Musicalens Folkemøde i Fredericia er en relativ ny tilføjelse til den løbende samtale om dansk scenekunst. I den gamle fæstningsby kunne man over to dage opleve talks, fællessang, readings og musicalklassikere en masse. ISCENE besøgte lørdag under den bagende sol denne anden udgave af folkemødet. Lad os endelig håbe, at det er kommet for at blive.
Lørdagen startede med alsang, som i denne sammenhæng naturligvis var en musicalsang. I skyggen af Det Hvide Vandtårn piblede et par hundrede mennesker frem på byens smukke gamle volde, som soldater kaldt til mønstring.
“Vores byråd er ellers verdensmestre i elendige beslutninger, men at Fredericia er blevet musicalens by, dét skal de have tak for,” blev jeg informeret om af en af de fremmødte, og dagen igennem kunne man ikke undgå at bemærke, at i hvert fald anden halvdel af mandens udsagn nød bred opbakning.
Med Den Danske Scenekunstskoles Musicalakademi placeret i byen, med Fredericia Musicalteater, og nu et folkemøde har byen cementeret sin position i musicallandskabet.
Mødet bliver folkeligt
På Tøjhusets udendørs scene fik publikum en forsmag på diverse sommerspil fra hele landet. Fremmødet var anseeligt, og her fik man fornemmelsen af, at ordet folkemøde er velvalgt. Byer som Ølgod, Nyborg og Ruds Vedby var repræsenteret, og foran et solbadet publikum af ligesindede optrådte de med et udvalg af sange fra deres respektive forestillinger.
Der var klassikere som Atlantis og Spamalot
Der var klassikere som Atlantis og Spamalot, og Ruds Vedby Sommerspil mødte endda op med klip fra deres egen kreation, Haveforeningen 1992. Det var på mange måder inspirerende at se, hvor mange kræfter der bliver lagt i det danske friluftsteater, især når man tænker på, at det sjældent får den store opmærksomhed.
Håb for fremtiden
Chefredaktør for ISCENE LIVE, Rie Hammer, agerede moderator for en samtale om fremtiden for dansk musical. I panelet sad tre teaterdirektører med tre forskellige musicalprofiler: Søren Møller fra Østre Gasværk Teater, Pia Jette Hansen fra Bellevue Teatret og Thomas Bay fra Fredericia Musicalteater. Rie Hammer havde på forhånd meldt ud, at svaret på alle spørgsmål ikke måtte reduceres til et ønske om flere penge, så samtalen blev i højere grad drejet over på de strukturelle udfordringer – og bud på løsninger.
Det er en fejlslutning, at genren skal reddes, men vi skal længere ned i den
Søren Møller lagde vægt på det enorme løft, musicalgenren har opnået siden oprettelsen af Musicalakademiet, men også de udfordringer, der endnu ikke er løst: “Via akademiet er dem, der står på scenen klar, så det er alt det rundt om, der mangler at blive prioriteret,” sagde han med hentydning til fx dramatikere, teknikere og komponister og opfordrede til, at musicals blev tættere integreret i resten af den scenekunstneriske uddannelse.
“Det er en fejlslutning, at genren skal reddes, men vi skal længere ned i den,” bidrog Thomas Bay, “og det går gennem skolerne”. Bay er i øvrigt opvokset i Sverige, hvor genren ifølge ham nyder noget større anseelse.
Der var også et udtrykt ønske om, at landets største teatre fortsat vil satse på musicals og turde satse på mere skæve eller mørke værker, som det eksempelvis var tilfældet med Det Kongelige Teater og Aarhus Teaters succes fra denne sæson, Dear Evan Hansen. Begrundelsen var, at det både styrker genrens udbredelse og anseelse.
Nye danske musicals
Snakken faldt også på vilkårene for nyskrevne, danske musicals, men her blev det vanskeligt for deltagerne at holde økonomien helt ude af billedet. “Jeg plejer at sige, at det tager tre til otte år at skabe en ny musical, og tre er ikke normalen,” fortalte Thomas Bay, så det er selvsagt en bekostelig og risikabel affære. Han talte derfor varmt for et endnu stærkere samarbejde teatrene imellem i udviklingen af nye forestillinger.
Glimrende vækstbetingelser for en anden type musical end den amerikanske importvare
Pia Jette Hansen så i det hele taget Danmark som et land med glimrende vækstbetingelser for en anden type musical end den amerikanske importvare. “Jeg synes, vi skal eksperimentere med at morphe nogle voldsomme emner med noget skøn musik og gå ned af de mørke noir-stier,” erklærede hun og uddybede: “Det nordiske folk kan klare langt mere mørke, og vi behøver ikke så meget Disney”.
