Hvad sker der, når den ubetingede forældrekærlighed bare aldrig rigtig indfinder sig? I Bag Facaden på Herning Ny Teater mødes samtalekøkken, generationstraumer og opera i en rørende forestilling, der dog ville have haft godt af at følge sit eget råd om at blive i situationen, selvom den er svær.
”Kærligheden skal passes og plejes. Ellers så dør den,” siger Ann-Katrine, mens hun pakker sin og kærestens weekendtaske til Berlin. Men da hendes datter pludselig tropper op, bliver det tydeligt, at den kærlighed er blevet passet og plejet cirka lige så meget som en corona-surdej på den anden side af nedlukningerne.
Når kærligheden ikke er automatisk
Det bliver bare så mærkeligt anstrengt mellem dem, som kæresten siger. Anstrengt af fortidens spøgelser og nutidens følelser, der i Marcus A. Hjelmborgs lyddesign tager form som et regnfuldt uvejr, der risler i baggrunden. For hvordan skal Ann-Katrine nogensinde kunne tale med sin datter om, at hun aldrig har følt den automatiske moderkærlighed, som alle forventer?
Men tale, det kan Ann-Katrine blive nødt til. For efter at være droppet ud af sit universitetsstudie har datteren Cecilie fået nok af ikke at kunne finde sig til rette i livet. Nu vil hun have svar – uanset hvor mange kopper the, det tager.
Ann-Katrine og Cecilies svære samtale væves sammen med tilbageskuende sekvenser, der beretter om fortiden. Hvordan Ann-Katrine er lykkelig for at blive gravid, men mest af alt føler afsky, da Cecilie lægges i hendes arme. Hvordan hun erkender, at det ikke er en fødselsdepression, men en skamfuld brist i hende selv. Og hvordan Cecilies far forlader familien efter det første år for at jagte en international operakarierre.
Det overdrevne og det indestængte i ujævn dans
I skikkelse af faderen fremfører en veloplagt Morten Frank Larsen forskellige operapassager. Valentins arie fra Gounods Faust og kompositioner af Henry Purcell og Franz Schubert, der udtrykker følelser af ensomhed og af at føle sig fremmed i verden.
Sangen skaber mange fine øjeblikke, der giver et tiltrængt modspil til tekstens nøgternhed
Sangen skaber mange fine øjeblikke, der giver et tiltrængt modspil til tekstens nøgternhed. Men nogle gange bliver kontrasten mellem silkekappe og uldsweater simpelthen for stor. Mængden af svulstige operanumre distraherer fra det psykologiske dramas rå, sårbare rum.
Ingen tid til at kede sig
På et tidspunkt leverer faderen et, bevares, lettere hult klingende budskab til datteren om at have modet til at blive i situationen, selvom den er svær. Og det mantra kunne forestillingen med fordel have lyttet mere til selv.
Der er ingen tid til at kede sig i skiftene mellem opera, nutid og datid. Men der er heller ikke meget tid til fordybelse i de yderst relevante temaer. Den meget konstaterende pointe om, at vi “bare må blive ved med at snakke sammen” bliver gentaget flere gange, men ikke rigtig nuanceret.
En længsel efter at dvæle mere ved samtalens ubehagelige, rørende og afgørende øjeblikke
Blandingen af Thomas Markmanns meget konkrete tekst og Kamilla Bach Mortensens utålmodige instruktion gav mig en længsel efter at dvæle mere ved samtalens ubehagelige, rørende og afgørende øjeblikke. En længsel efter, at komme længere ind bag facaden, om man vil.
En masterclass i nerve
Når Bag Facaden alligevel gjorde mine øjne fugtige, skyldes det først og fremmest skuespillernes evne til at give karaktererne nerve. Det bærende element for forestillingens vedkommenhed er den empati, som vi har for begge kvinder – og dermed begge sider af sagen.
Charlotte Munch formidler moderens knugende følelser af skam, skyld og opgivenhed i hver eneste replik og bevægelse. Og Laura Kjær portrætterer nuanceret datterens selvbeskyttende hårdhed og larmende længsel efter kærlighed. Deres dynamiske og velbalancerede samspil er i sig selv en tur til Herning Ny Teater værd.
Holder samtalen i gang
Nikolaj Heiselberg Traps scenografi skaber et relativt neutralt rum i kølige toner, der brydes af røde elementer – en sofa, en neglelak, en rygsæk. Den røde farve fremstår som påmindelser om den kærlighed, der er under overfladen. Og som kommer frem, hvis man passer og plejer den.
Relevant teater, der tager et underbelyst og tabuiseret emne op – uden at sensationalisere det
For når man har en mor, der blev, selvom hun ikke kunne elske ubetinget, og en far der skred, selvom han kunne, er tingene ikke så simple. Og gennem en fælles forståelse kan mor og datter måske skiftes til at bære den tunge bagage, som de har arvet.
Bag Facaden er relevant teater, der tager et underbelyst og tabuiseret emne op – uden at sensationalisere det. Selvom refleksionsniveauet til tider er lidt overfladisk, skal holdet derfor have et kæmpe cadeau for at holde samtalen i gang. Også selvom det er svært.
Dramatiker: Thomas Markmann. Instruktør: Kamilla Bach Mortensen. Scenograf og kostumedesigner: Nikolaj Heiselberg Trap: Lysdesigner: Ise Klysner Kjems. Lyddesigner og Komponist: Marcus A. Hjelmborg
Medvirkende: Laura Kjær, Charlotte Munck og Morten Frank Larsen.
Bag Facaden spiller 19. september – 12. oktober på Herning Ny Teater.
