Populært lige nu

Annonce

Bora Boras udvikling er markant – Publikumsrekord og skarpere kunstnerisk profil

På blot to år har aarhusianske Bora Bora – dans og visuelt teater skabt stærke resultater og har øget belægningen fra 55% til 82%. Den kunstneriske profil er skærpet og organisationen er styrket og gjort mere transparent. Den strategiske udvikling er gjort mulig gennem et samarbejde med Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond.

Annonce

Sådan skriver Bikubenfonden i dag, hvor de også deler resultaterne, der taler for sig selv: Bedre vilkår for kunstnere, styrket talentudvikling, højere salgstal og bedre trivsel blandt medarbejderne. Bora Bora i Aarhus kan se tilbage på en bemærkelsesværdig strategisk omstilling de seneste to år, der netop er kulmineret med en nominering til prisen som Årets Teater ved Årets Reumert, der uddeles den 31. maj.

Teaterchef for Bora Bora Lotte Kofod Ludvigsen. Foto: Steen Kristensen.
Teaterchef for Bora Bora Lotte Kofod Ludvigsen. Foto: Steen Kristensen.

Bora Boras teaterchef, Lotte Kofod Ludvigsen udtaler:

“Kultur spiser som bekendt strategi til morgenmad, men i vores tilfælde har et stærkt og dybt samarbejde med Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond gjort det muligt at skabe nye måder at arbejde på.”

Den store udvikling har også givet anledning til at formulere en ny vision, der både bygger videre på de opnåede resultater og sætter nye, ambitiøse mål: 

Annonce

“Vi har forbedret vores evne til at understøtte krævende kunstneriske processer og tiltrække flere publikummer i en grad, så vi har nået grænsen for, hvad vores hus kan rumme. Derfor kommer vi i de kommende år til at tænke ud over husets grænser for at styrke dansen i hele Aarhus,” siger Lotte Kofod Ludvigsen.

Bora Bora. Foto: Pressefoto.
Bora Bora. Foto: Pressefoto.

Bred inddragelse og nye metoder

Med en investering direkte i Bora Boras omstilling til et transparent og fair internationalt center for dans, har teatret formået at skabe markante resultater, der inddrager medarbejdere, bestyrelse, huskunstnere, eksterne konsulenter og internationale eksperter.

Annonce

Der er etableret et eksternt kunstnerisk råd, og teatrets kuratoriske processer er blevet mere transparente og effektive. Samtidig har Bora Bora indført en skarp og databaseret publikumsstrategi, bedre planlagt kuratering, intensiveret markedsføring og nye salgspartnerskaber.

Organisationen ser det som helt centralt at sammensætte et nyt hold med de rette kompetencer til at løse de konkrete opgaver. De fokuserede tiltag har været afgørende for at hæve publikumsbelægningen til 82% fra 55% på blot to år. I indeværende sæson har de fleste forestillinger haft et billetsalg på over 90%. 

Fondslandskabet indefra, arrangeret af Performing Arts Platform og Midtjysk Kulturakademi. Foto: Gorm Branderup
Teaterleder Lotte Kofod Ludvigsen præsenterer Bora Bora som case under Fondslandskabet indefra, arrangeret af Performing Arts Platform og Midtjysk Kulturakademi. Foto: Gorm Branderup

Fonde oplever stor effekt

Den såkaldte “task force indsats”, der er skabt i et samarbejde mellem Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond, er målrettet kulturinstitutioner, der kan have gavn af udvikling og støtte til at realisere deres potentiale. Bikubenfonden siger:

“Bora Boras udvikling bekræfter vigtigheden af at støtte organisationers læring og fornyelse. De har ikke blot skabt bedre kunstnerisk kvalitet, men også en stærkere organisation med bedre økonomi, større trivsel og flere publikummer,” siger Dina Vester Feilberg, kunstchef i Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond tilføjer:

Vi gik ind i et task force-forløb med Bora Bora, fordi vi troede på deres strategiske potentiale og ambitioner for feltets udvikling i et nordisk perspektiv. Vi er imponerede over resultatet af organisationsudviklingen og den afgørende åbenhed og gensidige tillid, der har været i vores samarbejde, som også har givet os ny læring til vores fondsarbejde fremover,” siger Søren Merrild Staun, konstitueret direktør, Nordisk Kulturfond.

Bora Bora. Foto: Pressefoto.
Bora Bora. Foto: Pressefoto.

Taskforce og målsætning

I task force forløbet formulerede Bora Bora følgende overordnede mål:

●  At få dansen til at gøre en forskel i flere menneskers liv

●  At være en driver af den kunstneriske udvikling og arbejdet for større bæredygtighed i dansefeltet (økonomisk, socialt og klimamæssigt)

Under de to mål var der defineret fem udviklingsområder med hver sit sæt af indsatser: Kuratering, publikumsstrategi, forretningsudvikling, organisationsudvikling og under én strategi også: Talent, fællesskaber og sundhed.

Bora Bora. publikum i salen. Foto: Pressefoto.
Bora Bora. publikum i salen. Foto: Pressefoto.

Udviklingsindsatser

Kuratering: I kurateringen har Bora Bora skærpet den kunstneriske profil og øget transparens og effektivitet i de kuratoriske processer. Midlerne har været et eksternt kunstnerisk råd, en klar kunstnerisk profiltekst som grundlag for kurateringen og formidling af udvælgelse og formater gennem hjemmesiden.

Publikumsstrategi: Med en ny databaseret publikumsstrategi har Bora Bora sikret en stigning i belægningsprocent fra 55% til 82% og et fald i fribilletter fra 29% til 19%. Det er sket gennem en omstilling af salgsarbejdet med lancering af et helårsprogram (frem for halvårlige). Et samarbejde med bureauer om onlinemarketing og datahøst samt mange nye salgspartnerskaber.

Forretningsudvikling: Første skridt i forretningsudviklingen var at indføre ny økonomistyring for at nedbringe omkostninger og optimere avance. Herefter etablerede de et nyt Commercial Advisory Board, udbyggede deres salg af workshops og skabte særlige workshops med deres huskunstnere. Øget billetsalg og andre indtægter gav en vækst i egenindtjening i sæson 23-24 på 0,5 mio.

Talent, fællesskaber og sundhed: I perioden har Bora Bora fordoblet antallet af talentpartnerskaber og skabt nye platforme for udvikling og visninger for unge professionelle. 

Organisationsudvikling: Bora Bora har indført en ny organisationsmodel med lederteam (bestående af teaterchef, chefproducent og kommerciel chef) samt fire teams (kommunikationsteam, teknikteam, producentteam og forhusteam). Det har, sammen med en omfattende fælles indsats på involvering i strategi, kuratering og planlægning, skabt en markant øget trivsel i huset, målt gennem MUS-samtaler og APV.

Kilde: Pressemeddelelse fra Bikubenfonden

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre