Populært lige nu

Månedens kunstnerportræt – Amalie Drud Abildgaard: “Det er den onde hævncirkel, jeg synes er interessant”

Månedens Kunstnerportræt. 32-årige Amalie Drud Abildgaard har været vidt omkring i sit unge skuespillerliv, men aktuelt er det den udfordrende rolle som Elektra på...

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det en måned, der betyder efterårsferie og familietid. Den kunne jo passende tilbringes i teatrets magiske...
Annonce

★★★★☆☆ Spillet om H2O opfordrer til leg og eftertanke       

Secret Hotel gæster Kolding Egnsteater med premieren på Spillet om H2O. En publikumsindragende performance om vand i alle afskygninger, der rammer en god balance mellem det underholdende og det tankevækkende. 

Annonce

Der er helt stille i lokalet. 30 stole er placeret i en mandelformet formation. Her sidder publikum iført badekåber og -slippers og stirrer forventningsfulde på en stor glasbowle, der er placeret på et lille rundt lysbord midt i rummet.

Forventningen, eller måske fascinationen af bowlen, skyldes, at vi alle netop har tømt vandflasker ned på de lag af bomuld, kul, sand og grus, som er fyldt i en stor tragt over bowlen. Vi venter på, at noget skal ske. At vandet skal bevæge sig gennem de mange lag, blive renset, og dryppe ned i bowlen.

Men meget er gået forud for ovennævnte venten, så lad os lige spole tiden en lille time tilbage.

Spillet om H2O, Secret Hotel. Foto: Jacob Stage.
Spillet om H2O, Secret Hotel. Foto: Jacob Stage.

Gennemvædet af vand

”Lige nu føler du dig som postevand,” siger performer Charlotta Grimfjord Cederblad til mig, da hun med store svømmetag har fulgt mig til min stol i lokalet. Her sidder jeg så og venter. Iført min morgenkåbe, mine hvide slippers og med en plastikflaske med lidt vand i den ene lomme og et lille glas i den anden. 

Annonce

Lige nu føler du dig som postevand

Én efter én følges alle publikummer ind i lokalet af Julienne Doko og Charlotta Grimfjord Cederblad. Svømmende, som bevægede vi os gennem vand. Også de andre publikummer føler sig som vand i forskellige former, kan jeg høre: Fx ”en glitrende istap”, ”det brusende hav” og ”danskvand”. Omkring os høres lyde af vand. Noget, der drypper, regn, bølgeskvulp og en brusende brænding. Som et meditativt lydtæppe til det vandtema, der både er omdrejningspunkt og gennemsyrer hele performancen.

Spillet om H2O, Secret Hotel. Foto: Jacob Stage.
Spillet om H2O, Secret Hotel. Foto: Jacob Stage.

Vandets hukommelse

Spillet om H2O, der er det første indendørs værk, Secret Hotel har lavet i ni år, kan inddeles i to dele. Den ene del er – som titlen antyder – et interaktivt spil, hvor publikum gennem opgaver og spørgsmål dyster mod hinanden om retten til rent drikkevand. Med Lukas Rostgaard Hartvig som enevældig dommer. Den anden del er mere filosofisk med fokus på de mange forbindelser, som vand skaber mellem alt på Jorden. Og selvom den første del med spillet er underholdende, så er det den sidste del, der bliver siddende i kroppen efterfølgende.

Annonce

Er det den sidste del, der bliver siddende i kroppen efterfølgende

”Vandet i dine celler var med, da Jorden blev til den blå planet,” lærer vi. For vandet er konstant. Det har været der hele tiden, selvom det har skiftet form og placering. Måske har tåren på din kind også engang været tåre på en slaves kind. Eller måske har vandet i din krop regnet ned over Den Franske Revolution. Hvis bare vandet kunne fortælle om alt, hvad det er strømmet igennem.

Med vandet som tematisk omdrejningspunkt lykkes det Christine Fentz at samle de to dele, der ellers umiddelbart stikker af i forskellige retninger. Spillet om H2O taler ind i tidens fortsat stigende fokus på naturens betydning for mennesker. Og Secret Hotels særlige evne til at kombinere naturvidenskabelig forskning med performance gør det mere kropsligt for publikum at lære noget ny.

Seneste

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og...

Live Art Danmarks 50 farlige ting fejrer 10-årsjubilæum

Live Art Danmark fejrer 10-årsjubilæum for forestillingen 50 farlige...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...