Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

★★★★★☆ Rørende og stærkt Danner-portræt

Danner byder på store historiske fortællinger i små rammer udspillet på en lille båd på Furesøen. Her er stort skuespil, stærke følelser og en helt igennem medrivende og underholdende forestilling.

Annonce

Horeunge, skøge, heks og elskerinde – titlerne er mange og flere nedrige, når det handler om en af Danmarkshistoriens mest viljestærke kvinder, nemlig grevinde Danner, som turde fastholde troen på og kampen for fattige kvinders ret til et værdigt liv.

Der er ellers ikke lagt i kortene til et liv hos det bedre borgerskab, da Louise Rasmussen undfanges som datter af en tjenestepige og herren i huset. Men som bekendt ender Louise som kongens elskerinde og grevinde af Danner, som hjælper fremtidens fattige piger.

Dramatiker Line Mørkeby folder elegant den fantastiske fortælling ud med vægtige nedslag i den faktiske Danmarkshistorie og driver historien med gribende og vedkommende dyk ned i kærlighedsforholdet mellem Danner, Kongen og vennen Carl Berling – og det fungerer flot.

DANNER, Det Flydende Teater. Foto: Per Morten Abrahamsen

”Nu er jeg 7 år og rejser mig fra rendestenen” lyder det målrettet fra den unge Louise, i Lise Lauenblads viljestærke og rørende fortolkning, der lader smerte, kærlighed og kampvilje følges side om side i det stærke portræt. Her er en kvinde, som i den grad tør kaste sig ind i kampen for kærlighed, kongen og de svage. De personlige omkostninger er enorme og Lauenblad får med stor overbevisning og smittende empati forløst de mange facetter af figuren.

Annonce

”Nu er jeg 11 år og er landet tungt i en Bournonville på Det Kongelige Teater”. Men her er ikke meget frihed at hente for de unge dansere, for balletmesteren piller pigerne bagi og banker dem korporligt, mens de lader sig føje i håbet om frihed.

Det er barske tider for kvinderne i det patriarkalske Danmark  – men Louise Rasmussen ”vil have en bid af kagen” og styrer efter magtmændenes centrum i form af Kammerherrer Rømerlings fester, hvor hun møder sit livs kærlighed Carl Berling og vennen, kronprins Frederik, kaldet ved moders kælenavn Frits.

Annonce

LÆS OGSÅ: SKAM fra tv til teater – “Jeg tog et radikalt valg” (interview med dramatiker Line Mørkeby)

Det er et stykke vægtigt Danmarkshistorie de fortæller på den lille båd, hvor forestillingen Danner udspiller sig på det smalle gulv mellem de få publikumsbænke, og det fungerer fremragende og meget rørende. Her er ingen tunge fakta om konger og grevinder, men en stærk fortælling om tre menneskers kamp for frihed i de rammer, de nu en gang er givet fra samfundets side – med vægtigt fokus på kvindernes frihedskamp, en viljestærk Danner i front og kongen som den mest ulykkelige af dem alle.

Danner
DANNER, Det Flydende Teater. Foto: Per Morten Abrahamsen

Historien fænger, for skuespillerne lader os komme helt tæt på personerne og vi mærker effektivt fortvivlelsen, håbet, glæden, smerten og kærligheden, mens de forsøger at finde sig til rette i samfundet. Rolf Hansen (Berling) og Brian Hjulman (Frits) forener flot de mange facetter af mændenes kampe og kvaler, som den kulturelitære Berling og den sørgeligt fordrukne konge, mens komponist Marie Louise von Bülow og Karen Duelund Guastavino melodisk behagelige univers åbner fortællingen og samler universet med en smuk klangfuld rumlighed. De mange elementer spiller flot sammen.

Læs mere om Teatergrad her

Seneste

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...

Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har...
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama i Diamanten den 16. november tages et nationalklenodie under kærlig behandling fra historisk perspektiv til kreativ...