Branchedagen for dansk cirkusnetværk på Waves Xtra bød på historik og samfundsrelevans, kvalitet og kunststøtte, nye formater, bæredygtigt arbejdsliv og visioner og planer for fremtiden.
Dagen efter Det Frie Felts branchedag på brancheprogrammet Waves Xtra var det cirkusfeltets tur til at tjekke ind på Pavillon K. De mødtes samme sted for to år siden, hvilket førte til dannelsen af den fælles brancheorganisation Dansk Samtids Cirkus, der denne gang var medarrangør af dagen. Siden er det gået stærkt, og dagens seminar viste en branche, der står sammen og er klar til de næste skridt.
Arrangøren af Waves Xtra Siri Haff Andersen bød velkommen med ønsket om at skabe tilhørsforhold mellem Waves og det cirkusfelt, der netop er så stærkt repræsenteret på festivalen.
Ikke bare candyfloss
Lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Michael Eigtved var dagens kyndige facilitator og stod samtidig for første del af formiddagens perspektiverende helikopterblik på genren, hvis fødenavn var nycirkus. Mens nycirkus for 25 år siden skulle definere sig selv og derfor var i opposition til det traditionelle cirkus og dets konnotationer til candyfloss, er genren ifølge Eigtved i dag blevet voksen, hvilket den nye betegnelse ”samtidscirkus” også signalerer.
I Danmark har der ikke været tradition for at opfatte cirkus som intellektuelt stimulerende, men cirkus er med Eigtveds ord: ”Det store drama uden den litterære tyngde. Cirkus er som al god kunst både meget abstrakt og meget konkret. Det er fysisk med de udfordringer, det giver, men åbner samtidig en masse mulighedsrum for publikum. Cirkus handler om det menneskeligt mulige”.
Cirkus er i Eigtveds perspektiv et laboratorium med den væsentlige pointe, at det altid foregår i et kollektivt rum, hvor det er som del af et fællesskab, artisten lyser. Han definerer derfor samtidscirkus som en kombination af den sociale relation og den menneskelige krops mulighed med samtidsorientering. Netop derfor kan cirkusrammen udforske og formidle temaer som klima ved at vise, hvordan man kan være menneske.
Cirkus som communityskaber
Portugisiske Bruno Costa tog over med et internationalt perspektiv. Han arbejder med trends inden for samtidscirkus og udendørs scenekunst i organisationen Bussola, og er også aktiv i off-season-festivalen Leme og i EU-projektet Beta Circus, der udforsker publikumsinteraktion. Fællesnævnerne er bæredygtighed og communities, idet Costa opfatter cirkus som en måde at tiltrække nyt publikum og til at arbejde med forskellige kulturelle fællesskabsstrategier i byer og boligområder.
Hans indlæg var en dialog med salen om at definere forskellen på traditionelt og samtidscirkus ud fra en stribe overskrifter som rum, dyr, emne, hybrid og æstetik. Trods salens engagement i opgaven var det en lidt svær ramme at få særligt epokegørende indsigter ud af, især da konklusionen ofte var, at det ikke var så sort/hvidt delt op.
Der udkrystalliserede sig dog et par pointer, der ligesom Eigtveds pegede på, at samtidscirkus orienterer sig mod omverden og søger forbindelser – sociale som til andre kunstarter og arkitekturens rum – og på, at der er et behov for fx cirkuskoreografer, der som en slags mellemmænd kan få scenekunstbranchen til at tro på, at det kan lade sig gøre at integrere cirkus på scenerne.
En strategi fra Statens Kunstfond
Efter de to mere identitetssøgende åbningsindlæg var det tid for et uhyre konkret oplæg fra bestyrelsesleder for Statens Kunstfond, Gitta Malling. Hun gennemgik præmisserne for fondens arbejde, der siden 2009 også har omfattet at uddele støtte til det, der her kaldes ”contemporary circus” fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS).
PUS udskiftes hvert fjerde år, men det siddende udvalg har som flere før dem ønske om at skabe initiativer, der kan køre i længere tid. Dette udvalg har således sat sig for at lave en strategi for de næste ti år for cirkusfeltet. Det første skridt tages på et fællesseminar i Odense 12. september.
Udvalget støtter cirkus bredt med støtte til platforme som AFUK og DYNAMO, alle festivaler med cirkus og anden udendørs scenekunst og 42 % af de forestillinger, der har søgt i kategorien cirkus. Gitta Malling opfordrede desuden til at bruge Slots- og Kulturstyrelsens embedsværk til råd og vejledning, og til at skrive i sit eget sprog, når man søger, for høje lixtal er ifølge hende ikke vigtige, når man skal beskrive, hvad man gør og hvorfor det har høj kvalitet.
