Populært lige nu

Det frie felt indtager Passage Festival 2026 med musik og aktivisme

Passage Festival ved man aldrig, hvor man har - og det er et adelsmærke. Festivalen bugner som altid af både dansk og internationalt cirkus...

★★★★☆☆ Skingrende skør og skøn samtidsdiagnosticering i Amerika

Teatret Slotsgården i Odense giver som vanligt max farcegas under den uforudsigelige danske sommerhimmel. I år gælder det Franz Kafkas ufærdige roman Amerika, der...

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

★★★★★☆ Lille Bjørn og legekassen – simpelthen dukkeførerkunst

Lille Bjørn møder nye legesager fra legetøjskassen, og med små og genkendelige bevægelser lærer vi at møde nye mennesker med et åbent sind.

Annonce

Der var ingen børn til stede, da jeg så Lille Bjørn og legekassen på dette års KLAP-festival. Eller var der? For vi voksne, der havde sat os på gulvet ved den blå legetøjskasse med gyldent drejehåndtag, gik lukt tilbage i barndommen.

Teater Animisme og dukkefører Rebekah Caputo byder nemlig på en fin og poetisk lille, ordløs forestilling, der har til formål at vække vores nysgerrighed og indlevelsesevne. Og det virker.

Til lyden af liflig musik dukker Lille Bjørn op af kassen – en kær lille træbamse med venlige og spørgende øjne. Han rutsjer ned ad legekassens låg. Han slår bagdelen, men det stopper ham ikke i hans nysgerrige snusen rundt. Snart får han selskab af en bold, en bil og en ballerina, som han leger med.

Rebekah Caputo i Teater Animismes Lille Bjørn og legekassen. Foto: Teater Animisme.
Rebekah Caputo i Teater Animismes Lille Bjørn og legekassen. Foto: Teater Animisme.

Magiske bevægelser

Rebekah Caputo er en magisk dukkefører. Det er med bittesmå detaljer, at hun får formidlet følelser og tanker fra den lille dukke.

Annonce

Der er noget cirkuspoetisk over det visuelle udtryk

Og endnu mere imponerende er det, når det er en bold, der hverken har arme eller ben – ikke engang øjne – som hun får til at kommunikere klart og tydeligt alene igennem dens bevægelser.

Der er noget cirkuspoetisk over det visuelle udtryk – særligt i Caputos kostume – som måske ikke giver så meget logisk mening, men som lige præcis er med til at understøtte den uforklarlige stemning af forunderlighed.

Annonce
Rebekah Caputo i Teater Animismes Lille Bjørn og legekassen. Foto: Teater Animisme.
Rebekah Caputo i Teater Animismes Lille Bjørn og legekassen. Foto: Teater Animisme.

En regulær raketstart

”Kig på deres bevægelser, og gæt, hvad de tænker,” siger Rebekah Caputo til os, før forestillingen går i gang. Sådan! Teater forklaret i én sætning.

Og det er ikke det eneste, vi lærer på de 30 effektive minutter i selskab med hende og dukkerne. For efter 20 minutters forestilling er der 10 minutters legesession, som i virkeligheden bliver en workshop i dukkeførerkunst.

Teater forklaret i én sætning

Vi låner hver især et stykke legetøj, som vi så skal prøve at føre selv. Og i løbet af få minutter er vi faktisk i stand til at føre vores dukker hæderligt og kan slå os løs med at besøge hinandens legetøj.

Og det er netop pointen bag Lille Bjørn og legekassen, som man kan læse i programteksten: At børnene kan spejle sig i oplevelserne, når man møder nye børn i børnehaven eller skolen, og man skal finde ud af at lege sammen for første gang. Dén disciplin får vi altså en regulær raketstart i her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Morten Hede
Morten Hede
Morten Hede driver sit eget medie, mortenhede.dk, har tidligere skrevet for Jyllands-Posten, er forperson for Danske Teaterjournalister og medlem af juryen for UP Comedy Festival