er en nytårskomedie og dramatisk debut af forfatteren bag Meter i sekundet, Stine Pilgaard. Det er en forestilling om at frygte fællesskabet og alligevel blive en del af noget, der er større end en selv. For alle ved, at den bedste fest ofte er den, der opstår helt uventet. 

Hvorfor laver vi ikke et band? spiller på Nørrebro Teater 7. december 2024 – 25. januar 2025. Læs mere her.

Flextrafik og slagtesvin, Aalborg Teater. Pressefoto
Flextrafik og slagtesvin, Aalborg Teater. Pressefoto

Flextrafik og slagtesvin – Aalborg

Drømmen om det simple og ukomplicerede liv på landet lever i bedste velgående. Frisk luft, ingen stress, man kommer hinanden ved. Men hvordan får virkelighedens landboere enderne til at nå sammen, når de store jordbrug overtager det hele, skolen og Brugsen lukker, og busruten nedlægges?

Dette undersøger dramatiker Henrik Szklany sammen med Aalborg Teater i forestillingen Flextrafik og slagtesvin, der spiller på Aalborg Teater 29. januar – 15. marts 2025. Læs mere her

Seneste

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Skab dig! Live Art for børn har fokus på identitet

Live Art for børn er en festival for alle aldre...
Nicoline Gandrup
Nicoline Gandrup
Nicoline Gandrup er redaktionspraktikant på ISCENE. Arbejder som freelance dramaturg inden for både scenekunst, film- og TV. Uddannet cand.mag i dramaturgi og visuel kommunikation ved Aarhus Universitet.
Annonce

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en passion for teater ved at tilbyde Dramatik A som et af de få gymnasier i...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver engagere et særligt ungepanel, der aktivt skal være med til at udvikle det københavnske teater...