★★★★☆☆ Efterlysning – fabelagtige sangere giver hverdagen klang, komik og dybde

Fredericia Musicalteater viser atter sin vilje og evne til at afsøge nye formater inden for musicalgenren med sangcyklussen Efterlysning. Med forbandet gode tekster og tre af landets fineste musicalperformere i front får genren aktuel kant.

Jeg var ret begejstret, da jeg sidste sommer så et uddrag af Mille Lamberts og Kristoffer Nybyes sangcyklus Efterlysning på Musical Reading Festival sidste år under CPH Stage. Nu spiller den færdige forestilling på Fredericia Musicalteater med en tæt på guddommelig besætning, der på hver deres måde får sparket sangene om hverdagens trakasserier ud over rampen.

Diluckshan Jeyaratnams stærke, varme røst, der trækker brølet hele vejen gennem kroppen, Johanne Milland Pedersens vidunderlige klang og sans for komik, og Søren Torpegaard Lunds vilde register fra nøgen inderlighed til festabe – det er tre helt afgørende grunde til at styrte i teatret og opleve et anderledes musicalformat, der taler lige ind i hverdagen af i dag.

Det organiske liv

For det handler om hverdag – og dermed også om eksistensen – i sangcyklussen, der som formatet angiver, ikke har musicalens lineære dramaturgi, men mere er at sammenligne med en tematisk montage.

Titelsangen indkapsler forestillingen med sin efterlysning af “det helt perfekte sted”. Det sted, som vi drømmer om, og måske i momenter lander på, men som altid mere vil være en længsel end et konkret endepunkt. For livet vokser og snor sig lige så organisk som det vildtvoksende blomsterhav, der breder sig på scenen samt i grafisk form på de visuals, der omkranser den i to runde og et halvbuet felt. I mellem dem titter den prosaiske hverdag frem i form af en bænk, en stol, et køleskab.

Her dukker de frem. Alle tre søgende, alle med et lille gisp, da de opdager hinanden. Sammen og alene på samme tid. Skiftende ud og ind ad de flygtige relationer, der også løber som en rød tråd gennem flere af sangene.

Småsnakken svider i hjertet

To sange er brudt op i tre dele og vækker hver gang genkendelsens glæde. Diluckshan Jeyaratnam Pedersen og Søren Torpegaard Lund er de to, der måske engang var tætte, men nu blot mødes tilfældigt og “gemmer de store ord til den kop kaffe, vi aldrig tar'”. Det er Småsnak, hvor den ene bare pladrer overfladiske spørgsmål af sig uden at lytte til den andens svar. I en fin narrativ bue bliver de mere og mere ulykkelige for hvert møde. Det starter muntert, men ender med at svide i hjertet.

Johanne Milland håndterer den ligeledes opdelte Når jeg bliver 30 med koket charme og en seriøs omgang funny bones, og sætter med krop og stemme sine pointer med charmant præcision. Der er ikke grænser for, hvad hun forventer at have styr på, når hun bliver 30. “Det har jeg besluttet / Det er det, der skal ske / Det tror jeg på / Sådan er det”, insisterer hun. Først sødt, siden determineret og til slut ganske opløst i tårer, for er det mon det, der skal ske – eller spiller livet hende et puds?

Humor, hverdagsvanvid og drilske kompositioner

Vi får ambitioner og selvbebrejdelser, nakkesmerter og præstationsangst, forældreforbistringer og den helt vidunderlige Det du gør ved mig. Med Søren Torpegaard Lund i front får det os helt op på beatet inden pausen. Med verslinjer som ”Du er det værste menneske på jorden, eller i alt fald her i Norden. Der er hungersnød, tsunami og krisen er på vej, og alligevel er alt, du snakker om, dig”, indkapsler det bedste i forestillingen sammen med “Når jeg bliver 30”. Det er gode tekster i kombinationen af humor, hverdagsvanvid og en inciterende drilsk komposition.

Efter pausen er der i den meget korte anden del lidt flere stilfærdige numre, der folder besætningen med cello og violin melankolsk rørende ud, før vi, via drikfældighed og nærige følelser, slutter cirklen med endnu en efterlysning.

Mikal Korsgaard Larsen har instrueret med fin sans for at ridse karakterer og et samlet univers op med let hånd, så vi kan flyde fra den ene sang til den anden, om end der ikke helt er balance mellem første og anden del. Det er nogle forbandet gode tekster med punch og nerve, mens kompositionerne har et lidt mere svingende niveau. Men det ser man let gennem fingre med, når tre af landets fineste musicalperformere står i front og fyrer den af, så man ikke kan undgå at lade sig forføre.