Håbets Koloni – Interview med Teater ZeBU om en interaktiv teateroplevelse med børn og for børn

Teater ZeBU kaster sig med deres nye forestilling Håbets koloni ud i et eksperiment. De vil undersøge håbet i spændingsfeltet mellem det professionelle fiktive scenekunstværk og virkelighedsteater med børn. ISCENE har talt med holdet bag projektet, virkelighedsinstruktør Nanna Bøndergaard Butters, instruktør Signe Kærup Dahl samt dramaturg og teaterpædagog Anne Nymark..

Teater ZeBU vil invitere børn med på Håbets koloni. En interaktiv teaterinstallation for børn og med børn. Målet er at skabe et mulighedsrum, hvor de kan dele tanker og bekymringer og forestille sig, hvordan verden kunne være anderledes. Baseret på workshops med børn i alderen 10- 13 år, har ZeBU skabt en fiktiv verden kaldet Håbets koloni. I den verden vil en gruppe børneperformere i samme alder agere værter og historiefortællere for de børn, der gæster kolonien.

Da jeg taler med holdet bag forestillingen, er de netop i gang med prøveforløbet, hvor de dagligt arbejder med de 15 børn, der er blevet valgt som performere. Gennem workshops, der tager rod i teaterpædagogik, skal Nanna Bøndergaard Butters, Signe Kærup Dahl og Anne Nymark skabe en professionel forestilling, der er 100 procent i øjenhøjde med børnene.  

En verden af i morgen

Nanna Bøndergaard Butters er en fast del af ZeBU, og fungerer som instruktør og konceptudvikler på Håbets koloni. 

”Oplevelsen af eskalerende klimaforandringer og statistikker, der peger på børns stigende klimaangst, gjorde det nødvendigt for os at tage fat om emnet. I forbindelse med krigen i Gaza og krigen i Ukraine fandt vi ud af, at rigtig mange børn i Danmark er bange for, at 3. verdenskrig skal starte. Vi blev nysgerrige på, hvordan alle de spørgsmål og bekymringer, som vi voksne kan have, ser ud i et børneperspektiv.”  

Signe Kærup Dahl er instruktør og også konceptudvikler på Håbets koloni. Hun supplerer: ”Håbet er en drivkraft. Jeg tror vi har brug for at håbe. Både børn og voksne.”

Holdet var enige om, at denne forestilling skulle centrere sig om håbet og ideen om, hvordan verden ellers kan se ud, selvom projektet tager afsæt i det, de kalder ”de langsomme katastrofer”, altså krige, naturkatastrofer og geopolitik, som lige nu fylder i hele verden, men som kan være svært reelt at overskue konsekvenserne af. 

Et mulighedsrum af magi

Anne Nymark er fast dramaturg og teaterpædagog på ZeBU og den tredje konceptudvikler på Håbets koloni. Hun siger:

”Håbets koloni bliver et mulighedsrum for børnene. Et sted, hvor de både kan dele deres tanker og bekymringer, og gennem dét skabe kunst. De finder ud af, hvordan de håber, at verden kan se ud og på den måde skabes en følelse af forbundethed, at de kan noget sammen.” 

”Vi har i denne sæson haft fokus på tematikken ”håb”. Først i workshops med 200 børn, som sammen med os har udfoldet og responderet på håb og håbløshed. Senere har børneperformerne budt ind med deres perspektiver og personlige historier. På den måde har vi opbygget universet omkring Håbets koloni.”

”Vi skaber en fiktion og en ramme, som har noget magisk i sig. Altså en virkelighed, som er mærkværdiggjort og anderledes, og som kan være med til at understøtte deres fantasi og tanker om, at verden kan se anderledes ud. Børnene skal som spillere tage den fiktion for givet og handle i den, som var den helt normal,” siger Anne Nymark.

Etik i arbejdet med børneperformere

Både den fiktive verden og processen i at skabe den har været og skal være i børnehøjde. Det betyder også, at arbejdet med Håbets koloni har ligget udenfor børnenes skoledag i meget af forløbet. Børnene arbejder skiftevis som performere, så de ikke skal være på til alle forestillinger. Desuden er holdet konstant opmærksomme på, hvordan de instruerer, og hvordan de generelt arbejder sammen med børnene. 

”Når jeg instruerer børn, har jeg et etisk ansvar for, at jeg ikke placerer dem i en historie, som de ikke selv forstår, og som de ikke forstår deres funktion i,” siger Signe Kærup Dahl. 

I Håbets koloni er det planen, at de voksne skal træde helt i baggrunden, og at det er børn, der møder børn i et interaktivt univers, der i høj grad er fremmanet af børn:

 ”Vi kan ikke regne med det samme eller kræve det samme, som vi kan af professionelle spillere. Men i forhold til eksperimentet, så handler det stadig om at undersøge det rum, hvor børn er sammen med børn,” siger Anne Nymark.

En guidende voice-over bliver håbets stemme, der hjælper børnene, både koloniens gamle beboere og de nytilkomne, aka børneværterne og publikum, med at navigere i dramaturgien. 

Ubekendte i børnehøjde

Det at Håbets koloni er en interaktiv og installatorisk oplevelse, skaber naturligvis nogle ubekendte faktorer og krav om improvisation hos de skuespillere, der er med, og som stadig har ansvaret for, at forestillingen forløber som planlagt. Jeg spurgte Anne Nymark, Nanna Bøndergaard Butters og Signe Kærup Dahl, hvordan de ruster deres børnespillere til den opgave. 

”Under prøverne kommer vi selv til at træde ind som et “irriterende publikum”, og prøver bevidst at forstyrre og udfordre dem, så det styrker dem i deres uforudsigelige interaktion med publikum. Derudover får de værktøjer til at kunne guide publikum,” svarer Nanna Bøndergaard Butters. 

Vi skal tage børn seriøst

Projektet, eller eksperimentet, som Nanna Bøndergaard Butters kalder det, udsprang som sagt af nysgerrighed og bekymring over, hvordan børn egentlig tager de ting ind, der sker i verden lige nu:

”Vi oplevede, at vi selv kom til kort hos vores egne børn i forhold til alt det, der sker i verden,” siger Anne Nymark. 

Derfor blev det også vigtigt at tage børnene og deres perspektiver seriøst. For måske har de nogle ideer eller betragtninger, som de voksne ikke har. Anne Nymark mener også, at det påvirker arbejdsprocessen positivt, at børnene føler sig set og hørt:

”Man kan mærke, at det er vildt specielt for dem, men også et virkelig spændende undersøgelsesfelt. Det at opleve de menneskelige møder, som vi har med dem, hvor de virkelig kan mærke, at de er taget alvorligt i denne kontekst og tematik,” siger hun. 

Ingen rigtige svar

”Børnene er tit vant til, at der er et rigtigt svar,” siger Nanna Bøndergaard Butters. Men på Håbets koloni er der ikke nogen rigtige svar. Det skal være et rum med handlemuligheder: Kan deres fantasi og kreativitet vække nye tanker om at være på nye måder i verden? Sådan spørger de tre konceptudviklere retorisk. Jeg følte mig i hvert fald ikke i tvivl om, hvad de selv ville svare på det spørgsmål, da jeg forlod ZeBU. 

Håbets koloni kan opleves på børne- og ungeteatret ZeBU fra den 15. marts – 5. april. Forestillingen varer 75 minutter og henvender sig til aldersgruppen 10-13 år. Forestillingen er en del af Åben Skole, hvor skoler i Københavns kommune kan få gratis billetter. Læs mere her.