Hvordan får man egentlig et netværk som ung danser inden for samtidsdansen i Danmark? Hvor ligger fremtiden som danser – og hvor skal man gå til audition næste gang? ISCENE har besøgt One Week Dance Company i København.
Strømperne bliver flået af og smidt hen ad dansegulvet mod hjørnet af studiet i Dansehallerne på Carlsberg. For der er morgentræning hos One Week Dance Company. Dette helt særlige dansekompagni opstår kun én gang om året, når initiativtageren Lene Bonde inviterer 12 dansestuderende og nyuddannede dansere inden for samtidsdans til at danse sammen. Gratis.
I år er danserne mellem 17 og 24 år gamle. En af danserne kommer fra Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelse i Holstebro. Nogle er uddannet på den statslige danseuddannelse i Oslo. Men de fleste af dem er fra Talentakademiets danselinje i Holstebro – og fra de private danseskoler Copenhagen Contemporary Dance School og Savery Academy på Christianshavn.
One Week Dance Company opstod i 2018. Ideen er at give unge dansere i Danmark en mulighed for styrke deres netværk ved at lade dem træne sammen en hel uge.
I år har One Week Dance Company opholdt sig i København – i tæt samarbejde med Dansk Danseteater. De unge dansere tager morgenklasse sammen med Dansk Danseteaters dansere, og cykler bagefter videre ud til Dansk Danseteaters studier på Operaen. Fem dage i træk.
Blid opvarmning
“Væk jeres sanser!” siger den amerikanske underviser Emily Nicolaou med et smil. Hun har sat et stearinlys i midten af det sorte dansestudie, og så inviterer hun danserne ind i en yogaverden af dybe åndedrag og lange stræk – og blikket op mod himlen. Alt handler om at mærke kroppen og at gøre den klar til dagens efterfølgende prøver.
Hun stiller sig i forvredne balancer med en hånd mod jorden og det ene ben højt løftet – og kroppen drejet med den anden arm i vejret. Her bliver alt strakt og drejet, helt blidt. Da timen er slut, strækker danserne ud i alverdens smidighedsvinkler.
De unge dansere i dag vil gerne ses som individer og som medskabende, ikke bare som redskaber for koreografen. Og det er godt
Emily Nicolaou har tidligere danset hos Dansk Danseteater i ni år. I dag underviser hun hos University of North Carolina School of the Arts og danser sideløbende blandt andet i Irland, men denne måned er hun tilbage i Danmark. Hun har selv erfaring med mange slags contemporary dans med dens teknikker af både Graham, Horton, Limon, Cunningham og Alvin Ailey. Hun mener, at flere danseteknikker samler sig – og at danserne i disse år sætter større krav til både træning og koreografi.
“Dansen bliver mere holistisk,” siger hun. “De unge dansere i dag vil gerne ses som individer og som medskabende, ikke bare som redskaber for koreografen. Og det er godt.”
Kroppen som ren form
Nogle timer senere befinder danserne fra One Week Dance Company sig ude på Operaen, hvor kompagniet har inviteret til en åben, gratis workshop. Der står sneakers uden for det lyse træningsstudie. To af gengangerne fra tidligere års One Week Dance Company styrer workshoppen:
Der står sneakers uden for det lyse træningsstudie
Den pageklippede Anna Schou, der netop er færdiguddannet fra Kunsthøgskolen i Oslo, og som har fået et praktikophold på Island de kommende måneder betalt af EU’s kulturstøtteprogram Erasmus+. Og den næsten kronragede Ida Hebsgaard Mogensen, der også er uddannet i Oslo, og som lige har været aspirant hos Cullberg Balletten i Sverige. Det er hendes tredje år med One Week Dance Company.
De to dansere har bare fødder med et par tæer plastret ind i blå tape. De beder de andre om at improvisere – og understreger, at danserne kun skal gøre det, der føles okay for dem.
Dansekaraoke
Så skiftes de 18 dansere ellers til at indtage gulvet. Først inspireret af en slags dansekaraoke, hvor de skal lade sig inspirere af nogle udvalgte videobidder fra YouTube på en storskærm. Danserne går meget forskelligt til opgaven. Men da der på et tidspunkt vises en video, hvor der knuses et spejl, er der straks flere resolutte knytnæver, der efterligner slaget og langer ud efter noget usynligt. Og da en trailer fra Titanic-filmen dukker op, opstår en fælles armføring og musikalsk samhørighed.
Men da der på et tidspunkt vises en video, hvor der knuses et spejl, er der straks flere resolutte knytnæver, der efterligner slaget
Senere bliver improvisationerne fortættede: Med partnere, der skal se hinanden i øjnene, mens de bevæger sig. Og med alle danserne vandrende fremad på linje – i slowmotion med selvvalgte bevægelser.
Senere fletter alle danserne sig spontant sammen til en tæt cirkelgruppe, hvorefter de forvandler sig til en lang række af kroppe, der alle bøjer forover i hofterne. Indtil en af fyrene begynder at slæbe nogle af de andre væk i sjove, vandrette løft.
