Yasmina Rezas venskabskomedie Kunst fra 1994 spiller i en skarp og underholdende version på Bellevue Teatret med Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen som de tre venner i et gnistrende, kunstteoretisk og dramatisk opgør.
Venner for livet? Efter 30 års venskab begynder relationerne at slå revner imellem Serge, Yvan og Marc. Hvor er de venner, der var engang? Det er det geniale grundspørgsmål, der bliver stillet i franske Yasmina Rezas begavede komedie Kunst fra 1994, som nu spiller på Bellevue Teatret.
Historien udfolder sig, da Serge (Mads Wille) har brugt halvanden million på et hvidt maleri. Marc (Lars Ranthe) synes, at Serge er en snob, og at han er blevet ”taget i røven”. Den udglattende Yvan (Jens Jacob Tychsen) står i midten og bekymrer sig mest om sin egen elendige tilværelse.
Konflikten optrappes igennem forestillingen, og vennerne har sværere og sværere ved at genkende hinanden. Snobberiet, selvmedlidenheden, usikkerheden og savnet dominerer diskussionen, og maleriet bliver som en større og større kløft imellem dem.
Et studie i venskaber
Det er selvfølgelig ikke maleriet, det handler om. Det fungerer bare som en katalysator for vennernes deroute. Det handler om venskabets natur og sociale dynamik. For mennesker udvikler sig i løbet af 30 år, men det betyder ikke nødvendigvis, at venskabet udvikler sig sammen med dem.
Kunst bliver en virkelig underholdende komedie med masser af plads til latter
Det er yderst genkendelige dilemmaer og temaer, som forestillingen dyrker. Og de tre skuespillere tegner typerne og argumenterne skarpt op, så vi kan spejle os selv i karikaturerne.
Der er desuden stor fokus på komikken hos de tre skuespillere og instruktør Simon K. Boberg, og Kunst bliver en virkelig underholdende komedie med masser af plads til latter, selvom det dramatiske er forestillingens primære drivkraft.
Også et kunststudie
Edvard Lloyd Pierce har skabt en stiliseret scenografi omkring dem. Baggrunden er et hvidt lærred, og der sættes to teater- eller filmlamper på scenen. På den måde opstår der en parallel imellem det hvide maleri i historien og det hvide lærred, som skuespillet foregår på.
Hvis et hvidt maleri kan redde et venskab, er det så ikke mindst halvanden million værd?
Og det er en pointe i sig selv fra dramatikerens side, at det er reaktionen (skuespillet), som kunsten (maleriet) fremprovokerer, der er det interessante. Hvis et hvidt maleri kan redde et venskab, er det så ikke mindst halvanden million værd?
At vi heller ikke får lov at se maleriet – vi ser kun de medvirkende kigge på forsiden af det – understreger også kunstens position i forhold til os som publikum. Det er ikke værket i sig selv, der er væsentligt, men hvordan vi forholder os til det.
Mesterligt komediespil
Det er på mange måder en simpel forestilling. Tre skuespillere på en relativt tom scene uden møbler eller nogen særlige rekvisitter. De er kun udstyret med deres replikker. Der ligger derfor en stor forpligtelse på skuldrene af de tre skuespillere.
De er kun udstyret med deres replikker. Der ligger derfor en stor forpligtelse på skuldrene af de tre skuespillere
Det synes heldigvis at være en smal sag for denne trio, der stortrives i deres let karikerede roller og elegant søger grinet i (og imellem) alle replikker, mens de samtidigt bevarer blikket på deres karakterers indre kriser.
Denne dobbelthed er især tydelig i rollen som Yvan, der i Jens Jacob Tychsens hænder formår at få os til at grine udenpå og mærke hans smerte indeni samtidigt. Det er mesterligt komediespil. Derudover er det især de gnistrende dialoger imellem Lars Ranthe og Mads Wille, der fastholder spændingen og dygtigt driver dramaet fremad.
Dramatiker: Yasmina Reza. Oversættelse og iscenesættelse: Simon K. Boberg. Scenografi: Edward Lloyd Pierce.
Medvirkende: Mads Wille, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen.
Kunst spiller på Bellevue Teatret fra 3. oktober-12. november 2025.
