Populært lige nu

Nye chefer – nye visioner. Sara Gadborg: Der er plads til udvikling – også selvom jeg er ny i...

Sara Gadborg er ny chef for Kerteminde Sommerrevy. Som en del af artikelserien Nye chefer - nye visioner har ISCENE spurgt hende om hendes...
Annonce

Søren Østergaard modtager Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse

Danmarks éner og helt særlige kunstner, Søren Østergaard, hyldes for sin lange karriere som skaber af Cirkus Nemo og som artist for sine utallige karakterer og figurer, der har underholdt hele Danmark siden 1980’erne. Sådan siger Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.

Annonce

Statens Kunstfonds repræsentantskab har efter indstilling fra legatudvalgene tildelelt hæder til fem kunstnere, som har givet et enestående bidrag til kunst- og kulturlivet i Danmark. Ud over scenekunstens Søren Østergaard er Pipaluk Lake, Henrik Vibskov, Line Tjørnhøj og Thomas Vinterberg blevet hædret. Leder af Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Henrik Tvarnø, siger:

“Det er en stor glæde at kunne hædre kunstnere, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk kulturliv og sat markante aftryk inden for hver deres felt. De kunstnere, der denne gang modtager Statens Kunstfonds hæder, fortjener alle denne helt særlige, nationale anerkendelse for deres kunstneriske virke og betydning.”

Zirkus Nemo 2023
Søren Østergaard som Bager Jørgen i Zirkus Nemo 2023. Foto Steen Brogaard.

Vi hylder en klovn!

I begrundelsen for indstillingen af Søren Østergaard lyder det:

“Der er ikke mange som Søren, der i bedste commedia dell’arte-stil har skabt sketches, hvor han har fået lattermusklen til at krampe og hjertet til at banke. Søren har standhaftigt kastet sin kærlighed på cirkusgenren, og i manegen har han spillet næsten alle arketyper.

Annonce

Han er en ægte cirkushest med kæmpe kærlighed til publikum, som af og til også får en fuck-finger, når han gestalter sin ikoniske ’Smadremanden’. Derudover har han også fortryllet og forført med figurerne ’Baglænsmanden’ eller ’Manden der ikke kan fløjte’. Listen er lang.

Søren har engang sagt, at det handler om ”at gøre en bagatel til det største, bedste og sværeste.” Hans komiske timing og risikovillighed rammer plet. Også når han rammer ved siden af, er han en mesterlig improvisator. Han går planken ud med alle sine figurer, som spejler den danske folkesjæl.”

Annonce

Legatudvalget for Scenekunst består af: Sargun Oshana (udvalgsleder), Catherine Poher og Anna Malzer.

Læs om alle fem nye modtagere af Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre