Limfjordsteatret har en årelang tradition for at give lokale fortællinger liv på scenen. Teaterdirektør Gitta Malling og dramatikerne Alexandra Moltke Johansen og Anna Panduro fortæller om arbejdet og det lokalhistoriske afsæt.
Limfjordsteatret i Nykøbing Mors har dybe rødder i det lokalhistoriske miljø. Da teatret åbnede sit nye teaterhus i 2019, havde den lokale kunstner og scenograf, Klara Espersen, skabt 30 værker med nye collager lavet med gamle, historiske billeder fra Morsø Arkiv.
I samme periode lavede Limfjordsteatret og Klara Espersen en workshop for alle børn i 7. klasse på den lokale skole, hvor de lærte at lave collagekunst og fik lov til at arbejde med billeder fra arkivet. Når eleverne på Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst (LTA) skal spille deres afgangsforestilling, er den skrevet af professionelle dramatikere med afsæt i en lokalhistorisk fortælling.
Bred tematik med lokal forankring
Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst er en 2-årig grunduddannelse i skuespil (SGK), hvor de studerende kommer fra hele landet. For flere af de unge er de lokale fortællinger derfor en måde at få kendskab til egnens historie.
Fortællingerne favner bredt tematisk og eneste fællesnævner er den lokale forankring. Line Mørkeby lod sig fx inspirere af unge på Mors, da hun skrev om at være ung, anderledes og om at finde sig selv i Love at first site. Eva Littauer dramatiserede den lokalfødte forfatter Axel Sandemoses liv i En flygtning fra Jante. Jens Smærup Sørensen skrev om en kyssesekt, der holdt til på Mors i 1700-tallet, i Hellige Kys. Og Julie Maj Jacobsen tog fat i stedets unikke natur i Kort over øer og andre utopiske steder.
Giver unge indblik
Gitta Malling er direktør på Limfjordsteatret. Hun var med til at starte projektet og ser en særlig fordel for de unge, fordi ”de lokalhistoriske fortællinger er med til at give de unge et indblik i den egn, de bor i, og et blik for, at de er del af en større historie”.
Historiefortælling er en måde at skabe synergi og forbindelse til det sted, man bor
Hun ser samtidig en tendens i tiden, hvor lokale historier ikke bliver fortalt. Men lokalt forankrede fortællinger er vigtige: ”Historiefortælling er en måde at skabe synergi og forbindelse til det sted, man bor og vokser op. De fortællinger, som ligger før os, er på godt og ondt med til at pege på, hvem vi er i dag. De kan være med til at styrke vores selvværd og styrke vores stolthed over at komme fra en bestemt egn. Når man har kendskab til sin egen historie og de fortællinger, som knyttes til stedet, kan det være med til at åbne op for en større nysgerrig i forhold til omverdenen og de historier, som findes her,” forklarer Gitta Malling.
Inspireret af museer og dialog
Det er en fælles beslutning, hvilke fortællinger, der skal sættes på scenen. Asger Kjær, der er ansat som skuespiller på Limfjordsteatret og uddannelsesansvarlig for LTA, kommer med de første bud på dramatiker og koncept.
”Det er vigtigt at have en dialog med de unge om temaet. Vi spørger altid de unge om, hvilke tendenser, de synes er aktuelle, og hvordan det skal inddrages i forestillingen. Vi opsøger byens bibliotek, det lokalhistoriske museum og hører altid dramatikerne, hvad de har lyst til at fortælle,” siger Gitta Malling.
En fortælling om ondskab og oprejsning
Da dramatiker Alexandra Moltke Johansen skulle skrive forestillingen Et folkesagn – tag jer i agt for trolden, fandt hun inspiration på det lokalhistoriske museum, der var i gang med at lave en udstilling om den lokale skibsreder og velhavende erhvervsmand, Mads Christian Holm, der lagde store donationer i Nykøbing Mors og bl.a. har lagt navn til byens skole.