Søren Møller gav hende ret: “Overordnet set vil amerikanerne gerne forlade salen med et svar, hvor vi hellere forlade den med et åbent spørgsmål,” forklarede han og henviste til Disneys notoriske omskrivninger klassikere som Den lille havfrue.
Syn for sagn
Umiddelbart efter debatten fik publikum syn for sagn. På Fredericia Musicalteater kunne man opleve en række readings af musicals fra vækstlaget, hvilket for undertegnedes vedkommende hører til sjældenhederne, så det var med stor spænding, at jeg tog plads i den befriende svale sal.
Det var med stor spænding, at jeg tog plads i den befriende svale sal
Jeg måtte desværre forlade arrangementet halvvejs, da jeg havde udset mig dagens sidste talk, og det er beklageligvis en generel kritik til et ellers velfungerende arrangement: Der var for mange overlap i programmet, og dermed for mange ting, man nødvendigvis måtte gå glip af. Det virker unødvendigt, når programmet trods alt ikke er større, end det er.
Fra skærm til scene
Talken om remedieringer af film og tv til musicals var ramt af afbud, men i 11. time kom kavaleriet til undsætning i form af skuespiller Kristine Yde, som blandt andet har spillet og indtalt rollen Anna i Frost, og Kristoffer Møller Hansen, direktør fra Sjællands Teater, som i den forgangne sæson spillede deres musicalversion af Borgen. Skuespiller Kim Hammelsvang deltog ligeledes, og Rie Hammer modererede.
Generelt gik en del af snakken på, hvordan man som kunstner forholder sig til et klart defineret forlæg uden at gå på kompromis med kreativiteten: Hvor stor er pladsen til fortolkning? Ikke overraskende er der stor forskel på at skabe en musical fra bunden, som Borgen, og på at købe et stort international franchise, eksempelvis fra Disney eller Broadway.
En ramme kan også være en frihed, fordi det giver muligheden for at gå helt ned i de mindste detaljer
Med en forfriskende kampgejst fortalte Kristine Yde, hvordan hun havde lagt arm med Disney, da hun medvirkede i Frost. “Vi skal fortælle historien ærligt, men vi skal også turde skubbe til det,” virkede som en slags credo, når Yde kunne berette om, hvordan selv de mindste ændringer i replikker eller rekvisitter kunne forårsage stor furore blandt rettighedshaverne.
Kim Hammelsvang, som har medvirket i utallige musicals, supplerede Yde: “En ramme kan også være en frihed, fordi det giver muligheden for at gå helt ned i de mindste detaljer og justere, når du ikke kan ændre de store”. “Det handler om at finde friheden inden for rammerne,” konkluderede Yde, før samtalen begav sig i en ny retning.
Musikken som genvej
Hvordan skærer man mere end 30 timers tv ned til en enkelt musical? Det var opgaven for holdet omkring Borgen, og Kristoffer Møller Hansen kunne fortælle, hvordan det musikalske element nærmest kunne bruges som en dramaturgisk genvej: “Musik kan noget helt andet end replikker, og den kan bruges til at koge handlingen ind”. Han fortalte i øvrigt, at Borgen var blevet opført som konventionelt teater i Tyskland – en forestilling, der varede over 10 timer.
Jeg tænker tit musicalsange som monologer
Hammelsvangs rolle i Borgen, Troels Höxenhaven, som i serien strækker sig over 14 afsnit, var i musicalen skåret ned til to scener og en sang. “Jeg tænker tit musicalsange som monologer,” fortalte Hammelsvang. “Musikken blev et koncentrat af handlingen, som jeg kunne lægge mig ind i,” tilføjede han og indrømmede, at han faktisk aldrig havde set tv-serien. “Men det var en fordel, for det skulle alligevel være vores egen version”.
Kristoffer Møller Hansen overbragte med begrundet stolthed nyheden om, at de har solgt deres version af Borgen til et tysk teater, men at de har valgt at eksportere den på “den danske måde”, hvor de ikke stiller alverdens krav til den tyske genopsætning.
LÆS OGSÅ: Reumertvindende Kim Hammelsvang: Piaf og Helmuth er mine musikalske forbilleder
Fest, farver og farvel
Hermed var de mere seriøse punkter på dagsordenen tilendebragt, og en mere løssluppen stemning kunne indfinde sig.
På nuværende tidspunkt tillader økonomien endnu ikke, at Musicalens Folkemøde bliver en årlig begivenhed, så vi må efter alt at dømme vente til 2028. Men Fredericia, byen der er grundlagt som et unikt fæstningsværk i forsvaret af Danmark, har taget en drejning, som Frederik 3. nok ikke havde forudset: Den har udviklet sig til musicalens vigtigste bastion.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Musicalens Folkemøde med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
