Satiriker og kabaretdirektør Jacob Morild fejrer sit 20 års jubilæum med forestillingen Hurra, hvor han pisker og knuselsker danskerne, det politiske liv og tiden, der går. Så skarpt, at det er lige til at skære sig på.
Dengang i 1980’erne, da jubilaren Jacob Morild var teenager, ville den nærmeste 68’er sikkert have slået en høj og lidt arrogant latter op, hvis nogen havde spået, at dette unge medlem af den udskældte ”Nå”-generation en dag ville blive én af landets skarpeste satirikere.
Men det er han vokset op til at blive, Jacob Morild. Nu fejrer han sit 20 års kabaretjubilæum med at dele ud af sine mange perler fra 1991 og til i dag i one man-showet Hurra.
Her er både hans parodi på den sjofle og selvforelskede dansk-topsanger med tyrolerhat, Simon Pram, den småspydige spindoktor fra blå blok og ja, Jacob Morild selv. Eller i hvert fald en repræsentant for den nu midaldrende babyboomer-generation, den førnævnte ”Nå”-generation. Som trods en evig kamp mod at blive voksne, nu mærker alderen småtrykke, som Morild selvironisk skildrer det i nummeret Alder. Den alder, hvor man begynder at råbe af Deadline, stille spørgsmålstegn ved nærmest alt og en dag i supermarkedet pludselig hører sig selv gjalde op om at få åbnet en kasse mere.
De 14 numre i kabareten dækker små 30 års skribentvirke. De fleste har fået en brushover i 2019, men både med og uden den fortæller de en lille Danmarkshistorie fra begyndelsen af det 21. Århundrede.
Vi starter med præsten, der har samlet os for at tage afsked med Jordens ressourcer som allerede er brugt op for i år. Trods debatter i Deadline og Uffe Elbæks uegennyttige opofrelser, messer præsten, som han påpeger og slutter med et ”Mammon” i stedet for ”Amen”.
Og vi runder hele aftenen af med en kærlig hyldest til fællesskabet og det lille, men stærke ord ”Vi”. Mere kynisk ser den gamle satiriker heller ikke på verdens tilstand!
Jacob Morild tør noget. Han er ikke bange for at aflevere et nummer i underbukser og vrede i disse Brad Pitt-tider. Ligesom han i dén grad har riven ude efter sine satirikerkolleger på Radio 24syv, hvor den berygtede og berømte Kirsten Birgit efter Morilds mening har glemt at finjustere sit moralske kompas. For i stedet at sige og gøre hvad som helst og bagefter undskylde det med, at det er satire. For så må man alt.
Eller må man? For at bruge Jacob Morilds egen ironiske teknik fra et andet nummer.
Hurra er Jacob Morild i topform. Han vil noget med sin satire, han tør noget, han mener noget, og han er ikke bange for at udfordre både os, sig selv og resten af verden.
Ord betyder noget, betyder meget, når de kommer fra skipperen på Café Liva. Han kender os og det politiske Danmark bedre end de fleste, og han kan blive ved med dreje knapperne, så vi får nye overraskende vinkler på det vante.
Det får vi også brug for de næste 20 år.
