Teater om vildskab: ”Vi skal anerkende drivkraften i de store følelser”

Limfjordsteatret har 11. februar premiere på børneteaterforestillingen Vild, der sætter både den vilde natur og de store uregerlige følelser på scenen i håbet om, at vi kan lære at se begge dele som vigtige ressourcer. ISCENE har talt med instruktør Steen Nedergaard Haugesen og scenograf Klara Espersen om at fortolke vildskab på de skrå brædder.

Det store, brusende Vesterhav skyller ind over stranden. En summende bi midt i lynghedens blomstrende og smukke sommerlandskab. Det er nogle af de videoprojektioner, der kommer til at møde publikum i børneteaterforestillingen Vild på Limfjordsteatret.

Forestillingen er en hyldest til både den urkraft, der ligger i vores inderste, vilde følelser – og til den uciviliserede, vilde natur, som mennesket er en del af. Det fortæller instruktør Steen Nedergaard Haugesen og scenograf Klara Espersen om her.

Inspiration fra hele verdenen

Selve forestillingen Vild er en del af en større strategi hos Limfjordsteatret om at skabe teater, der tager udgangspunkt i, hvordan naturen er i mennesket – samt hvordan mennesket er i naturen, forklarer Steen Nedergaard Haugesen. Med to teaterhuse, et på Mors og et i Thy, dækker Limfjordsteatret store dele af det nordvestjyske, hvor naturen i blandt andet Nationalpark Thy er noget af landets mest imponerende og vilde. Det tema anslog teatret allerede sidste år med åbningsforestillingen i Thy-afdelingen Powered by nature.

I børneteaterforestillingen Vild har holdet ladet sig inspirere af to centrale ting, forklarer Steen Nedergaard Haugesen og Klara Espersen. Den første er børnebogen Where the Wild Things Are fra 1963 af den amerikanske forfatter og illustrator Maurice Sendak (på dansk Villy Vilddyr). Kort fortalt er det historien om en dreng, der tager sin ulvedragt på og bliver så vild, at han ender som konge over alle vilddyr, mens han senere vender hjem til duften af mors hjemmelavede aftensmad. På samme måde er Vild på Limfjordsteatret en fortælling om et barn, der oplever hvordan et vildt temperament, vild jubel og et vildt raseri kan skabe en lyst til bare at løbe væk fra det hele og skrige alle følelserne ud, forklarer Steen Nedergaard Haugesen.

Derudover har holdet bag forestillingen også skelet til Charles Fregers bog Wilder Mann: The Image og the Savage, som er en fotobog med mange rituelle påklædninger fra hele verdenen, understreger Klara Espersen.

”De udklædninger, man møder i bogen, er interessante, farlige og dæmoniske, og de er en kraftig inspiration til den her forestilling, fordi de står som det modsatte af civilisationen,” forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Nye kræfter på Limfjordsteatret i Thy rykker med lokalt samarbejde og inspiration fra naturen

Hvorfor være vild?

Når forestillingen tematiserer begrebet vild, så virker det til, at der to definitioner til stede – en vildskab indeni os mennesker og en vildskab i naturen. Men hvordan skal det forstås?

”I begge dele findes noget uciviliseret, som er vigtigt. Mennesket har på mange måder glemt, at vi er en del af naturen. Men det vilde findes og bør anerkendes. Det er vigtigt, at man ikke skal forstå vildskab som destruktivt anarki og noget negativt. I stedet handler det mere om for eksempel ustyrlige følelser, som gerne må være der. Jeg tror, det er helt centralt, at både børn og voksne forstår, at stormfulde følelser er helt almindelige. De kan være helt vilde og ukontrollerbare, men som stormen gør i naturen, så stilner de også af,” forklarer Klara Espersen.

Steen Nedergaard Haugesen supplerer: ”Jeg vil ikke sige, at forestillingens budskab er, at vi skal være vilde alle sammen. Men der skal være en anerkendelse af den energi, som ligger i vildskaben. Normalt møder vi børns vildskab med restriktioner, og det ligger jo i pædagogikken og forældreskabet, at vi skal gøre børn til voksne… men vi skal anerkende drivkraften i de store følelser. Vi skal se på, hvilke ressourcer, som findes her, i stedet for hele tiden kun at tænke i diagnoser. Det er nogle tanker, som jeg håber, vi kan være med til at skabe hos publikum.”

Hjem-ud-hjem

I forestillingen manifesterer det budskab sig fysisk i en skuespiller, en danser og en jazzmusiker, der er til stede på scenen sammen. Her optræder de ”som sig selv”, og de har også været med til at generere materialet til forestillingen.

”Vi bruger nogle greb fra performancegenren, hvor vi lader de optrædende være til stede på scenen uden reelt at spille,” forklarer Steen Nedergaard Haugesen. Samtidig lader holdet bag Vild sig inspirere fra bogen Where the wild things are på den måde, at hele historiens opbygning handler om at starte et sted, flygte ud i noget og så tage hjem igen.

”På den måde holder vi fast i en klassisk dramaturgi,” forklarer Steen Nedergaard Haugesen, og han nikker genkendende til, at formatet kunne beskrives som en klassisk hjem-ud-hjem fortælling, der møder performance-elementer.

At iscenesætte vildskab som scenografi

Hvordan sætter man naturens vilde kræfter op på scenen? Klara Espersen har løst det ved filme naturen og skabe videoprojektioner som en del af stykkets scenografi.

”Jeg har brugt rigtig mange dage på at tjekke vejrudsigter og derefter drage ud i Nationalpark Thy og i naturen her på Mors, hvor jeg selv bor, for at filme naturen. Det er både det vilde hav men også det rolige lynglandskab, som vi viser. Naturen er sammensat, og det håber jeg, at billederne kommer til at illustrere”.

Stykkets kostumer er syet af Lene Bek og designet af Klara Espersen i samarbejde med Steen Nedergaard Haugesen. Her er der også flere tanker bag:

”Når vores performere træder ind på scenen er de i deres grundkostume, som er neutralt og personligt tøj. Når de så kommer videre i historien og går ud i naturen for at møde det vilde, så ifører de sig nogle dragter, der er inspireret af dem fra fotobogen Wilder Mann: The Image og the Savage af Charles Fregers. Her har jeg forsøgt at skabe et folkloristisk udtryk med horn, pels og naturmaterialer. Kostumerne bliver symbolet på deres vilde følelser, og jeg har dermed forsøgt at billedliggøre deres indre liv,” forklarer Klara Espersen afsluttende.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Limfjordsteatret med fuld redaktionel frihed for ISCENE.