ICE HOT – Nordisk platform for dans og koreografi

ICE HOT 2022 blev afholdt i Helsinki 29. juni – 3. juli og var en udsolgt succes for i alt 450 gæster fra hele verden. Udover ca. 21 kuraterede produktioner og 17 korte pitches med i alt 172 kunstnere præsenterede platformen et væld af samtaler – både fysiske og som streaming. Emner, der rører sig på den nordiske dansescene lige nu er fx publikumsudvikling, bæredygtighed, klima, ligestilling og diversitet. 

Platformen blev igangsat af Nordisk Ministerråd i 2010 og er gået efter tur hvert andet år til de fem partnerlande Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Nu er støtteperioden slut, og det har givet anledning til nye overvejelser om scenekunstproduktioner for dans og ny koreografi i Norden. ISCENE tog en snak med den danske partner i samarbejdet, kunstnerisk leder af Dansehallerne, Danjel Andersson.

Med sin tiltrædelse som direktør og kunstnerisk leder for Dansehallerne i 2019 er Danjel Andersseon måske nok ny i ICE HOT, men bestemt ikke i internationalt samarbejde. Han påtog sig med egne ord ”en kritisk rolle” i tilgangen til ”kunst på markedet”. ICE HOT prioriterede tidligere det store internationale marked som Canada, Belgien og Korea, men Danjel Andersson peger på potentialet i Norden. Han glæder sig derfor over, at det er lykkedes at blive enige om en videreførelse af samarbejdet.

Drøm om institutionaliseret samarbejde

Hvad ønsker I konkret, der skal komme ud af en nordisk platform for dans og koreografi?

”Partnerne består af institutioner repræsenteret ved ekstremt optagede mennesker, men vi prioriterer det meget højt i vores kalendere. Samarbejdet er vigtigt både på privat og strukturelt plan, når vi taler med hinanden, men det betyder også noget for de frie kunstnerne, at vi hver især ved, hvad der ligger bag forslag til co-produktioner i fremtiden. Det handler ikke bare om at sælge noget, men om at brygge en fortrolighed.

Før der var en fælles platform, vidste landene kun, hvad de selv lavede, og det var svært at få overblik. Det vigtigste er, at vi sammen skaber strukturer, der kan operere internationalt, for så stiger interessen også for, hvad der sker i Norden. Norge, Island og Sverige er bedre klædt på til dette end Finland og Danmark, men vi følger snart efter. 

Uddannelsesmæssigt er der også en pointe, idet kunstnerne er tilknyttet skoler på tværs af landene og dermed skaffer sig nordiske dansefællesskaber, som de rejser mellem i deres freelancevirksomhed, og det passer ikke nødvendigvis til landenes individuelle produktionssystemer. Drømmen er at institutionalisere samarbejdet i Norden, så vi kan følge kunstneren og støtte dem på deres vilkår”.

At lytte til naturen

Kan du uddybe de særlige nordiske fællestræk og temaer, der præger ICE HOT i 2022?

”Grundlæggende har vi et fælles kapitalistisk problem i, at vi alle skal producere mere og mere og sælge mere og mere. Bagsiden ved det er, at jorden går under, og det nærmer sig med eksplosiv fart. Derfor kan det ikke være et mål, at vi alle skal producere. Vi skal i stedet finde en bæredygtig model, der inkluderer det internationale perspektiv. 

Alle lande har kulturelle forskelle i tilgangen til scenekunstproduktioner, og den nordiske dans er meget feministisk og strukturkritisk. Vi kan fx tale om emner som, hvordan man kan turnere til forskellige lande, når kunstnerne har børn eller en svær økonomi, hvilket ville være tabu med internationale gæster. Den nordiske feminisme er fx også en anden end i Tyskland eller USA.

Lige nu er klimaangst det store emne, og det har vi også et lidt andet take på i Norden, som er knyttet til vores nærhed til naturen. Især islændinge, grønlændere, samere og finner har en helt anden adgang til at lytte til naturen, end bare i centraleuropa som fx Belgien. Vi taler også meget om de geografiske afstande  i internationale co-produktioner og forsøger at løse det innovativt. 

Meget af det, der produceres af frie kunstnere i Norden har, af økonomiske grunde, en enkel scenograf med færre kulisser, kostumer og rekvisitter. Til gengæld er en produktion også mere bæredygtig, når der ikke skal bruges en lastbil til at køre den på en turné. Flere af de nordiske lande har i sig selv store afstande, men de løsninger, der kommer op, er anderledes, end dem man ser i andre kontekster. Fx taler vi om togdistancer og om at sælge en idé frem for en forestilling. Vi er langt fremme med modeller til forskellige situationer og har meget viden at dele af”.