Nye formater
Efter frokost var der blandt andet en times pitch med fire nye formater. Lars Lindegaard Gregersen fra det lille storbyteater Glimt Amager fortalte i god tråd med formiddagens indlæg om, hvordan cirkus kan arbejde som lokalt forankrende organisation. De skabte kontakt til det lokale publikum gennem eksisterende institutioner og foreninger som boligforeninger og Kirkens Korshær, og selvom deres publikum typisk er langt fra den gennemsnitlige kulturbruger, kan Glimt Amagers forestillinger vække interessen for scenekunst ved fx at tale ind i kendte rammer og arrangementer. ”Det er jo det, cirkus kan – samle. Det er vores største kraft,” lød det anerkendende fra salen.
Signe Løve Anderskov fra Cikaros fortalte derefter om kompagniets danseakrobatiske forestilling Bænken, der er skabt uden støtte under Covid-19. Den 15 minutter lange forestilling er skabt ovenpå ældre materiale og ved at skrabe den første finansiering sammen fra coronapuljer og salg til byfester blev der råd til prøvelokaler og en soundbox. Først fandt de selv puljer at søge i fx københavnske bydele, men langsomt begyndte forestillingen at sælge og de har nu spillet 120 forestillinger siden 2020. Bænken er ikke lavet til en bestemt målgruppe, men har vist sig at passe ind mange steder. ”Den kan det der med at gøre dagen god for folk, der aldrig har tænkt, at de skulle se cirkus,” fortæller hun.
Lokalforankring og udsyn
Jens Frimann Hansen fra gadeteaterfestivalen PASSAGE ser festivaler som diskussioner, der ikke skal sætte sig, men udvikle sig i lyset af samfundskriser og ændringerne i det offentlige rum. Cirkus fylder en del på PASSAGE, der ligesom Glimt Amager arbejder lokalforankrende, så festivalen ikke kun er for kulturturister, men også for byens borgere. Dette år åbnede festivalen fx med forestillingen Open Lines i boligkvarteret Nøjsomheden, hvor beboerne bidrog med at holde linen stram for artisten 15 meter oppe i luften. Jens Frimann Hansen er også optaget af cirkusgenrens samtidsperspektiver, men ser samtidig en stor udfordring i de eksisterende støtteordningers snævre genredefinitioner, der sjældent er åbne for at inkludere projekter, der opstår hurtigt som reaktion på forandringer i byrummet.
Til slut speedsnakkede Lina B. Frank via en online forbindelse om den internationale, svenskbaserede platform Cirkus Syd, der næste år i september for første gang præsenterer biennalen The Southern Sweden Circus Festival, som udvikles med en række partnere i flere kommuner. Cirkus Syd arbejder desuden sideløbende med tre udviklingsstrategier: vidensgruppen The Circus Thinkers Platform, der udgiver bøger og podcasts, udvikling af publikum og produktionsformer og et 10 måneders program for kommende cirkusledere.
Arbejdslivsprisme og samtalesalon
Anne Mette Nørskov, der koordinerer Dansk Samtids Cirkus, har også netop været procesleder på et pilot GRO-forløb under Dansk Artist Forbund. GRO er udviklet af den socioøkonomiske virksomhed Aron og fungerer som et dialogværktøj, der formet som en prisme sætter fokus på det bæredygtige arbejdsliv for kunst- og kulturarbejdere. Deltagerne diskuterer temaer i otte kategorier og giver ud fra det sig selv lektier for i form af en ny handling eller måde at tænke på, som man arbejder med individuelt, til gruppen mødes igen. Alt efter tema kan det handle om søvnvaner, om at være nærværende, at sætte konkrete faglige eller forretningsmæssige mål eller at udfordre sine narrativer.
Deltagerne på branchedagen testede et par af kategorierne, Netværk i branchesammenhæng og Videndeling. Mange havde en oplevelse af, at netværk giver mest mening, når man slapper af i dem og møder det andet menneske uden agendaer og mærker efter, hvad man kan sammen. På den måde kan brancherelaterede netværk være et godt værktøj til udvikle sig sammen og flere nævnte, at den sociale dimension i netværk også skal prioriteres.
Videndeling kan være en svær øvelse, for hvor skal man formidle sin viden, blev der spurgt. Der blev opfordret til at skabe noget selv. Tænketanken under Cirkus Syd kunne være en inspiration til en form for salonformat, der kunne styrke feltet, ligesom man kan opfordre sit forbund til at sætte nye GRO-forløb i gang.
Læs mere om arbejdslivsprismen her.
Der er momentum
Med den konkrete idé om en samtalesalon og en opfordring til at deltage på en netværksdag i januar, hvor der kan udvikles andre formater til fx videndeling, rundede Michael Eigtved dagens mange indlæg af med at konstatere en oplevelse af momentum. ”Det er det helt rigtige tidspunkt for Dansk Samtids Cirkus”.
Dagen bød også indlæg fra Søren Flor og forperson for Dansk Artistforbund Sara Indrio om Dansk Samtids Cirkus arbejde med hhv. en ny uddannelse og generel synlighed. Læs mere om det i ISCENEs anden artikel fra dagen her.
