Det viser en ny undersøgelse af grænseoverskridende adfærd, som film-, tv- & scenekunstbranchen har udarbejdet som del af organisationernes samarbejdet om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i de tre brancher.
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Scenekunst, Producentforeningen og Danske Filminstruktører
udkommer nu med resultaterne fra den nyeste undersøgelse af grænseoverskridende adfærd i film-,
tv- og scenekunstbranchen, som blev gennemført i efteråret 2024 blandt i alt 13 organisationer i
branchen.
Et aktuelt billede
Den nye undersøgelse bygger på en tilsvarende undersøgelse fra 2019 og giver et aktuelt billede af,
hvor udbredt grænseoverskridende adfærd er i vores branche i dag. Den undersøger samtidig, om der
er sket en udvikling i løbet af de seneste fem år i forhold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i de respektive brancher.
Undersøgelsen kortlægger omfanget af konkrete hændelser og ser samtidig på, hvordan vi i dag, både i branchen og i samfundet generelt, forstår og taler om grænseoverskridende adfærd.
LÆS rapporten her
Hvad er der sket i løbet af de sidste fem år?
Der er sket noget i de fem år siden den første undersøgelse af omfanget og karakteren af
grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbrancherne:
- Markant færre har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
- Mange flere end tidligere føler sig trygge ved at sige fra, når der er dårlige oplevelser.
- Og meget tyder på et begyndende opgør med tavshedskulturen i branchen.
Det er meget opløftende. Og så alligevel: Der er fortsat meget at arbejde med: Der er stadig 19%, der
oplever uønsket seksuel opmærksomhed – det er alt for mange! Flere har oplevet mobning og chikane
end for fem år siden. Og de løst ansatte og performerne er stadig de mest udsatte. Derfor er arbejdet
ikke slut, tværtimod.
Undersøgelsens 6 hovedpointer
- 19 % af branchens medlemmer har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i deres arbejdsliv de
seneste fem år. Dette er et markant fald i forhold til 2019, hvor 44 % af medlemsskaren kunne
rapportere om seksuelle krænkelser. - 33 % af branchens medlemmer har oplevet mobning og psykisk vold som en del af deres arbejdsliv
de seneste fem år – og tallet er desværre steget sammenlignet med 2019. - Det samlede niveau for antallet af oplevelser med grænseoverskridende adfærd er højere blandt
branchens medlemmer (51 %) sammenlignet med resten af befolkningen (43 %). - 89 % af medlemmerne oplever, at der i dag bliver talt mere om grænseoverskridende adfærd, hvilket
er med til at bryde den tavshedskultur, der tidligere har præget området. - 74 % af medlemmerne har lagt mærke til tiltag og indsatser for at komme den grænseoverskridende
adfærd til livs på tværs af branchen. - Medlemmerne peger på tydelig og kvalificeret ledelse som en afgørende faktor for at højne trivslen i
branchen.
Hvad sker der nu?
Organisationerne bag undersøgelsen fortsætter samarbejdet om at løfte trivslen i film-, tv- og scenekunstbranchen. De udtaler ui pressemeddelelsen:
“Vi ved, at vores helt særlige styrke er, at vi står sammen – både arbejdstagere og arbejdsgivere. Og vi minder hinanden om, at trivsel er ledelsens ansvar, men alles opgave. Vi har en ambition om at bruge undersøgelsen og rapporten som afsæt for at sætte nye og flere initiativer i gang på tværs af brancherne og i et bredt samarbejde mellem organisationerne.
Siden 2019 har Dansk Skuespillerforbund, Dansk Scenekunst, Producentforeningen og Danske
Filminstruktører arbejdet tæt sammen om at skabe et tryggere arbejdsmiljø for alle, der arbejder i
vores brancher – under det samlede initiativ Stregen i Sandet. Og vi har været glade for den store
opbakning der har været fra vores søsterorganisationer. Med denne rapport har vi et virkelig godt
grundlag for at fortsætte og styrke dette samarbejde i et tæt samspil med resten af branchen.”
Kilde: Pressemeddelelse Dansk Skuespillerforbund
Bag undersøgelsen står følgende forbund:
Dansk Scenekunst, Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Dansk Journalistforbund, Danske Dramatikere, WIFT, Danske Sceneinstruktører, Teknisk Landsforbund, Danske Scenografer, Dansk Filmfotografforbund og Dansk Filmklipperselskab & FAF.