Nationale forskelle i Norden

Hvor kompatible er produktionsmetoderne i Norden i fohold til at kunne samarbejde om produktioner?

”Siden den første ICE HOT har vi taget fat på en internationalisering af produktionsformerne, hvilket betyder, at kvaliteten er øget væsentligt, men det betyder også, at der er mindre forskel på, hvad der sker her og i resten af verden. Finland er det land, der har sværest ved at nå ud til de mindre befolkede områder, så projekterne er centreret omkring de større byer. 

Deres kunstsystem er samtidig meget indadvendt, hvilket vil sige, at produktioner af dans og koreografi ikke er kompatible med andre landes systemer. De fleste projekter i Europa skabes sammen med institutionerne allerede inden, der er fundet midler, men projekter, der ønsker adgang til finske scener, skal være beskrevet og præsenteret med et færdigt budget. Når kunstneren endelig modtager sin godkendelse, er det for sent at indlede et samarbejde med et andet produktionssystem i Europa.

I forhold til det danske system, er det finske system meget stærkere på nationalt plan, men den løsere danske struktur gør det samtidig mere fleksibelt til co-produktioner. I Finland er det derfor oftest kun finner, der ser fx 10 forestillinger i en national produktion med et lille kompagni eller soloprojekt, som ved en co-produktion kunne være blevet til færre forestillinger nationalt, men til gengæld 100 turnerende forestillinger over 10 år, der måske endda kunne opnå klassikerstatus”. 

Parametre for udvælgelsen

Hvad er juryens ansvar og kriterier i kurateringen af platformen?

”De fem partnere er samtidig kuratorer, og til det arbejde opsætter vi en række konkrete parametre for udvælgelsen. Det kan være diversitet i form af krop, køn, geografi, karriereforløb, produktionssystemer og antallet af dansere. Det handler derfor mindre om nationale diskussioner som, hvem der skal vises på den store scene, men mere om at finde en bredere indgang til diskussionen.  

Hvis der mangler en repræsentation i programmet, som fx samiske eller grønlandske kunstnere, må vi selv række ud til dem, ligesom vi inddrager medkuratorer, der kan tilføre et andet blik, fx supplere mit udsyn som heteroseksuel, midaldrende, hvid mand. Ellers kan det blive meget magtcentrerende at være jury. Det er vigtigt for mig, at alle partnere føler, de bliver hørt, da det også baner vejen for andre samarbejder.

Programmet giver lidt sig selv, når vi holder vores parametre op mod ledige scener og den tilgængelige tid, men når man går igennem 200 indsendte projekter, får man en ret stor viden om, hvad der foregår. Den viden skal gerne komme organisationerne til gavn, så det er ikke bare en platform til at kigge, sælge og turnere, men også et fælles vidensgrundlag til fremtidige co-produktioner med fravalgte projekter. 

Selvom der findes store platforme og markedspladser i Tjekkiet, Schweiz, USA, Korea, Tyskland, Canada, så er de møntet på det nationale, mens vores er nordisk. Det gør det meget mere komplekst, men også mere interessant. Det kunne være spændende at lave en europæisk platform, og vi drøfter fordele og ulemper ud fra de erfaringer, vi allerede har gjort os.”

Den næste ICE HOT platform finder sted i Oslo i februar 2024. Herefter skal husenes logistik og økonomi afgøre, rækkefølgen af de kommende års platforme. 

Om ICE HOT

ICE HOT er et netværk af partnerorganisationer i fem nordiske lande, der alle har indgående kendskab til hver deres nationale landskab over dans og de internationale relationer. Hver organisation er ansvarlig for på skift at være værter for platformen ved at facilitere juryens arbejde og koordinere afvikllingen af platformevents hvert andet år. Parterne betaler et grundbeløb for medlemsskabet, men den partner, der er vært skal selv søge nationale midler til projektet.

Partnerne:
Danmark: Dansehallerne ved Danjel Andersson
Finland: Dance Info Finland ved Katarina Lindholm
Sverige: Dansens Hus ved Johannes Öhman
Norge: Dansens Hus ved Samme Raeymaekers
Island: Performing Arts Centre Island ved Fridrik Fridriksson

Læs mere om ICE HOT her.

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Finlands Kulturinstitut i Danmark med fuld redaktionel frihed for ISCENE.