SOCKS & STILETTOS spidder overvågningssamfundet med glimt i øjet

Nørrebro Teater har lanceret en ny multidisciplinær performance-serie, SOCKS & STILETTOS, kurateret af inter.pblc og Brodie Sessions. Det nye format inviterer forskellige, udvalgte kunstnere, der arbejder på tværs af genrer, til at skabe nye værker til teaterscenen og dermed udforske nye forståelser af scenens potentiale. ISCENE var med til den første, rå og surrealistiske udgave.

De kunstneriske praksisser i det nye koncept spænder over billedkunst, musik, lyd, performance, video og koreografi – og præsenterer både nationale og internationale kunstnere. Med udgangspunkt i kunstnernes nye værker udvikles et samarbejde om en iscenesat fortælling inden for et konstrueret, surrealistisk og ekstraordinært performancekoncept.

Der er folk langt ud på gaden foran teatret, hvor publikum samles i spænding til den første udgave af SOCKS & STILETTOS. Temaet er VAR – Video Assistant Referee. (bruges som digitalt dømmesystem i fodbold, når der er tvivl, red.). Værket præsenterer tre kunstnere med hver deres tilgang: samtidskunstner Sara Sjölin, den danske lydkunstner og musiker Soli City samt performancekunstner og koreograf Thjerza Balaj.

Overvågning og magt

Under temaerne overvågning, magt og gentagelse undersøger kunstnerne denne gang de indgribende forhold, vi som individer i et moderne samfund er underlagt. Når alt, hvad vi foretager os registreres, efterlades der meget lidt plads til tilfældigheder, eller til det, der ellers kan tages for givet, eller anses for at være naturligt. Værket stiller dermed spørgsmål til, hvad denne overvågning og kontrol gør ved vores opfattelse af virkeligheden.

Kristian Kirk fra inter.pblc beskriver temaet som indlejret i VAR som koncept. Det er et system, hvor situationer bliver overvåget, gentaget og vurderet for at finde den “rigtige” sandhed.

“Det peger naturligt på overvågning, magt – hvem der dømmer og ser – og gentagelser. I et moderne samfund er det meget aktuelt, fordi vi konstant bliver registreret gennem teknologi og data. Konsekvensen er, at spontanitet og tilfældighed mindskes, og at magten ligger hos dem, der kontrollerer og fortolker informationen. Det perfekte liv skal leves.”

Rapportering fra gedefold

Den svensk-schweiziske billedkunstner, Sara Sjölin, er baseret i København med en praksis centreret om film, tale, performance og installation. Sidste år kunne man opleve hende på TOASTER festival med værket Back to the Future, der også var en af hendes karakteristiske kommentar-performances. Den handlede om bylivets hverdagsperformativitet, mens værket til SOCKS & STILETTOS primært finder sted i en gedefold.

Gennem hegnet på en dyrepark eller børnezoo filmer og dokumenterer hun solens, geders og duers færden. “I am looking for a goat in freeze position – here is one also not activated goat,” siger hun, mens kameraet panorerer langsomt og systematisk hen over geder, der står stille. Senere spiser gederne: “It’s going to chew like that for a while – with breaks between.” Geden holder pause og publikum griner af rapporteringen af det evidente.

Komedien i tragedien

Sara Sjölins arbejde udforsker komik med rødder i tragedien, hvor følelser af angst eller ubehag gennem kunsten kan forvandles til øjeblikke af kærlighed og latter. For hende passer tilgangen godt ind i konceptet om VAR: “Mine film blev en slags nærstudie af sol, ged og due i en park. Jeg indleder med en enkel betragtning for kort derefter at begynde at stille spørgsmål og undersøge sagen nærmere.

Igen og igen vender jeg tilbage til disse på overfladen entydige ting, og nærmer mig dem med ideen om, at der findes en skjult mening, som venter på at blive afsløret. “Er det virkelig en ged?” og “Hvor er solen nu igen?” I tredje del fik jeg med temaet VAR mulighed for til tider at tage ideen endnu et skridt videre, idet jeg afspiller og genafspiller filmmaterialet i en undersøgelse af mit eget syn, hvilket jeg synes blev både sjovt og interessant.”

Således synker vi ned i nærstudier af solen og dens mønstre og farver gennem træernes blade, af duerne og deres intime kropspleje og af geder, der står stille eller er i bevægelse. Det er mere sokker end stiletter, med sin meget jordbundne, insisterende form, der dermed er både absurd og humoristisk.

Integreret koncertoplevelse

I værket medvirker også Soli City, der arbejder i krydsfeltet af klassiske musiktraditioner og elektroniske strukturer med komposition, performance og installation. Musikken er alt fra et enkelt fire toners tema for klaver eller strygere til opbygningen af mange lag til en stor symfoni. Den smyger sig om de sceniske optrin og videoen, der viser alt fra en enkelt ged og kirsebærtræer, der blomstrer, til en travl bymidte fuld af trafik.

Dynamisk, tonalt og melodisk er musikken rig og varieret, og selvom det smelter sammen i utallige forbindelser med lyd, lys og rummet, er det samtidig en fuldgyldig koncertoplevelse. Værket er i sig selv en undersøgelse af en kontrastfuld mediekultur. Og af menneskets forbrug, overvågning og iscenesættelse overfor verden omkring os – og den natur mennesket kommer fra.

Skræmmende opråb

De tre videoskærme på scenen giver samtidig plads til fysiske optrin på scenen, når den norsk-danske danser og koreograf, Thjerza Balaj, dukker op i salen hos publikum i en karakter, man ikke kan være helt tryg ved. Det kunne man fx heller ikke i hendes værk Ruzalka, der var en magtdemonstration for de kvindelige blik og uhyggelige magtdynamikker.

De kropslige udtryk drejer sig om emner som dominans og kontrol, hvor selv venskaber og kærlighed bliver presset ind i former, der samtidig reflekterer en mangel på naturlighed og harmoni. To mannequindukker af en voksen og et barn indgår som et billedligt, men samtidig skræmmende virkeligt opråb om, hvad vi har gjort hinanden til.

Kameraet kommer på scenen og filmer os i salen, mens de to performere infiltreres i rækkerne og griber fysisk ind i vores verden, ligesom kameraet gør det digitalt i sin overvågning og dokumentation. Er vi selv blevet til geder og duer?

Et format, der åbner

Johanne Jacobsen fra inter.pblc  ser det nye tiltag som en åbning – ikke bare for huset, men for hele lokalområdet:

“Det er spændende, at den nyere direktion på Nørrebro Teater på den måde åbner huset op og inviterer nye aktører ind. Det er afgørende for lokalområdet at gøre scenen aktuel og relevant. For os, inter.pblc,  har det været en lærerig proces at arbejde med et helt andet rum, et helt anderledes, stillesiddende publikum – og på en ny måde at iscenesætte forskellige kunstneriske praksisser.”

Direktør direktør Janne Villadsen er også godt tilfreds med deres nye scenekunstformat:

“Det har, siden Jennifer Vedsted Christiansen og jeg overtog teatrets program sidste år, været en ambition at udvide forståelsen af, hvad teaterscenen kan rumme – og på den måde nedbryde rammerne mellem samtidskunst, musik, samtale og scenekunst. Socks & Stilettos er et direkte resultat af det ønske. Et ambitiøst, multidisciplinært sceneformat, som udfordrer gæsternes forståelse af, hvordan vi kan opleve kunst og kultur i teatret. Og det kunne vi ikke være mere stolte af at lykkes med end sammen med inter.pblc. og Brodie.”