”Mit første besøg i byen var hos Museum Mors, hvor jeg mødte museumsdirektør, Anders Have Espersen, som skulle til at lave en udstilling om M.C. Holm. Anders H. Espersen fortalte mig, at han var kommet i besiddelse af politirapporter fra dengang, der afslørede, hvordan M.C. Holm i virkeligheden var en forbryder. En mand, der jævnligt kom hos en mor, der prostituerede sine børn. Han sendte mig disse skrækkelige rapporter, og jeg tænkte, jeg ville give disse piger oprejsning,” fortæller Alexandra Moltke Johansen, som lod sig inspirere af landskabet, og stenene på markerne, der fik hende til at tænke på trolde.
I dette stykke skulle trolden være et billede på vores undergang. En repræsentation af både kapitalismen og den vilde kaotiske natur i én
”Jeg læste om trolden. At den kan tage dit hjerte. At trolden voldtager og spiser menneskekød. At man bliver gal af at møde trolden. I dette stykke skulle trolden være et billede på vores undergang. En repræsentation af både kapitalismen og den vilde kaotiske natur i én. Handling og konsekvens samlet i én figur. Jeg gjorde pigerne til elvere. Jeg brugte disse pigers virkelige navne. Jeg ville, at disse navne skulle høres, at stykket skulle handle om dem. Thora, Elfrida, Veronica og Melani, ” forklarer Alexandra Moltke Johansen.
Et folkesagn – tag jer i agt for trolden var ikke en rar fortælling fra Mors, ”men det er også en del af den historie, vi er favnet af,” siger Gitta Malling, der også pointerer, at fortællingernes tematik altid rækker ud over det lokale islæt:
”Forestillingen handlede om, hvordan ondskaben kommer snigende og bliver en normalitet, hvis man ikke siger stop. Det er en vigtig tematik til hver en tid og alle steder. De unge var utrolig glade for at spille forestillingen og være med til at fortælle om den historie”.
En kvindelig fotograf som forbillede
Det var en ganske anden fortælling, som dramatiker Anna Panduro fik sat ord og form på i forestillingen Aftryk (2019). Her handlede det om Mette Pedersen (1892-1983), som brød med samtidens kønskonventioner for at forfølge sin drøm om at blive fotograf. Mette Pedersen fotograferede gennem årene lokalbefolkningen, og da lokalhistorisk museum skulle tømme et hus i byen, fandt de en intakt samling af hendes fotografier, hvilket gav inspiration til Anna Panduros fortolknings af hendes liv i forestillingen Aftryk.
Jeg tror, at historier fra lokalmiljøet giver lokal identitet. Samtidig med at disse historier er genkendelige for publikummer fra mange andre steder i landet
”Mit udgangspunkt for at skrive Aftryk var en fascination af fotografen Mette Pedersen. Det, at hun som kvinde startede som selvstændig fotograf i en tid, hvor de fleste kvinder blev gift og gik hjemme. Mette portrætterede de mennesker, hun omgav sig med. Og arbejdet med hende gav et indblik i Mors på den tid, hvor hun levede. Samtidig var det en forestilling, der skulle spilles af de unge. Deres historier om at være ung i dag blev vævet ind i historien om Mette Pedersen, og deres tanker om at sætte aftryk blev også et af min teksts omdrejningspunkter. Jeg tror, at historier fra lokalmiljøet giver lokal identitet. Samtidig med at disse historier er genkendelige for publikummer fra mange andre steder i landet,” fortæller Anna Panduro.
Der sker noget særligt i mødet med ung til ung
Afgangsforestillingen fra LTA får hvert år premiere på Limfjordsteatrets scene, hvor gymnasiets studerende inviteres med, mens offentligheden kan købe billet. I år spillede afgangsforestillingen også på Horsens Teaterfestival, hvor flere opkøbere var interessere i at få den ud til deres skoler.
”Det ville være fedt at få forestillingen ud og få den vist til flere. Men de medvirkende går jo i skole, så er svært at få dem på turné. Der sker dog noget særligt i mødet med ung til ung,” forklarer Gitta Malling, som derfor arbejder på at finde en løsning, så forestillingerne fremadrettet kan komme ud og møde et ungt publikum.
Derudover håber hun også på sigt at få samlet de mange manuskripter i en bog, som kan inspirere andre til at gribe de lokale historier og give dem nyt liv i et kunstnerisk format.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
