Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

Tidligere leder af Skolen for Moderne Dans: “Den politiske beslutning svækker skolens sammenhængskraft”

“Gang på gang må man spørge sig selv, hvorfor dansen får en så stedmoderlig behandling i den danske kulturpolitik,” skriver koreograf og tidligere leder af Skolen for Moderne Dans, Christine Meldal i denne kommentar.

For snart 25 år siden erhvervede Kulturministeriet i samarbejde med Statens Teaterskole og Skolen for Moderne Dans den smukke Gymnastik og Eksercér bygning på Holmen fra Forsvarets bygningstjeneste, idet Kulturministeriet havde besluttet at gøre danseuddannelsen permanent, efter den blev oprettet som forsøgsordning i 1992 – 95. Skolen havde indtil da haft lokaler på Dansens Hus, Nørrebro; et produktionssted for den professionelle dans.

Arkitekt Erik Brandt Dam forestod ombygningen i samarbejde med de involverede parter – en kostbar investering. Og resultatet blev et enestående smukt hus særlig indrettet til dansen. I 2000 lavede man den officielle indvielse af bygningen, der har en helt særegen atmosfære og arkitektur. Jeg tør godt sige, at der er tale om nogle de smukkeste studier for dans i Europa.

Vil skolen stadig tiltrække de ypperligste lærerkræfter?

Danseuddannelserne har udviklet sig fra et fire-årigt forløb til akkrediterede bachelor- og masteruddannelser med specialisering i dans, koreografi og formidling. Og de befinder sig i umiddelbar nærhed af de øvrige kunstneriske uddannelser på Holmen og det fine bibliotek, som indeholder en stor samling af fagspecifikke og relaterede materialer. 

Det er politisk besluttet at flytte bachelor-uddannelsen til Holstebro og bevare de to kandidatuddannelser på Holmen indtil videre. Uddannelsen har gennem årene formået at tiltrække nogle af de ypperligste internationale lærerkræfter, og man kan spørge, om dette kan fortsætte, når en del af uddannelserne flyttes til Holstebro? 

Risiko for fysiske skader på de studerende

Samtidig svækker man skolens sammenhængskraft både kunstnerisk, pædagogisk og økonomisk. Prisen herfor ser ud til være, at Scenekunstskolen må afgive Gymnastik og Eksercer Bygningen på Philip de Langes Allé for at bekoste nye lokaler i Holstebro. 

Hvilke lokaler, der skal udgøre kandidatuddannelsernes fremtidige hjem, er mig en gåde. De lokaler, der er til rådighed på resten af Scenekunstskolen er, mig bekendt, ikke egnede til dans. Gulvene er ikke affjedrede, loftshøjden er for lav og lokalerne for små og for dårligt ventilerede. 

Det er mere opskriften på at opbygge fysiske skader på de studerende, endnu før karrieren overhovedet er i gang. Dansen kommer med andre ord ikke til at kunne lette og folde sig ud.

30 års pionerarbejde tabes på gulvet

På Holmen befinder de studerende sig nu midt i det danske hotspot for dans i international klasse: Dansehallerne, Malmøs Dans Station, DKT, Baltoppen m.fl., der udgør et meget vigtigt input til deres uddannelse. Det findes ikke tilsvarende i Holstebro.

Uddannelsernes afgængere gør sig bemærket herhjemme men også internationalt både kunstnerisk, formidlingsmæssigt og politisk. Det er afgængere siden 1995, der nu tegner en stor del af dansen herhjemme og i internationale samarbejder.

Det er en stor fejl at splitte og flytte en del af den velfungerende uddannelse væk fra sin base, samarbejdspartnere og historik – prisen er simpelthen for høj. Man taber 30 års pionerarbejde på gulvet, opbygget gennem en kæmpe indsats af dansens ildsjæle. Gang på gang må man spørge sig selv, hvorfor dansen får en så stedmoderlig behandling i den danske kulturpolitik.

Om Christine Meldal:

1989 – 91 medlem af styregruppen der arbejdede med indstilling om oprettelse af ny uddannelse for dans i Danmark.

1992 – 95 ministerudpeget bestyrelsesmedlem for forsøgsuddannelsen.

1995 – 2012 Lærer og uddannelsesleder på danseuddannelsen. Grundlægger af den koreografiske linie, der blev permanentgjort i 2005.

Seneste

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...
Annonce
Christine Meldal
Christine Meldal
Koreograf og tidligere leder af Skolen for Moderne Dans.
Annonce

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med afsæt i det lokale satiriserer svært underholdende over samtiden. Den lille storbyrevy i det mikroskopiske...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...