Fængende musik, fremragende sangtalenter og flot fortalt historie får Janne Tellers barske bestsellerroman Intet til at fungere suverænt som ungdomsopera.
Det summer af ungdommeligt liv i Operaen på Holmen. Og hvor er det dog en livgivende og alt for sjælden oplevelse. Nu er de her endelig – de unge – og de er mange. Mere end 100 fremragende sangtalenter i alderen 12-22 år lægger stemme og krop til fortolkningen af Janne Tellers teenagedrama Intet, mens unge musikere blander sig med Det Kongelige Kapel, og fem forrygende solister står i front i de bærende roller.
Der er ellers ikke meget at muntres over i den barske beretning om teenagedrengen Pierre, der kryber til tops i et træ og prædiker løs om livets meningsløs. Klassekammeraterne godtager ikke hans påstand, og forsøger at modbevise hans udsagn ved at samle deres dyrebareste ejendele i en stor bunke af ’mening’. Men tiltaget løber dem af hænde og udvikler sig til en brutal magtkamp med gruppepres, ydmygelser og meningsløs vold. Her er ikke langt til Fluernes herre, når flokmentalitet og magtkampe dikterer de barske valg, der træffes. En afdød bror hentes op fra graven, mens nationalisten Karl må se sit elskede Dannebrog rives itu til tonerne af nationalsangen. Jo tak, her er handling, der rykker i følelserne på tilskuerrækkerne.
Karakterer med kant og personlighed
Martin Lyngbo har instrueret med blik for at få historien til at flyde og karaktererne til at fremstå med kant og særegen personlighed. Pierre (Jacob Skov Andersen) er tilpas provokerende til, at man forstår, de andre vil have ham til at forstumme. Agnes (Kari Dahl Nielsen) er sødmefuld og skrøbelig i sin ungdommelige usikkerhed, mens Tom Punkeri er uhyggelig aktuel som nationalisten Karl.
For pokker, hvor er de dygtige deroppe på scenen, hvor de lever sig ind i deres roller med overbevisende entusiasme, troværdigt skuespil og kor, som solister synger klokkerent med smukke klangfulde sangstemmer. David Bruces stemningsskabende og rytmiske kompositioner driver fortællingen med uhygge og fængende melodier.
Billedflot
Steffen Aarfings billedflotte skærm-scenografi, understøtter stemninger og steder, når de blæses i op kæmpe format og dunkle farver. Her er ekspressive blå-lilla skove, close ups af ansigter og skæve indfald. Vi kan nærstudere Agnes ansigt med al hendes tvivl og sårbarhed. Vi kan blive betaget af panggule ord om Intet, der suges bort i billedfladens dybde. Og vi kan muntres over mærkelige emojis, der bevæger sig.
Kostumedesigner Nathalie Mellbye giver os pastelfarvet teenagetøj i første akt, hvor de unge stadig er lidt fesne i deres valg af værdier, mens sorte hættetrøjer med ditto dyremasker toner frem, når de unge i andet akt træder i karakter med bat og barske krav til hinanden om værdiofring.
Skal der være lidt knas i begejstringen, kan man undres over, hvorfor er der ikke større diversitet i castet af de medvirkende? Det havde været spændende, hvis operaen kunne favne og spejle det eksisterende samfund med al dets mangfoldighed. Intet er dog en fremragende og billedflot opera for unge, og tilbage er bare at håbe, den kan blive genopsat, så endnu flere får mulighed for at se den.
Læs mere her.
Denne anmeldelse er en del af ISCENEs fokus på Opera med unge stemmer, der er støttet af Augustinusfonden.