Fra gymnastik til dans
“Jeg lærer af dem, der er bedre end mig,” siger Catinka Overby Thusholdt bagefter og griner under sit korte hår. Hun har danset på balletskolen i Holstebro og har derefter danset contemporary dans på Talentakademiet i Holstebro de sidste fire år. Nu drømmer hun om at blive optaget på en bacheloruddannelse, måske i Rotterdam eller London.
Jeg vil gerne være med, fordi jeg syntes, at det lød sjovt – og fordi det er gratis
Den høje Martin Schøn er bare med til workshoppen som gæst. Han har danset to år på Copenhagen Contemporary Dance School – og dyrkede gymnastik, inden han tog på højskole og fandt ud af, at han ville danse contemporary dance. “Jeg kunne godt tænke mig at finde dansejobs i Danmark, men mit netværk er ikke så stærkt endnu,” forklarer han. Derfor har han meldt sig til workshoppen.
Her bliver der ellers konsekvent talt engelsk. Ikke mindst af hensyn til den lille baskiske danser Olatz Egia, som i øjeblikket bor i København. Hun er nu dukket op med sin lange fletning. “Jeg vil gerne være med, fordi jeg syntes, at det lød sjovt – og fordi det er gratis,” siger hun.
Medskabende dansere
Den danske Mark Kearton har sit krøllede, lyse hår samlet i en balletknold. Han går på bacheloruddannelsen i dans og koreografi hos Den Danske Scenekunstskole i Holstebro, men havde faktisk ikke danset særligt meget før, han blev optaget. Han indrømmer dog, at han altid har lavet en masse fysisk. “Vi dansere er medskabende, uanset om vi har rollen som koreograf eller ej,” siger han stolt.
Vi dansere er medskabende, uanset om vi har rollen som koreograf eller ej
Sille Jensby med en opsat hestehale og oversize træningstøj er lige blevet færdig som bachelor i jazzdans fra danseuddannelsen i Oslo. “Næste år skal jeg være aspirant hos Holstebro Dansekompagni,” forklarer hun glad. “Jeg skal være understudy (dubleant for en andens rolle, red.) på de nye produktioner, og så skal jeg ellers følge kompagniet, som om jeg var del af det.”
Den rødskæggede Mads Mørck har netop afsluttet musicalperformeruddannelsen på Savery Academy. “Forinden tog jeg også en filmskuespilleruddannelse, men jeg kan ikke lade dansen være,” forklarer han. Så nu søger han videre på en danseuddannelse.
Uddannelse skaber netværk
Den lyskrøllede Simone Wennerberg danser rundt i en t-shirt, hvor der står One Week Dance Company på ryggen. Sidste år, da kompagniet befandt sig på teatret Bora Bora i Aarhus, var det hende, der havde ansvaret for at facilitere workshoppen. I år hjælper hun med de mange andre aktiviteter på Operaen.
Jeg er uddannet i Hamburg, så derfor har jeg størst netværk i Tyskland
“Jeg er uddannet i Hamburg, så derfor har jeg størst netværk i Tyskland,” forklarer hun. Hun har allerede danset i sin egen koreografi på det prestigefyldte dansescene Kampnagel i Hamburg, og hendes næste projekt er en forestilling i Flensburg.
Kompagniets leder Lene Bonde bevæger sig rundt i træningstøj lige som de andre. Hun har deltaget i workshoppen på linje med de unge. Hun er selv uddannet som danser i Tyskland, men gik derefter på danseformidleruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole – og har siden 2013 været leder af danselinjen på Talentakademiet i Holstebro. Hun har skabt en lang række forestillinger sammen med unge dansere.
Hvor skal jeg flytte hen?
“Hvor skal jeg flytte hen? – det er et af de store spørgsmål blandt de unge,” fortæller Lene Bonde. “One Week Dance Company giver danserne en chance for at møde andre i samme situation. De inspirerer hinanden og fortæller, hvordan de har fået jobs. For eksempel gennem opslag på deres instagramprofiler. I år har vi også kunnet tilbyde dem at blive fotograferet af en professionel fotograf, så de har gode billeder at sende med deres ansøgninger til auditions.”
Det er så skønt at mærke de unges energi og deres drømme
Et par dansere ved siden af hende har taget sokkerne på igen og er hoppet i deres sneakers. De afbryder hende, for de skal lige spørge, hvor mange pizzaer der er bestilt til i aften? Lene Bonde smiler.
”Det er hårdt arbejde at arrangere denne uge. Men det er så skønt at mærke de unges energi og deres drømme. Det gør mig helt høj.”
Om One Week Dance Company
One Week Dance Company blev stiftet i 2018 af danseren og danseformidleren Lene Bonde. Kompagniet samler en uge hvert år unge dansere inden for moderne dans – den dans, som danserne selv kalder samtidsdans.
Formålet er at give danserne mulighed for at styrke deres netværk og inspirere dem til at se mulighederne i dansens svære freelancerbranche. I år er der udvalgt 12 deltagere fra en audition. Alle er i alderen 17-24 år. Alt er gratis.
Kompagniet skifter by. I år var det København, hvor danserne fik morgentræning sammen med Dansk Danseteaters dansere i Dansehallerne og om eftermiddagene dansede på Operaen. Torsdag var der en åben workshop.
One Week Dance Company 2025 blev realiseret med støtte fra Dansk Danseteater og Augustinus Fonden.
