Populært lige nu

SCENEN SAT: Barndom til genforhandling 

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag undersøger kunstnerisk leder for...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med...

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det en måned, der betyder efterårsferie og familietid. Den kunne jo passende tilbringes i teatrets magiske...
Annonce

Peter Bo Bendixen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2024

Ballettens Venner har den 1. oktober uddelt Ballettens Venners Hæderspris 2024 til Peter Bo Bendixen, der er Balletchef i Tivoli og tidligere solodanser i Den Kgl. Ballet. Foreningen har desuden ved samme lejlighed uddelt Ballettens Venners Applauspris.

Annonce

Formand for Ballettens Venner, Hanne Outzen, motiverede Hædersprisen på kr. 30.000 med bl.a. følgende ord: 

“Da John Neumeier i 1985 skabte sin ballet Amleth til Den Kongelige Ballet, valgte han dig til titelrollen. Det blev dit gennembrud, og derefter fulgte tre kunstnerisk meget givende år som danser ved Hamburg Balletten…. Mødet med John Neumeier skulle blive afgørende for din karriere… Hjemme igen på Kgs. Nytorv fulgte titlen som solist i 1991, og du blev udnævnt til solodanser i 1993… Mørk, elegant og med stærk, dramatisk glød og maskulin udstråling.

Men dit iværksættergen og dine organisatoriske evner rørte også på sig… Det var derfor også oplagt, at Tivoli headhuntede netop dig i 2006, da din aktive danserkarriere på Det Kongelige Teater så småt var ved at gå til ende, og pensionsalderen nærmede sig… Du blev selvfølgelig også den bærende kraft i etableringen af Tivoli Balletskole – der i dag med sine over 200 elever fremstår som et seriøst vækstrum for talentudvikling inden for kunstarten… Du har udviklet og højnet det kunstneriske niveau på Pantomimeteatret.”

Læs hele motiveringstalen her.

Annonce

Applausprisen til pianist

Ballettens Venners Applauspris 2024 gik til Alison Smith, der er pianist og repetitør ved Den Kgl. Ballet.

Medlem af bestyrelsen for Ballettens Venner, Pia Stilling, motiverede Applausprisen på kr. 20.000 med bl.a. følgende ord: 

Annonce

“Prismodtageren er født i Narva i Estland, men flyttede allerede som 14-årig til Tallinn for at uddanne sig indenfor musik… Prismodtageren har altid drømt stort, og de drømme hun havde, kunne hun se udfolde sig på Det Kongelige Teater. Hun gik til audition på teatret i 2005 og fra januar 2006 har hun arbejdet her… Hun stiller op til alverdens begivenheder, der selvfølgelig tæller balletforestillinger, men også moderne danseforestillinger, Kulturnatten med meget mere… Jeg vil slutte med en faglig beskrivelse af Alison Smiths spil, som en tidligere kollega til hende er kommet med. ”Hun behersker den russiske spillemetode. Det gør, at hendes spil forekommer større, har en større dybde og kommer ned i bunden af tangenterne. Hun kan spille Svanesøen som var det et helt orkester.””

Læs hele motiveringstalen her.

Priserne blev overrakt af Ballettens Venners protektrice, H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

På seminaret Basisindkomst for kunstnere får vi inspiration fra andre europæiske lande

Er basisindkomst – eller en form for offentlig betalt kunstnerløn – vejen frem for at bevare det kunstneriske virke i Danmark? Det er omdrejningspunktet...