Fire nye bud på Musical Reading Festival lover godt for genren

Musical Reading Festival bød på indblik i fire nye musicalværker og tilbud om forrygende oplevelser. Her er fede ideer, fængende tekster og musik af højeste kvalitet – tilbage er bare at håbe, at værkerne finder vej til teatrene i fremtiden. 

Fire mere eller mindre færdigarbejdede værker havde fundet vej til Gasværkets store scene, da projektet Musical Reading Festival løb af stablen forleden under CPH Stage.

Teaterdirektørerne Søren Møller fra Østre Gasværk og Thomas Bay fra Fredericia Musicalteater havde kurateret aftenens program som bud på, hvad fremtidens musicals kan rumme. Vi fik 45 minutter fra hver forestilling, enten som uddrag eller sammendrag. Et af værkerne er sceneaktuelt i foråret 2025 – og det kan man kun glædes over fra publikumsrækkerne.

Jeg har krampe i nakken

Så vi begynder med afslutningen på aftenen og den premiereaktuelle forestilling Efterlysning, som kan opleves på Fredericia Musicalteater til foråret. En moderne sangcyklus om hvem, vi er og gerne vil være, skabt af komponister og tekstforfattere Mille Holten Lambert og Kristoffer Nybye. Et værk, der med en blanding af Benny Andersensk hverdagspoesi, bidende satire, up-tempo-visesang og groovy blues får sparket dagligdagens banaliteter ind i en kunstnerisk kontekst.

”Jeg har krampe i nakken,” lyder forestillingens første strofe – og det er ikke ment ironisk, men helt konkret. Rasmus Faartoft giver skikkelse til manden med nakkesmerterne, som synger sig gennem brug af Panodiler og selvransagelse:

”Hvis bare jeg havde beholdt hævesænkebordet, gået 10.000 skridt om dagen, været en bedre kæreste…” Indtil latteren forstummer, da nakkesmerten får lidt dybere, eksistentielt afsæt: ”Hvis bare jeg følte, jeg levede, var elsket, var go’ nok – bare følte noget”.  Hverdagens smerte sitrer i de fleste af sangene, også selvom satiren og latteren står forrest.

Forrygende værk

Cecilie Gerberg giver således humoristisk kant til en satirisk revyagtig sang om troen på, at alder giver eksistentiel forandring. Når hun runder de 30 år, ”køber jeg bedre ind og bliver ekspert i aktie og afkast”. Mens Søren Torpegaard Lund med fed kor-backing fra Faartoft og Gerberg fortæller om at være forelsket i én, som er så røvirriterende, at man næsten ikke fatter det: ”Du er det værste menneske på jorden, eller i alt fald her i Norden. Der er hungersnød, tsunami og krisen er på vej, og alligevel er alt, du snakker om, dig.”

Livet er ikke let anno 2024 og hverdagsmennesket forsøger desperat at finde en vej, finde sig selv og hinanden med lige dele selvynk og satirisk vanvid. Søren Torpegaard Lund, Rasmus Faartoft og Cecilie Gerberg sang røven ud af bukserne, mens de brillerede med imponerede bud på karaktertræk og minikoreografier, der vakte både medfølelse og genkendelsens latter.

Et helt igennem forrygende værk og en imponerende performance, der velfortjent fik stående publikumsapplaus til slut.

Et sort kapitel

Pigehjemmet – Sprogø 1925 er en barsk fortælling baseret på historiske omstændigheder, bundet op på fiktive karakterer, skrevet af dramatiker Annalouise Gomard. Pigehjemmet på Sprogø er et sort kapitel i Danmarkshistorien, hvor 500 unge såkaldt moralsk defekte kvinder blev anbragt på øen i årene 1923-1961. I musicalen møder vi fem af de unge kvinder i året 1925. Spændvidden i deres baggrund synes bred fra fattigdom til naivitet og overgreb, der skal gemmes af vejen. Hverdagen på pigehjemmet er barsk og anbringelsen uden tidshorisont.

Vi følger blandt andet den unge kvinde Abels (Monica Isa Andersen) ankomst til øen med skræmt blik og tro på, at hun snart skal gense sin mor. Veninden Krista (Sara Viktoria Bjerregaard), som forgæves forsøger at flygte. Ingeborg (Mille Holten Lambert), ødelagt i psyke og sind, som hærger blandt kvinderne og så sin familie brænde ihjel som fem-årig af en måske selvpåsat brand. Dr. Faber (Morten Lützhøft), som nyder den fri tilgang til de unge kvinders kroppe og derfor ikke vil lade dem undslippe øen. Smerten bider sig fast, mens vi langsomt lærer kvinderne at kende.

Komponist Mikkel Gomard fortæller, at han ville have musikken til at springe ud af øens lyde, naturen og karakterernes mentale væren og stemninger omkring dem. Og sikke et værk, gennemtænkt i mindste detalje, gennembearbejdet og fuldstændig gennemmusikalsk med små tre-toners temaer i vekslende tempi knyttet til karakterer, skæve jazztoner, melodiøse klange og melankolske klangflader fremført på flygel af Mikkel Gomard selv med Søren Gemmer på live electronics og Frederick Menzies på klarinet. Et stærkt og rørende værk, hvor melankoli og håb følges side om side.

Farmor og ungdommen

Aftenens første afdeling var viet de lidt mere uprøvede kræfter og unge talenter. Mit Hjertes Strenge er en semiautobiografisk historie, der hylder dramatiker, komponist og tekstforfatter Jasmin Gauguinders farmor. Fortællingen foregår i Frankrig fra 1944-2023, hvor vi følger farmoren Celestes liv fra barn til voksen i et lidt traditionelt liv med børn, skilsmisse og alderdom. Linda Arunee Oloffson er Celeste med tro på livet og en stemme så ren, smuk og sødmefuld, at følelserne smeltede på tilskuerrækkerne.

Aftenens fjerde værk var en musikalsk gendigtning af ungdomsromanen Pixie lever stadig. En ungdommelig poprock-fortælling om pigen Pixie, hendes vilde venner i studentertiden og om tomrummet efter gymnasiet. Her er pink pagehår, den første forelskelse, den pæne piges analsex, vodka og forliste venskaber. Sprog og handling er holdt i ungdommelige termer med blik for de unge, som skal finde sig selv i en vild tid. Sofie Riis Endahl står bag som både komponist, tekstforfatter og dramatiker, mens Pelle Koppel har instrueret med blik for de enkelte rollers karakteristika. Et fedt indspark i ungdommens vilde virkelighed.

Efter små fem timer var Musical Reading Festival nået til ende, og det var en kæmpeglæde at få indblik i, hvor alsidig og talentfuld dansk musical er netop nu. Nu bliver det spændende at se, hvor meget af det, der får liv på de danske scener i fremtiden. Der er i alt fald lys forude for musicalgenren i Danmark.