Ville du takke ja til chancen for at leve igen? Og har du overvejet fordele og ulemper ved et sådant valg? I den morsomme, kropslige performance Human Can sætter Nordisk Teaterlaboratorium fokus på netop dette dilemma.
”Human Can? Yes We Can!”
Sådan lyder sloganet – eller måske nærmere kampråbet – hos den fiktive virksomhed Human Can A/S, som publikum denne aften er indbudt til konference hos. En virksomhed, der siden 1970’erne har tilbudt mennesker at få nedfrosset deres hoveder. Så kan de optøes igen på et senere tidspunkt og blive sat fast på en ny, ung krop og dermed opnå en form for evigt liv.
Det kan måske virke tillokkende, hvis altså man ikke tænker nærmere over detaljerne. Så som verdens konstante udvikling mod mere og mere kaos. Eller det dobbelttydige i firmaets navn, som både henviser til evnerne til at gøre noget, og til den blikdåse, hovederne opbevares i.
Ingen gale videnskabsfolk
Efter en kort velkomst i foyeren ledes publikum ind i salen, hvor vi – ledsaget af kunstige klapsalver og demonstrativ intromusik – præsenteres for CEO og forsker hos Human Can A/S, Max Moore. Som om navnet i sig selv ikke understregede hans vigtighed, så er hele hans fremtræden også indbegrebet af åleglat folkeforfører.
Iført stramme, sorte læderbukser, højhalset, sort trøje og et strålende tandpastasmil kører Ward Mortier, i rollen som Max Moore, ind på scenegulvet på et Segboard. Teknologien er allestedsnærværende hos Human Can A/S, der – med direktørens egne ord – i langt højere grad er frelsere, end de er drømmere eller gale videnskabsfolk.
Max Moore fremviser begejstret Frank, der fik nedfrosset sit hoved i 70’erne
Rammefortællingen til Nordisk Teaterlaboratoriums Human Can er netop denne konference, hvor publikum skal præsenteres for det første genoptøede menneske. Max Moore fremviser begejstret Frank, der fik nedfrosset sit hoved i 70’erne. En mand, der består af Villads Bugge Bangs stærke, smidige krop og et ældet, hårløst hoved.
Kropslige krumspring
Moore demonstrerer, hvordan han som forsker arbejder med genoptræningen af den genoptøede. Og det går hårdt for sig, når den nu kittelklædte CEO bøjer Franks arme, ben eller krop i sære vinkler. Point for såvel Bugge Bangs smidighed som Mortiers evne til at få alt til at virke overdrevet voldsomt.
Point for såvel Bugge Bangs smidighed som Mortiers evne til at få alt til at virke overdrevet voldsomt
Søs Banke har virkelig haft fokus på at fremhæve de to medvirkendes stærke sider i sin instruktion, og det giver pote. For selvom det først går langsomt med den genoptøede Frank, som har en 75-årigs erfaring og en 25-årigs krop, så tager de kropslige krumspring snart fart.
En stemme synger “Human Can” igen og igen til en fængende popmelodi, mens Frank, der er i fuld gang med at opdage egne motoriske evner, kravler op på Max Moore. Fra ryggen videre op på hans skuldre indtil han ender siddende højt oppe på Moores strakte arme.
Mere end bare underholdning
Selvom der er en del akrobatiske udfoldelser og imponerede koreograferede duetter i Human Can, så er det alligevel det etiske aspekt af forestillingen, der sætter sig i kroppen efterfølgende. Når den tavse Frank ser på videoprojektioner fra 1900-tallets store begivenheder og indser, at alle han har kendt er borte, så rammer det lige i mellemgulvet.
Dét gør iscenesættelsen relevant og til mere end bare underholdning
Det er et overraskende twist på en ellers latterfremkaldende forestilling. Men netop dét gør iscenesættelsen relevant og til mere end bare underholdning.
Koncept og idé: Per Kap Bech Jensen. Instruktør: Søs Banke. Musik og video: Kristian Møller Munar. Scenografi: Francesca Tesoniero. Forestillingsudvikling: Villads Bugge Bang og Søs Banke. Teknik: Paul Anthony Hales. Lysdesign: Krishna Kandasamy.
Medvirkende: Villads Bugge Bang og Ward Mortier.
Human Can spiller på Nordisk Teaterlaboratorium 13. – 17. maj og på Aveny-T under CPH Stage 22. maj 2025.
